Skatteministeriet
Mark, halm
Ministerindlæg 24. november 2015

Virksomhederne har intet at klage over

Bo- og gaveafgift Skatteminister Karsten Lauritzen forklarer i dette indlæg, bragt 24. november i Børsen, hvordan danske virksomheder bliver tilgodeset højere ved nedsættelse af bo- og gaveafgiften end ved afskaffelse af formueskattekursen alene.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Virksomhederne har intet at klage over

I de kommende ti år står flere end 20.000 familieejede virksomheder over for et generationsskifte.

De familieejede virksomheder er rygraden i vores erhvervsliv. Det gælder uanset, om det er et landbrug, der er gået i arv gennem generationer, om det er små, familiedrevne produktionsvirksomheder, eller om det er de store, nationale flagskibe.

Mange af disse virksomheder er placeret rundt omkring i landets yderområder. Fælles for dem alle er, at de skaber vækst og udvikling af danske arbejdspladser. De vil noget med og for Danmark.

Vi letter bo- og gaveafgiften
Derfor er et af elementerne i denne regerings første finanslov en markant lettelse af den såkaldte bo- og gaveafgift.

Vi sænker gradvist bo- og gaveafgiften fra 15 til ca. 5 pct. i 2020. Næste år betyder det en håndsrækning på 200 mio. kr., stigende til 1 mia. kr. årligt i 2020.

På forsiden af Børsen fredag kunne man læse, at regeringen pludselig bakker på løftet om at afskaffe formueskattekursen.

Virkeligheden er, at vi hjælper danske virksomheder langt mere, når vi sænker bo- og gaveafgiften, end hvis vi blot rullede den forhenværende SR-regerings afskaffelse af formueskattekursen tilbage.

Regeringen holder sine løfter
Det er rigtigt, at vi lovede at tilbagerulle formueskattekursen, men en kritik af, at regeringen går endnu videre, er i mine ører lidt hul.

Genindførte vi blot formueskattekursen, ville gevinsten kun gavne en afgrænset kreds af virksomhedsejere.

Nu sætter vi i stedet 3,1 mia. kr. af frem mod 2020, så gevinsten også ender hos f.eks. landmanden, hvor aktiverne består i traktorer, malkerobotter og mejetærskere.

Fra dag et har regeringen haft til hensigt at gøre det lettere at drive virksomhed, at gøre det attraktivt at gå på arbejde og at indføre et byrdestop for erhvervslivet.

Denne første finanslov er et godt eksempel på, at vi tager vores valgløfter alvorligt.