DI
Fra: Lene Nielsen [LNI@DI.DK]
Sendt: 6. november 2009 11:55
Til: JP-DEP Postkasse Skat og Afgiftsadministration
Emne: Udkast til bekendtgørelse om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse
Vedhæftede filer: Høringsliste.DOC; Bekendtgørelsesudkast (ekstern høring).DOC
Til Skatteministeriet,
Den 9. oktober 2009 har Skatteministeriet udbedt sig DI’s bemærkninger til et udkast til bekendtgørelse om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse.
I den anledning bemærkes, at bekendtgørelsesudkastet også bør omtale, hvorledes der skal forholdes i tilfælde, hvor borgeren er af den opfattelse, at der er tale om en for høj skatteansættelse.
Tilsvarende vil gøre sig gældende i det omfang, låsning af felter udstrækkes til f.eks. at omfatte personalegoder, jf. § 2, nr. 2 med tilhørende bemærkninger i L 201 (om enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning). Der henvises i den sammenhæng i øvrigt til de problemstillinger, DI har peget på i sit høringssvar af 2. november 2009 om indberetningsbekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (mobil)
lni(snabel_a)di.dk
di.dk
From: Henriette Lohse [mailto:hl(snabel_a)skm.dk]
Sent: 9. oktober 2009 15:43
To:
Cc: Tony Gønge Nielsen
Subject: Høring over Bekendtgørelse om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse
Kære høringspartnere,
Som opfølgning på § 2, nr. 2, i det gennemførte skattereformforslag L 201 (Folketinget 2008-2009), jf. lov nr. 462 af 12. juni 2009, om enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning vedlægges et udkast til en bekendtgørelse, som udmønter indholdet af ovennævnte bestemmelse for så vidt angår låsning af felter på årsopgørelsen for jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og hædersgaver fra indkomståret 2009.
Skatteministeriet skal anmode om evt. bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet senest fredag den 6. november 2009 kl. 12.
Bemærkningerne bedes sendt til mailadressen pskadm(snabel_a)skm.dk.
Bekendtgørelsen vil senere blive revideret, herunder vil de indkomst- og fradragsarter, som er omtalt i forarbejderne til lovforslaget, bliver omfattet af feltlåsningsordningen.
Det bemærkes, at i forhold til beskrivelsen af ordningen i bemærkningerne til L 201 vil den indberetningspligtige ved korrektion af indberettede oplysninger til SKAT inden selvangivelsesfristens udløb ikke blive pålagt at underrette borgeren herom. SKAT vil i stedet automatisk danne en ny årsopgørelse med de korrigerede oplysninger, som sendes til borgeren. Dette vil fremgå af informationen om feltlåsningsordningen.
Med venlig hilsen
Tony Gønge Nielsen
Konsulent
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministrationen
Dir. tlf. nr. 33 92 45 11