Bekendtgørelse om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse
Kære høringspartnere,
Som opfølgning på § 2, nr. 2, i det gennemførte skattereformforslag L 201 (Folketinget 2008-2009), jf. lov nr. 462 af 12. juni 2009, om enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning vedlægges et udkast til en bekendtgørelse, som udmønter indholdet af ovennævnte bestemmelse for så vidt angår låsning af felter på årsopgørelsen for jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og hædersgaver fra indkomståret 2009.
Skatteministeriet skal anmode om evt. bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet senest fredag den 6. november 2009 kl. 12.
Bemærkningerne bedes sendt til mailadressen pskadm(snabel_a)skm.dk.
Bekendtgørelsen vil senere blive revideret, herunder vil de indkomst- og fradragsarter, som er omtalt i forarbejderne til lovforslaget, bliver omfattet af feltlåsningsordningen.
Det bemærkes, at i forhold til beskrivelsen af ordningen i bemærkningerne til L 201 vil den indberetningspligtige ved korrektion af indberettede oplysninger til SKAT inden selvangivelsesfristens udløb ikke blive pålagt at underrette borgeren herom. SKAT vil i stedet automatisk danne en ny årsopgørelse med de korrigerede oplysninger, som sendes til borgeren. Dette vil fremgå af informationen om feltlåsningsordningen.
Mvh.- Tony Gønge Nielsen
Konsulent
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministrationen
Dir. tlf. nr. 33 92 45 11
Fortegnelse over høringspartnere på bekendtgørelsen om feltlåsning
Advokatrådet
Danske Advokater
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Datatilsynet
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CKR)
Finansrådet
FSR
FRR
Foreningen Danske Revisorer
FTF
Håndværksrådet
InvesteringsForeningsRådet
Skatterevisorforeningen
SKAT
Retssikkerhedschefen