L 123 B - Forslag til Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven - resumé (lov nr. 407 af 08.05.06)
(Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom)
Folketinget har vedtaget lovforslaget ved 3. behandling den 20. april 2006.
Efter lovforslaget fritages fortjeneste ved afståelse af en ejendom fritages for beskatning, hvis:
- Der på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,
- beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand, og
- ejendommen på tidspunktet for beskadigelsen kunne være afstået skattefrit efter parcelhusreglen.
Fortjenesten ved afståelse af grundarealet er kun skattefri, hvis ejendommen afstås senest 1 år, efter at skaden er indtruffet. Det sker for at undgå, at ejeren kan have grundarealet liggende i flere år, uden at der opføres en ny ejendom. For ejendomme, der afstås senest den 30. november 2006 er fristen dog 2 år.
Ændringen har begrænset provenumæssig virkning. Det skyldes, at skattefriheden efter gældende regler kan opnås ved at afstå grunden før rydning.
Loven har virkning for ejendomme, der afstås efter den 18. januar 2006.
Yderligere henvendelse: Fuldmægtig Jens William Grav, tlf. 3392 4539