Skatteministeriet
10. august 2018

Skatteministeriet søger ambitiøse studentermedarbejdere til forretnings- og styringskontorer i departementet

Med regeringens plan 'Fra én til syv styrelser – Skatteforvaltningen 2021' organiseres de opgaver, som i dag er placeret i SKAT, i syv nye styrelser under Skatteministeriet. I Koncernstyring i departementet er der derfor oprettet en række nye forretnings- og styringskontorer. Til at understøtte vores arbejde i Forretning og Styring 1, Forretning og Styring 3 samt Forretning og Styring 4 søger vi studentermedarbejdere med et fagligt højt niveau.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministeriet søger ambitiøse studentermedarbejdere til forretnings- og styringskontorer i departementet

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format. 

I forretnings- og styringskontorerne er du med til at skabe og udvikle de bedst mulige rammer for de nye styrelser, og vi bidrager til, at styrelserne kan levere ydelser effektivt, til tiden og med høj kvalitet. Du skal også hjælpe med at sikre, at der hele tiden er sammenhæng mellem regeringens politiske ønsker, og den måde styrelserne løser deres driftsopgaver på. Som studentermedarbejder i et forretnings- og styringskontor vil du få meget forskelligartede opgaver lige fra udarbejdelse af plancher til kvartalsmøder til mindre analyseopgaver. Derudover skal du trives med at arbejde på tværs af kontorer og afdelinger, da vi ofte har mange tværgående opgaver.   

Om jobbet i Forretning og Styring 1

Forretning og Styring 1 skaber sammenhæng mellem drift, politik og lovgivning på den nye Skattestyrelses område. Kontoret arbejder bl.a. med koncernstyring, politikudvikling og kommunikation vedr. Skattestyrelsens områder. Det vil sige administration af personbeskatning, erhvervsbeskatning og selskabsbeskatning. Kontoret sidder således med bl.a. områder som administrationen af udbyttebeskatning, deleøkonomi og sort arbejde mv. Som student vil du bl.a. være med til at lave research til beslutningsoplæg, skrive udkast til fx borgerbreve og udarbejde mindre delanalyser.

Om jobbet i Forretning og Styring 3 

Forretning og Styring 3 har til formål at skabe sammenhæng mellem politik og drift af kontorets tre fagområder, som dækker Gældstyrelsen, Toldstyrelsen og Spillemyndigheden. Kontorets kerneopgaver indebærer bl.a. politikudvikling af fagområderne, koncernstyring, udarbejdelse af beslutningsoplæg til regeringen og ledelsen i ministeriet samt analyser af udvalgte problemstillinger i samarbejde med styrelserne. 

Om jobbet i Forretning og Styring 4

Forretning og Styring 4 har især fokus på koordinering og prioritering på tværs af styrelserne, da kontoret dækker de to tværgående styrelser: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. Opgaverne i kontoret har et stærkt fokus på digitalisering både internt i Skatteministeriets koncernen og i forhold til fællesoffentlige initiativer og strategier. 

Om dig

Du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse fx stud.scient.pol, stud.scient.adm, stud.merc eller lignende. Du har et højt fagligt niveau og en skarp analytisk sans, er ambitiøs og arbejdsom, samt brænder for at udvikle dig og skabe resultater. Du kan kommunikere kompliceret stof klart og præcist, både mundtligt og skriftligt. Endvidere er det vigtigt, at du kan strukturere og prioritere dit arbejde, samt at du kan lide at have mange bolde i luften. I Skatteministeriet vægter vi samarbejde højt, og det er derfor afgørende, at du er dygtig til dette. Endeligt er det en fordel, hvis du har kendskab til Excel, PowerPoint og har erfaring med behandling af data.

Arbejdstiden forventes at være ca. 15 timer om ugen.

Om at arbejde i Skatteministeriet 

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via nedenstående link senest den 5. september 2018 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig Louise Krabdrup Filholm (tlf.: 72 37 98 78) (Forretning og Styring 1), fuldmægtig Didde Riggelsen (tlf.: 72 37 69 38) (Forretning og Styring 3) eller fuldmægtig Louise Wandahl Jensen (tlf.: 72 37 31 44) (Forretning og Styring 4).

Stillingerne skal tiltrædes snarest muligt, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job. 

Søg stillingen