Dansk Industri

Skatteministeriet, Departementet

Att.: Lone Lau-Jensen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Kommissionens forslag vedrørende moms (B2B og B2C-forslag)

Skatteministeriet har den 29. august 2005 udbedt sig DI's bemærkninger til Kommissionens forslag vedrørende ændring af direktiv 77/388 med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser. Det oprindelige forslag omhandlede alene handel mellem afgiftspligtige personer, dvs. B2B, mens ændringsforslaget også medtager regler for handel med private, dvs. B2C.

DI støtter generelt Kommissionens formål med en modernisering af reglerne for leveringsstedet for ydelser. Det er vigtigt, at en sådan modernisering dels er administrerbar og dels sikrer ens konkurrencevilkår. DI vil gerne understrege, at en række af forslagene ikke kan fungere uden, at Kommissionens forslag vedrørende One-Stop-Shop, øget adgang til omvendt betalingspligt samt forbedrede muligheder for momsrefusion under 8. direktiv er vedtaget. Der er efter DI's opfattelse tale om en samlet pakke.

Især det nuværende refusionssystem under 8. direktiv giver anledning til mange problemer hos virksomhederne, og i en række tilfælde opgiver virksomhederne at tilbagesøge momsen grundet de store administrative byrder og ekstraomkostninger til ekstern bistand. Eksempelvis Polen stiller mange ekstra krav, før virksomhederne kan få udbetalt den moms, som de har til gode. Det er derfor meget vigtigt dels at få gennemført de forbedringer i momsrefusionssystemet, der ligger i direktivforslaget, dels at der sikres en ensartet implementering.  Ender vi med 25 forskellige implementeringer, og dermed reelt 25 forskellige regelsæt vil der ikke være nogen gevinst for virksomhederne.

DI kan generelt støtte det fremsatte ændringsforslag, herunder de områder, hvor Kommissionen foreslår en uændret praksis. På et par områder giver forslaget dog DI anledning til bemærkninger. Disse områder er anført nedenfor.

Ydelser med tilknytning til fast ejendom

Kommissionen anfører at den nuværende artikel 9, stk. 2, litra a ønskes opretholdt. Som DI tidligere har anført, har teleoperatører og muligvis også andre virksomheder fortsat et problem med, at begrebet "tjenester vedrørende fast ejendom" er så upræcist defineret, at medlemslandene kan fortolke og implementere begrebet forskelligt. Definitionen bør gøres entydig.

Udlejning af transportmidler

DI kan generelt støtte denne del af forslaget, men skal gøre opmærksom på, at ændringen kan medføre, at danske virksomheder mister den momsfradragsret, der i den danske momslovgivning er indført med en særregel. Reglen betyder, at en dansk virksomhed, der leaser en bil i et andet EU-land, eksempelvis Tyskland, kan fratrække moms efter reglerne i Momslovens § 42 stk. 4 og 5 (delvis momsfradragsret for billeasing). Med en overgang til det foreslåede princip vil de danske virksomheder blive pålagt dansk moms. Det skal derfor sikres, at de danske virksomheder i denne forbindelse ikke stilles ringere end efter de nuværende regler. Dette kan eksempelvis ske ved at indrømme momsfradragsret for den danske moms.

Elektronisk leverede ydelser

Ud fra et administrativt synspunkt har DI stor sympati for, at ydelser leveret til private, dvs. B2C-ydelser, momses i det land, hvor leverandøren holder til (dvs. i oprindelseslandet). For elektronisk leverede ydelser vil dette dog medføre et konkurrenceforvridende element, hvis der pålægges moms i oprindelseslandet. Dette skyldes, at virksomheder herefter vil etablere sig i lande med en lav momssats og derefter frit kan levere til lande med en høj momssats. I Danmark har vi allerede set eksempler herpå. DI kan derfor støtte Kommissionens forslag om, at denne type ydelser pålægges moms i forbrugslandet. Af hensyn til de administrative byrder, som virksomhederne i denne forbindelse pålægges, er det vigtigt, at der etableres et frivilligt one-stop-shop-system med en effektiv elektronisk dataudveksling.

Klar definition af "aftager"

Gennemføres direktivforslaget, vil det betyde, at virksomhederne ved fjernsalg skal pålægge moms efter reglerne i det land, hvor aftageren er etableret. Dette kan for en række virksomheder og brancher give anledning til problemer. Der bør derfor indføres klare regler for, hvordan "aftager" defineres. Skal virksomheden vælge faktureringsadressen, brugeren eller den juridiske ejer? DI mener at direktivteksten klart bør definere, hvad der forstås ved "aftager", samt at "aftager" enten knyttes til faktureringsadressen eller brugeren. Dette skyldes, at disse to parter entydigt kan identificeres i forbindelse med salg og servicering. Benyttes den juridiske ejer, kan det skabe mange administrative problemer, eksempelvis ved levering af ydelser til et salgskontor, der er en del af en juridisk enhed i et andet land.

Ved udformningen af denne definition af "aftager" bør der også tages hensyn til "pakke-løsninger", hvori der indgår tjenester, således at de får samme leveringssted. På nuværende tidspunkt har medlemslandene forskellig holdning til, hvorvidt en "pakke" skal splittes op, og hver type leverance momsbehandles for sig, eller om der kan vælges den momsbehandling, der gælder for den største og vigtigste del af "pakken". Specielt reglerne om leveringssted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og telekommunikation bør harmoniseres. Med nutidens systemer er det vanskeligt at splitte aftalerne op i de respektive kategorier af ydelser.

Tab på debitorer

Ved overgangen til et One-Stop-Shop system bør der også ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer. Skal virksomhederne have moms retur vedrørende tab på debitorer, er der på nuværende tidspunkt forskellige krav til eksempelvis rykkerprocedurer. Med One-Stop-Shop systemet og en øget brug af forbrugslandets momssatser og -regler vil denne problematik vokse. Derfor bør der være ens regler for hvilke rykkerprocedurer, der skal udføres.

Overgangsordning

I forbindelse med ikrafttrædelsesbestemmelserne skal der tages højde for, at en vedtagelse af disse regler vil nødvendiggøre omfattende systemrettelser hos en række virksomheder.  Afhængig af datoen for vedtagelse af direktivet kan en ikrafttræden pr. 1. juli 2006 være svær om ikke umulig at nå rent systemmæssigt.

Udvidelse af VIES-systemet

Det bør overvejes, om VIES-systemet skal udstrækkes til også at omfatte serviceydelser og om de indleverede data overhovedet gør det muligt at foretage en effektiv kontrol med disse grænseoverskridende transaktioner.

DI vil gerne understrege, at det nuværende VIES-system ikke bibringer virksomhederne brugbar information. Der er alene tale om en administrativ byrde. Der bør ske en væsentlig forbedring af VIES-systemet, således at dette også kan bruges af virksomhederne, eksempelvis i forbindelse med sikring af, at samhandelspartneren er momsregistreret og har et gyldigt momsnummer.

VIES-systemet skulle principielt kunne benyttes til at sikre, at en samhandelspartner er momsregistreret. DI er af den opfattelse, at brugen af et momsnummer, verificeret i VIES-systemet, principielt bør være tilstrækkeligt til at virksomhederne kan fakturere uden moms efter reglerne for EU-moms. Brug af VIES-systemet bør således som udgangspunkt sikre virksomhederne for ansvar i forbindelse med momskarruseller. På nuværende tidspunkt kan virksomhederne dog ikke henholde sig til VIES-systemet, men må benytte andre kanaler for at sikre, at samhandelspartneren er momsregistreret.

Såfremt det ovenstående giver anledning til spørgsmål står DI selvfølgelig til rådighed.

Med venlig hilsen

Kristian Koktvedgaard

Regnskabs- og skattepolitisk konsulent

Dansk Industri