Skatteministeriet
Karsten 1200X456 2
Ministerindlæg 30. maj 2016

Åben og ærlig dialog styrker tilliden til SKAT

SKAT Der er slået skår i tilliden til SKAT. Derfor er der brug for mere åbenhed i arbejdet som skatteminister. Det skriver skatteministeren i dette debatindlæg, der blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 28. maj 2016.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Åben og ærlig dialog styrker tilliden til SKAT

Af skatteminister Karsten Lauritzen

Vi skal have et skattesystem, danskerne har tillid til. Men jeg må erkende, at det seneste års store og uheldige sager om SKAT i medierne har slået skår i netop den tillid.

Som skatteminister er det en af mine fornemste opgaver at rette op på det tillidsbrud. Opgaven løser jeg ikke ved kun at lytte til de øvrige politiske partier, til skatteeksperter eller til mine embedsmænd i Skatteministeriet. Mindst lige så vigtigt er det at lytte til og høre om helt almindelige danske skatteyderes oplevelser.

Jeg har et ønske om at være meget tilgængelig. Derfor lancerede jeg tidligere i år som den første danske minister en officiel facebookside under navnet ’Skatteminister Karsten Lauritzen’. Her fortæller jeg om skattepolitik i øjenhøjde, om min hverdag som skatteminister, og jeg inviterer følgerne med bag om kulisserne i det politiske arbejde.

Det minder om, hvad man kan kalde et digitalt forsamlingshus. Her kan jeg kommunikere mine og regeringens skattepolitiske mål direkte til borgerne, og i det nye koncept ’PodKarsten’ svarer jeg på direkte video på spørgsmål stillet af mine facebookfølgere.

Men ’PodKarsten’ kommer ikke kun til at leve digitalt på Facebook. Som det andet af fire borgermøder i Danmark kommer PodKarsten LIVE til Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter i Aabybro mandag den 30. maj kl. 19-21.

Her vil jeg over en kop kaffe give et åbent og ærligt indblik i de udfordringer, vi står over for. Derfor håber jeg, at rigtig mange vil troppe op og tage del i debatten.

Jeg er naturligvis bevidst om, at ét personligt møde ikke betyder, at tilliden genoprettes med et fingerknips. Men jeg tror på, at det bliver et første skridt på vejen. Jeg glæder mig til at møde folk fra hele det nordjyske område og til at høre om jeres oplevelser med SKAT.