Kontakt | Sitemap | Om skm.dk | Nyhedsbrev | Links

10. februar 2012

Her er du: Lovforslag > Høringssvar > L 162 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

03/02/10

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026

Udkast (1)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

(Ændringer i elpatronordningen m.v. og afgift på andre klimagasser end CO₂).

§ 1

I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:

”Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.”

2. § 11, stk. 17, affattes således:

” Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varmekapacitet efter stk. 18, eller som er værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.”

3. Efter § 11, stk. 18, indsættes:

” Stk. 19. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift, jf. stk. 20 og 21.

Stk. 20. For elektricitet til fremstilling af varme for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen, jf. dog stk. 3. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i bilag 8.

Stk. 21. Det er en betingelse for tilbagebetaling efter stk. 20, at virksomheden anvender varmen, som er nævnt i stk. 20, til formål nævnt i § 11, stk. 3, 6. pkt., eller § 11, stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til anvendelser, som er nævnt i 1. pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 1. pkt., som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 22. Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19-21, skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter denne lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.”

4. Efter § 11 e indsættes:

” § 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at tilbagebetalingen ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk.3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19-22, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.”

5. Bilag 2-7 ophæves og i stedet indsættes:

”Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012	1. jan. - 31. dec. 2013	1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift	øre/kWh	49,9	50,8	51,7	52,6	53,6
Tillægsafgift	øre/kWh		6,0	6,1	6,2	6,3


Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012	1. jan. - 31. dec. 2013	1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift	øre/kWh	61,3	62,4	63,5	64,7	65,8
Tillægsafgift	øre/kWh		6,0	6,1	6,2	6,3

Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012	1. jan. - 31. dec. 2013	1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme	kr./GJ	52,8	53,9	59,8	44,7	45,5

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven

		1.jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012	1. jan. - 31. dec. 2013	1. jan. - 31. dec. 2014	1. jan – 31. dec. 2015
Grænser for Tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter	kr./GJ fjernvarme ab værk	45,9	46,7	47,5	48,4	49,3	50,1
	øre/kWh fjernvarme ab værk	16,5	16,8	17,1	17,4	17,7	18,1

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilbagebetaling	øre/kWh	1,6	1,6	1,6


Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012	1. jan. - 31. dec. 2013	1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme	kr./GJ	57,3	58,4	59,4	60,5	61,6
						”.

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 20

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilbagebetaling	pct.	7,8	7,7	7,7

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 87 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk.4, affattes således:

” Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varmekapacitet efter stk. 5, eller som er værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.”

2. Efter § 8 indsættes:

”§ 8 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk.4, eller som er værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau). Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. I perioden 1. juli 2010 – 31. december 2014 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk.3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.”

3. Overskriften til bilag 4 affattes således:

”Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven”

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 3, affattes således:

” Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varmekapacitet efter stk. 4, eller som er værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.”

2. Efter § 7 a indsættes:

”§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. I perioden 1. juli 2010 – 31. december 2014 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.”

3. Overskriften til bilag 4 affattes således:

”Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven”

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 4, affattes således:

” Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varmekapacitet efter stk. 5, eller som er værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.”

2. Efter § 9 indsættes:

”§ 9 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker omfattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. I perioden 1. juli 2010 – 31. december 2014 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a.

Stk.3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

3. Overskriften til bilag 3 affattes således:

”Satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven”

§ 5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (kuldioxidafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni og senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2:

”Stk. 2. Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh. Afgiften benævnes metanafgift.

2. § 2, stk. 1, nr. 12, affattes således:

”12 a) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³), 38,4 øre pr. Nm³.

b) naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg 6,6 øre pr. Nm³. Afgiften benævnes metanafgift.^”

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 17:

”17) biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh 1,2 kr./GJ.”

4. § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

”Der skal dog svares metanafgift af den andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt over 1.000 kWh”.

5. Efter § 3 indsættes:

”§ 3a. Virksomheder, der forbruger biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen. ”

6. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres ” og” til ”,”.

7. I § 5, stk. 1, nr. 4, ændres ”bygas.” til: ”bygas og”

8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 5:

”5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal verificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for energiindholdet overfor told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres, anvendes et energiindhold på 19,7 MJ/Nm³.”

9. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres ”nr. 9-12” til: ”nr. 9-12a”.

10. § 7, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

”Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, herunder varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12 b og 17.”

11. § 7, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

”Bortset fra varer nævnt under § 2, stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift.”

12. § 7, stk. 7, affattes således:

” Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varmekapacitet efter stk. 8, eller som er værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.”

13. Efter § 7 a indsættes:

”§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, og som er værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som er værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. I perioden 1. juli 2010 – 31. december 2014 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at tilbagebetalingen ydes sammen med tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.”

14. I § 9 a, stk. 1, ændres ”, 9-13 og 16” til: ”, 9-12a, 13 og 16”.

15. I § 9 c, stk. 1, ændres ” og 9-13” til: ”, 9-12a og 13”.

16. Efter § 9 c indsættes

”§ 9 d. For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af uforbrændt metan begrænses, kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen svarer til den mængde af uforbrændt metan, hvormed udslippet begrænses i afgiftsperioden. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis der sker måling af den udledte mængde af uforbrændt metan, og såfremt målingen af udledningen af uforbrændt metan foretages samtidig med en måling af udledningen af kvælstofoxider efter lov om afgift af kvælstofoxider fra det samme motoranlæg.

Stk. 3. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg samtidig, fordeles den mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg.

Stk. 4. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig afgift.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.”

17. I § 12, stk. 1, indsættes efter ”§ 3”: ” eller § 3a”

18. I § 12, stk. 1, nr. 4, indsættes efter ”nr. 12”: ” og nr. 17”.

19. I § 13, stk. 2, nr. 2, ændres ”mv. og” til: ”mv. ,”.

20. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres ” bygas.” til: ”bygas og”.

21. I § 13, stk. 2, indsættes som nr. 4:

”4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17 omfattede varer bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas.”

22. I § 14, nr. 4, indsættes efter ”nr. 12”: ” og nr. 17”.

23. § 15, stk. 1, nr. 2, affattes således:

”overtræder registreringsforpligtelsen efter §§ 3 eller 3a eller overtræder § 10, stk. 5.”

24. I bilag 2 affattes nr. 12 således:

”

		1. jan. – 31. dec. 2011	1. jan. – 31. dec. 2012	1. jan. – 31. dec. 2013	1. jan. – 31. dec. 2014
12) a) Naturgas og bygas med en nedre brænd-værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³)	øre/Nm³	35,7	36,4	37,0	37,7
12) b) Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 mega-joule (MJ) pr. normal m³ (Nm³), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg	øre/Nm³	6,1	6,2	6,3	6,5

”

25. I bilag 2 indsættes som nr. 17:

”

		1. jan. – 31. dec. 2011	1. jan. – 31. dec. 2012	1. jan. – 31. dec. 2013	1. jan. – 31. dec. 2014
17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret på effekt på over 1.000 kWh	kr./GJ	1,1	1,1	1,1	1,1

”

26. Overskriften til bilag 3 affattes således:

”Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven”

§ 6

I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider (NO_x-afgiftsloven), som ændret ved § 7 i lov nr.527 af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

”Virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.”

§ 7

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 2-5, §§ 2-4, og § 5, nr. 12, 13 og 26. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 5, nr. 1-11 og nr. 14-25, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Ændringer i elpatronordningen

1.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

2. Forslagets formål og baggrund

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ændringer i elpatronordningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Forslagets baggrund

3.1.3. Forslagets indhold

3.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Forslagets baggrund

3.2.3. Forslagets indhold

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Skatteudgifter

4.2. Ændringer i elpatronordningen

4.2.1. Baggrund

4.2.2. Samlet provenuvirkning

4.1.2.1. Permanent ordning for el

4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme

4.3. Afgift på andre klimagasser end CO₂

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ændringer i elpatronordningen.

5.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ændringer i elpatronordningen.

6.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Ændringer i elpatronordningen

7.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Ændringer i elpatronordningen

8.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Ændringer i elpatronordningen.

9.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Ændringer i elpatronordningen

10.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

11. Hørte myndigheder og organisationer

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Ændringer i elpatronordningen

For bedre at kunne udnytte elektriciteten fra landets vindmøller, når det blæser meget, og på tidspunkter i døgnet, hvor der hidtil ikke er blevet brugt megen elektricitet, har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en aftale vedrørende bl.a. den såkaldte elpatronlov. Aftalen indebærer bl.a., at de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner (store dyppekogere) i forbindelse med fjernvarmeproduktion skal gælde permanent. På den måde sikres det, at klimavenlig elektricitet fra vindmøller bruges til opvarmning med fjernvarme i de danske husholdninger frem for at blive eksporteret som billig elektricitet til udlandet. Med dette lovforslag udmøntes de dele af aftalen, som kræver ændringer i energiafgiftslovene og CO₂-afgiftsloven.

Med lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varmeleverancer uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres på basis af el, kul, olie eller gas. Det bemærkes, at ligesom loven kaldes for elpatronloven, benævnes selve ordningen elpatronordningen, selvom loven og ordningen gælder for andre varmeproducerende anlæg end elpatroner, og uanset om der bruges el eller de afgiftspligtige brændsler er kul, olie eller gas.

For kul, olie og gas er ordningen permanent, mens den har været tidsbegrænset for el. For el til varmeproduktion skulle ordningen således foreløbig kun gælde i fire år, idet partierne bag aftalen om ordningen ville tage stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en uafhængig analyse. Elpatronloven trådte i kraft den 1. januar 2008. Den foreløbige elpatronordning for el udløber således ultimo 2011.

Elpatronordningen er nærmere beskrevet i forslaget til elpatronloven, Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre samt mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.). Forslaget blev fremsat af skatteministeren den 16. november 2005.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget til elpatronloven fra 2005, at energi- og CO₂-afgifterne på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion ved forslaget reduceres ned mod niveauet for brændselsbaseret kraft-varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Med elpatronordningen rettes endvidere op på tidligere uhensigtsmæssigheder, og der opnås både en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af CO₂, SO₂ og NO_x. Det skyldes reduktion af de tidligere afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne samt øget incitament til fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eksport af el. Der henvises til den nærmere gennemgang af elpatronordningen i nævnte forslag til elpatronloven.

EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009 færdiggjort ovennævnte uafhængige analyse i form af rapporten: Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser.

På baggrund af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået nævnte aftale, som bl.a. vedrører ordningen i elpatronloven. Denne aftale har følgende indhold:

1. Elpatronloven gøres permanent.

2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder:

• Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder.

• Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor varmen bruges i samme interne varmesystemer.

3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske afgifter).

4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske tariffer).

5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen i mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang i juni 2010. De små værker kan dog fortsat anvende treledstariffen, hvis de måtte ønske det.

6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni 2010.

Med dette lovforslag udmøntes punkt 1 og 2 i denne aftale.

Det foreslås således, at ordningen med de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og eventuelle andre anlæg i forbindelse med varmeleverancer, som blev indført med elpatronloven, skal gælde permanent.

Endvidere foreslås at ordningens krav om ejerskab lempes på to områder. Det betyder for det første, at de lave afgiftssatser for el og brændsler også skal gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det kræves dog, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet. For det andet skal ordningen også gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet vælger at bruge den relevante varme direkte i deres interne varmesystemer.

Efter den gældende ordning har det bl.a. været en betingelse, at de omfattede varmeleverancer skulle leveres til de kollektive fjernvarmenet. Der findes imidlertid også separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som ligner de kollektive fjernvarmenet. Med dette lovforslag foreslås, at elpatronordningen, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det stemmer med elpatronordningens karakter, at disse andre fjernvarmenet sidestilles med de kollektive fjernvarmenet. Endvidere foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift.

1.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.

Dette forslag vedrører aftaledelen »Et grønnere skatte- og afgiftssystem«, hvor det bl.a. er aftalt, at:

”Der indføres en afgift på andre klimagasser end CO₂ ved energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO₂-afgiften på 150 kr. pr. ton CO₂. Med forslaget sidestilles den afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser med CO₂-udledningen. Det øger incitamentet til at udlede mindre CO₂. Initiativet træder i kraft den 1. januar 2011.”

Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen.

2. Forslagets formål og baggrund

Forslaget om ændringer i elpatronordningen har som nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale om bedre integration af vind. I den forbindelse foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift.

Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO₂ har som anført ovenfor under 1.2 baggrund i regeringens og Dansk Folkepartis aftale Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Med forslaget øges incitamentet til at udlede mindre CO₂.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ændringer i elpatronordningen

3.1.1. Gældende ret

Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO₂-afgiftsloven på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet.

Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de kollektive fjernvarmenet.

Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Efter energiafgiftslovene og CO₂-afgiftsloven har en momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.

Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindelige fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarmekapacitet. Ordningen gælder heller ikke for de omfattede varmeproducenters egetforbrug af varme.

For så vidt angår el, men ikke brændsler, blev ordningen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode fra tidspunktet for elpatronlovens ikrafttrædelse, som var den 1. januar 2008. Efter elpatronloven udløber ordningen for el således ved udgangen af 2011.

3.1.2. Forslagets baggrund

3.1.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at elpatronordningen med de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleverancer i en 4-årig periode, som blev indført med elpatronloven, skal gælde permanent, ligesom ordningen allerede gælder permanent for afgiftspligtige brændsler.

Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser for både el og brændsler også skal gælde for varme, som almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet. Det stilles dog som betingelse, at hovedparten af varmen i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet og centrale værker.

Det foreslås at ordningen også skal gælde, hvis de allerede omfattede momsregistrerede varmeproducenter, men ikke de almindelige fjernvarmeværker, bruger varme direkte i deres interne varmesystemer.

Endvidere foreslås, at elpatronordningen, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet.

Det foreslås også, at reglerne om godtgørelse af elafgift justeres med henblik på, dels at reglerne skal stemme overens med de almindelige principper og regler for afgiftsgodtgørelse i energiafgiftslovene, og dels at der ikke opstår væsentlig afgiftsmæssig forskel på, om der bruges el eller brændsel i forbindelse med benyttelse af elpatronordningen.

3.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

3.2.1. Gældende ret

Udledninger af metan indgår i opgørelsen af de samlede udledninger af drivhusgasser fra Danmark, men er hverken kvotebelagt eller pålagt afgift. Udledninger af metan er dog reguleret ved bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner

3.2.2. Forslagets baggrund

Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO₂ har som anført ovenfor under 1.2. baggrund i regeringens og Dansk Folkepartis aftale Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.

3.2.3. Forslagets indhold

Forslaget går ud på, at indføre afgift på andre klimagasser end CO₂ (uforbrændt metan) ved energianvendelse, der udledes fra stationære stempelmotorer, f.eks. til kraftvarmeformål eller som drivmiddel i en mekanisk proces. Afgiften opkræves af den mængde naturgas og biogas, der anvendes i de pågældende stempelmotoranlæg.

En af de væsentlige kilder til udledningen af uforbrændt metan er produktion af el og varme. Udledningen af uforbrændt metan fra produktion af el og varme udgør ca. 0,7 mio. tons CO₂-ækvivalenter

I kraftvarmeværker udleder de pågældende stempelmotorer en lagt større del af den indfyrede gas end andre kraftvarmeværker. I praksis bør en afgift på andre klimagasser end CO₂ (uforbrændt metan) ved energianvendelse være en afgift på gas brugt i stationære stempelmotoranlæg. Der kommer ca. 11 kg CO₂-ækvivalenter pr. GJ naturgas brugt i motoranlæg.

For at tilskynde til reduktion i udledningen af uforbrændt metan bør det være muligt at få nedsat eller godtgjort afgiften, i det omfang anlægget er forsynet med en eller flere foranstaltninger, der reducerer udledningerne af uforbrændt metan. Udledningen er imidlertid både afhængig af den konkrete motorteknologi og eventuelle foranstaltninger til reduktion af udledningen. En godtgørelse af afgift bør derfor være betinget af en måling af den konkrete udledning.

Afgiftssatsen for udledningen af uforbrændt metan fastsættes ud fra den forventede pris for CO₂-kvoter sammenholdt med det forhold, at metan er en 21 gange kraftigere drivhusgas end CO₂, når virkningen beregnes over en periode på 100 år.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Dette lovforslag er en udløber af Aftale om bedre integration af vind (ændringer i elpatronordningen) og desuden et element af Forårspakke 2.0 – vækst, klima og lavere skat (afgift af metan).

Ændringerne i elpatronordningen medfører ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser, hverken for stat eller kommuner.

Den nye afgift af metan ved energianvendelse skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag til Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat på ca. 30 mio. kr. i forbrugerpriser efter tilbageløb i 2009-niveau. Der skønnes ingen konsekvenser for kommuner.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentligt fremgår af tabellen nedenfor:

Lovforslagets samlede provenuvirkning
Mio kr.	Varig virkning	2010	2011	2012	2013	2014	2015	…	2019	Konsekvens for erhverv, pct.
Provenuvirkning af ændringerne i elpatronordningen	-	-	-	-	-	-	-		-	-
Provenuvirkning af den nye afgift på andre klimagasser end CO₂	30	30	30	30	25	25	25	…	25	33

4.1. Skatteudgifter

Hverken ændringen af elpatronordningen eller den nye afgift af metan medfører nye skatteudgifter.

Udvidelse af tilbageløbsordningen vil øge skatteudgifterne i et omfang svarende til provenueffekterne, hvilket vil sige i ikke nævneværdigt omfang.

4.2. Ændringer i elpatronordningen

I det følgende behandles provenuvirkninger som følge af den foreslåede forlængelse af elpatronordningen for elektricitet og de nye muligheder for at benytte ordningen.

4.2.1. Baggrund

Ved elpatronordningen, der blev vedtaget i slutningen af 2005, og som trådte i kraft 1. januar 2008, fastsættes en lavere afgift end den sædvanlige for fjernvarme. Den særlige sats er dog højere end eller lig afgiften på kraftvarme.

Blandt andet på grund af, at der er lavere afgift på kraftvarme end på fjernvarme, blev langt hovedparten af varmen i kraftvarmeområder fremstillet sammen med el som kraftvarme og kun en mindre del alene som ren fjernvarme.

Derfor var der et forholdsvis lille umiddelbart provenutab, når satsen for fjernvarme blev sat ned alene i kraftvarmeområder. Og det umiddelbare provenutab blev i betydeligt omfang neutraliseret ved, at mindre kraftvarme med den laveste sats blev erstattet af fjernvarme med en højere sats, som dog ikke var så høj som før.

Regeringen foreslog oprindelig, at ordningen skulle gælde permanent for både el og brændsler, og at PSO afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraftvarmeområder.

Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kompromisset blev, at hele regeringens forslag blev vedtaget, men dog således at ordningen for el skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år, hvilket blev vedtaget ved et ændringsforslag. Ordningen for el kunne eventuelt forlænges efter gennemførelse af en uafhængig undersøgelse.

Nu er den uafhængige undersøgelse gennemført. Her anbefales blandt andet, at ordningen gøres permanent også for el og at visse ejerskabsbegrænsninger lempes. Det er på baggrund af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne, at regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale, som vedrører ordningen i elpatronloven. Der henvises til indledningen i afsnit 1.

4.2.2. Samlet provenuvirkning

Samlet set vil forslaget om at gøre elpatronordningen permanent for el og slække på ejerskabskrav m.v. næppe medføre nogen nævneværdig provenumæssige effekter. Nedenfor omtales de enkelte elementer i forslaget vedrørende elpatronordningen.

4.2.2.1. Permanent ordning for el

For så vidt de foreslåede ændringer af elpatronordningen er der størst effekt af, at ordningen gøres permanent for el. I det oprindelige lovforslag (forarbejdet til lov nr. 1417 af 21. december 2005), hvor ordningen blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsætning af, at ordningen var permanent. Efter fremsættelsen foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i, at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under visse forudsætninger. Der var ikke knyttet provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende aftale om, at ordningen senere ville blive gjort permanent under visse forudsætninger. Der blev regnet med, at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre ordningen permanent vil således genskabe forudsætningerne for de oprindelige provenubemærkninger.

Isoleret set vil forslaget føre til et merprovenu, selv om satserne sættes ned. Det skyldes, at afgifterne på el før lempelserne ved ordningen er så høje, at de med kraftvarmekapacitet kun i begrænset omfang eller i sjældne tilfælde vil benytte elvarme til fremstilling af fjernvarme. Ved ordningen sættes afgifterne ned til et niveau, der er lig med eller lidt over de afgifter, der gælder for kraftvarme fremstillet ved brændsel. Det vil føre til et vist forbrug af el og således til en større afgiftsindtægt ved en given varmemængde. Dette er under forudsætning af, at der ikke ved de permanente afgifter for el vil komme eldrevne varmepumper i kraftvarmeområder i større udstrækning.

Størrelsen af merprovenuet – og det samtidige fald i varmeprisen – vil afhænge af, hvor ofte det vil kunne betale sig at fremstille fjernvarme ved el i forhold til at fremstille fjernvarmen ved brændsel (kul eller gas). Det afhænger af, hvor høj prisen inklusive afgifter og kvoteomkostninger er for el henholdsvis gas og kul.

Hvis elselskaberne vil belaste el anvendt til elvarme i områder med kraftvarmekapacitet med normale eltariffer, vil elvarme alene blive anvendt sporadisk i forbindelse med ekstrem lave elpriser eller som led i levering af balanceydelser. Ekstremt lave elpriser opstår ved en kombination af forskellige forudsætninger, herunder ofte stor dansk vindkraftproduktion, samtidig med begrænsninger i mulighederne for udenrigshandel med el. I takt med, at der kommer flere vindmøller, vil disse situationer oftere opstå. Modsat vil udbygning af internationale transmissionsledninger mindske hyppigheden.

Ligeledes vil der blive anvendt el til varme som led i visse værkers deltagelse i det såkaldte regulerkraftmarked. Det vil dog alene ske sporadisk.

Måtte det derimod gælde, at elselskaberne i visse situationer vil belaste brug af el til fjernvarme med en lavere tarif end den normale under henvisning til, at elvarmen i disse situationer snarere end at påføre eldistribution ekstra omkostninger ikke påfører distributionen omkostningerne eller endog aflaster distributionen for omkostninger, vil der kunne komme længere perioder, hvor elvarme vil være konkurrencedygtig med brændselsvarme. Der vil f.eks. opstå sådanne perioder, når nedbørsmængderne i Norge er særligt store, og når gasprisen, der i en vis udstrækning følger olieprisen, er særlig høj.

En sådan ændring i tarifpolitikken kan næppe forventes overalt, men eventuelt alene i visse områder, og i givet fald vil det tage tid at ændre elselskabernes tarifpolitik. Det vil i praksis også kræve, at der er udsigt til at tarifændringen vil have en betydelig effekt.

Selv om der i sådanne tilfælde kan blive tale om et stort forbrug af el, vil det dog isoleret ikke have nogen større provenuvirkning, jf. at elvarmen da i praksis vil erstatte varme fremstillet ved brændsel på en kedel, der alene fremstiller el.

Selv om afgiftsindtægterne stort set vil være identiske, vil staten dog få et merprovenu i det omfang elvarme erstatter brændselsvarme uden for CO₂ kvotesektoren, jf. at varmen da vil blive fremstillet med færre udledninger af CO₂, og staten derfor ikke vil have behov for køb af helt så mange CO₂ kvoter/kreditter. For hver gang der måtte blive fremstillet 1 PJ = knap 0,3 mia. kWh fjernvarme ved el i stedet for 1 PJ fjernvarme ved naturgas udenfor kvotesektoren, vil der blive udledt ca. 0,06 mio. ton mindre CO₂ udenfor kvotesektoren. Ved en kvotepris svarende til CO₂ afgiftssatsen på ca. 155 kr./t vil gevinsten være på ca. 10 mio. kr. Aktuelt er kvoteprisen dog under 100 kr./t.

Modsat vil et større forbrug af el end ellers føre til højere priser på el, hvilket reducerer det almindelige forbrug af el med normal afgift. Indirekte vil fravær af perioder med særligt lave elpriser særligt komme dem, der har vindmøller, til gode. Det vil indirekte komme statens finanser til gode, at det ved givne tilskud bliver lettere at opfylde VE forpligtelser.

Ser man bort fra virkningen af højere elpriser på overskuddet i elselskaber, der delvist er ejet af staten og andre tilsvarende afledte indirekte virkninger, vil nettoeffekten på statens finanser formentlig være begrænset om end positiv.

4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme

Det andet element i forslaget er, at ordningen udvides, således at den kan benyttes af flere. Udvidelsen af ejerkredsen gælder såvel el som brændsel. Ordningen udvides på to måder.

For det første vil ordningen nu også kunne benyttes af selskaber, der ikke selv har kraftvarmekapacitet, men dog fortsat under forudsætning af, at fjernvarmen leveres til net, der hovedsagligt forsynes af selskaber med kraftvarmekapacitet. Det vil normalt gælde, at selskaberne med kraftvarmekapacitet, der forsyner fjernvarmenettet også har en betydelig fjernvarmekapacitet eller mulighed for såkaldt bypass. I det omfang fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet vil benytte ordningen vil det derfor gælde, at den fjernvarme de producerer, hovedsagligt vil erstatte ren fjernvarme fremstillet af selskaberne med egen kraftvarmekapacitet. Netto vil ordningen derfor næppe blive brugt ret meget mere. Da afgiftssatserne bliver identisk for fjernvarme fra virksomheder med kraftvarmekapacitet og virksomheder uden kraftvarmekapacitet har det ikke nogen virkning på statens afgiftsindtægter. Der er dog sandsynligvis i et meget begrænset omfang fremstillet fjernvarme på værker, der ikke selv har kraftvarmekapacitet. Derfor kan man ved uændret adfærd forvente et meget lille provenutab.

For det andet vil ordningen blive udbredt til produktionsvirksomheder med kraftvarmekapacitet. Der var ikke behov for særlige regler her tidligere, jf. at afgifterne i praksis var næsten identiske hvad enten virksomhedernes varmeforbrug blev fremstillet på den ene eller den anden måde. Det var fordi det almindelige afgiftsniveau for virksomheder var lavt både for kraftvarme og for kedelvarme, når der var tale om tung proces. Og de fleste virksomheder med kraftvarme samtidig har tung proces.

Fra 1. januar 2010 øges afgifterne imidlertid for virksomhederne, særligt for dem udenfor kvotesektoren. Og afgiftstrykket øges yderligere i 2013 som følge af Forårspakke 2.0. Det er derfor relevant at udvide ordningen. Udvidelsen af ordningen genskaber basalt incitamentsstrukturerne til fremstilling af procesvarme ved brændsel på henholdsvis virksomhedernes kraftvarmeanlæg og virksomhedernes kedelanlæg fra før 2010.

Afgiftstrykket i procesvirksomheder vil fortsat være en del lavere end for dem, der fremstiller fjernvarme til rumvarme. Derfor vil der heller ikke uden ordningen være helt så stor forskel i afgiftsbelastningen af kraftvarme til proces og fjernvarme til proces. Ordningen vil derfor betyde relativt mindre for procesvirksomheder med egen kraftvarmekapacitet sammenlignet med dem der fremstiller rumvarme.

For dem med egen kraftvarmekapacitet vil procesvarmen oftest blive fremstillet som kraftvarme, men i visse tilfælde som kedelvarme, når elprisen er lav i forhold til gasprisen.

Alt andet lige kommer der derfor et vist provenutab ved uændret adfærd. Måtte der ved uændrede adfærd blive fremstillet 1 PJ procesvarme på naturgaskedler til proces vil provenutabet ved uændret adfærd være på ca. 2,8 mio. kr.

Hvis afgiftsændringerne fører til, at der bliver fremstillet 1 PJ ekstra naturgaskedelvarme i stedet 1 PJ kraftvarme vil provenugevinsten være ca. 4,7 mio. kr.

Formentlig vil ændringen derfor ikke netto have nogen større provenuvirkning.

4.3. Afgift på andre klimagasser end CO₂ ved energianvendelse

[Den foreslåede afgift på metan (uforbrændt naturgas), der udledes fra stationære stempelmotorer er en del af aftalen om Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat, som indebærer nedsættelse af personskatterne. En del af finansieringen heraf, kommer fra et merprovenu fra forhøjelse af de grønne afgifter. For en nærmere beskrivelse af konsekvenserne for den samlede pakke henvises der til forarbejderne til lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatterne og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat).

Den foreslåede afgift på metan vil medføre et umiddelbart merprovenu på 30 mio. kr. opgjort i faktorpriser på helårsbasis uden adfærdsændringer. I forbrugerpriser, dvs. inkl. moms, svarer det til 35 mio. kr. i 2011, i 2009-niveau.

Provenuvirkning af ny afgift på uforbrændt metan
Mio kr.	Varig virkning	2010	2011	2012	2013	2014	2015	…	2019	Konsekvens for erhverv, pct.
Provenu på metan-afgiftskontoen	25	30	30	30	25	25	25	…	25	33
Provenu inkl. virkning på andre konti (momskonto)	30	35	35	35	35	35	30	…	30
Provenu efter tilbageløb (finansieringsbidrag)	30	35	30	30	30	30	30	..	30
Provenu efter tilbageløb og adfærd	5	10	5	5	5	5	5	…	5
Anm.: 2009-niveau

Finansieringsbidraget til lavere skatter i Forårspakke 2.0 udgør efter tilbageløb ca. 30 mio. kr. opgjort i forbrugerpriser.

For finansåret 2011, hvor lovforslaget forventes at træde i kraft, er finansårseffekten på CO2-afgiftskontoen en indtægt ca. 20 mio. kr. og på naturgaskontoen et provenutab på ca. 10 mio. kr. i årets priser.

4.3.1. Adfærdseffekter

Før adfærd vil afgiftsforhøjelsen medføre et merprovenu i 2011 på ca. 35 mio. kr. i faktorpriser. Den nye afgift af metan vil imidlertid medføre nogle adfærdsændringer i form af skift fra motordrift til kedeldrift, at der installeres rensningsforanstaltninger samt at forbruget af varme vil falde, da prisen på dette vil stige. Disse adfærdsændringer vil medføre, at udslippet af uforbrændt metan fra kraftvarmeværker vil falde. Derudover vil CO₂-udslippet falde, og forbruget af naturgas vil falde (bl.a. som følge af skift til mere vedvarende energi). Dette vil medføre fald i forhold til den umiddelbare provenugevinst. Dog vil det lavere udslip af klimagasser (CO₂ og metan) have en værdi for statskassen.

I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvotesektoren med ca. 0,06 mio. tons CO₂-ækvivalenter på kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i metanudledningen. Dette medfører fald i provenuet på i alt 10 mio. kr. i 2011. Derudover vil det mindre forbrug af naturgas og mere vedvarende energi betyde et yderligere fald i det umiddelbare provenu på ca. 10 mio. kr. på kort sigt. Dog vil det lavere udslip af CO₂ udenfor kvotesektoren have en værdi for statskassen svarende til 150 kr. pr. ton CO₂ (158,2 kr. pr. ton i 2011-niveau) – i alt svarende til ca. 10 mio. kr.

Målt i 2011-niveau vil konsekvenserne for afgiftskassen og statskassen se ud som følger:

Ved uændret adfærd 35 mio. kr.

Ved ændret adfærd – mindre metan -5 mio. kr.

Ved mindre CO₂ (udenfor kvotesektoren) -5 mio. kr.

Ved mindre energiafgift og CO₂ afgift

Indenfor kvotesektoren - 0 mio. kr.

Mere VE -10 mio. kr.

Netto afgiftskassen 15 mio. kr.

Værdi mindre CO₂ for statskassen (155,4 kr./t) 10 mio. kr.

I alt statskassen 25 mio. kr.

]

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ændringer i elpatronordningen.

[Der forventes højst begrænsede udgifter.]

5.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

[Der resterer input fra SKAT.]

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ændringer i elpatronordningen.

I det oprindelige lovforslag, hvor ordningen blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsætning af, at elpatronordningen for el var permanent. Efter fremsættelsen foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i, at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under visse forudsætninger. Der var ikke knyttet provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende aftale om, at ordningen senere ville blive gjort permanent under visse forudsætninger. Der blev regnet med, at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre ordningen permanent for el vil således genskabe forudsætningerne for de oprindelige lovbemærkninger om erhvervsvirkninger m.v.

Det foreslås bl.a., at elpatronordningen udvides til at gælde for fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. En af grundene til, at disse fjernvarmeværker oprindeligt ikke kom med under elpatronordningen var, at det blev antydet fra fjernvarmeværkerne, at der kunne være nogle overraskende virkninger på prisen for kraftvarme.

Prisen eller snarere principperne for beregningen af prisen på kraftvarme er fastsat i nogle varmekontrakter mellem typisk DONG/Vattenfall og det lokale fjernvarmedistributionsselskab. Prisen er under det, som det vil koste varmeselskabet selv at fremstille varmen på kedler, men måske reelt ofte over det, som det koster kraftvarmeselskabet at fremstille varmen.

Derfor indgår der en omkostningskalkule bag prisen både for et kraftvarmeværk, hvor det forudsættes, at det normalt kan betale sig også at fremstille el, og for et fjernvarmeværk.

Normalt er det prisen uden afgift, der er bestemt i kontrakten. Afgiften lægges da blot over på varmekunden. Men i visse tilfælde kan det af den ene eller anden grund være prisen med afgift, for det værk distributionsselskabet fra tidligere har stående, der indgår i den aftale, der nu er indgået. Derfor kunne man ikke udelukke, at hvis dette værk kom med i elpatronordningen, ville det føre til et stort prisfald for kraftvarmen.

Det var imidlertid ikke muligt at tilvejebringe et konkret eksempel.

I forbindelse med overvejelserne om nu at udvide ordningen spurgte Skatteministeriet mere direkte om virkningerne på varmeprisen. Direkte spurgt oplyser både DONG og Fjernvarmeværksforeningen, at man regner med, at udvidelse alt andet lige via markedskræfter vil føre til lavere priser på kraftvarme, fordi der kommer en vis større konkurrence.

Fjernvarmeværkerne har oplyst, at de ikke har kendskab til, at der skulle være en automatisk kontraktvirkning noget sted.

Varmekontrakterne er både talrige, omfangsrige og tvistrige.

Vattenfall har imidlertid den 2. september 2009 fremvist kopi af en varmekontrakt, der skulle være typisk omkring Hillerød og Helsingør. Efter denne er prisen på den varme, der leveres fra Vattenfalls anlæg lig med omkostningerne ved at varmekunden selv fremstiller varmen på et gasfyret anlæg plus de gængse afgifter på gas til varme.

Ved forslaget om ændringerne i elpatronordningen for fjernvarmeværker er det forudsat, at ændringerne ikke vil føre til lavere priser på kraftvarme som følge af kontraktlige forhold, da det må anses for urimeligt og ikke er tilsigtet med forslaget.

6.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

[Det forventes, at ca. en tredjedel af afgiften ligesom for andre energiafgifter bæres af erhvervslivet. Dette via øgede afgifter på varme. Det forventes dermed at erhvervslivet umiddelbart belastes med ca. 10 mio. kr. i 2011. ]

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Ændringer i elpatronordningen

Forslaget er blevet fremsendt til Erhvervs- og selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som bl.a. har udtalt følgende:

Da det er en permanentgørelse af en i forvejen eksisterende ordning vil omstillingsomkostningerne for de hidtil berørte virksomheder være relativt få. Da kravet om ejerskab lempes, og omfanget af indbefattede varmeleverancer udvides, vil der være omstillingsomkostninger for de "nye" virksomheder, som dette berører. Umiddelbart vurderes det, at økonomistyringssystemer vil skulle tilpasses, og at der eventuelt skal opsættes målere.

Det er umiddelbart vurderingen, at der vil være få løbende administrative byrder for de berørte virksomheder, idet afgiftsberegning og -afregning foregår relativt automatisk, når først omstillingen er gennemført. Dog vil der være løbende administrative byrder forbundet med godtgørelsen af afgift.

7.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

Forslaget er blevet fremsendt til Erhvervs- og selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som bl.a. har udtalt følgende:

Der vil være omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder. Umiddelbart vurderes det, at økonomistyringssystemer vil skulle tilpasses, og at der eventuelt skal opsættes målere.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Ændringer i elpatronordningen

Der forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser fremgår af tabellen nedenfor:

Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser

	VE	CO₂	Bruttoenergiforbrug	NOx
Ændring af elpatronordningen	0	- 0,1 mio. tons CO₂-ækvivalenter	0	– 1.000 tons NO_x
Afgift på andre klimagasser end CO₂	+ 0,2 PJ	- 0,06 mio. tons CO₂-ækvivalenter på kort sigt	+ 0,7 PJ

9.1. Ændringer i elpatronordningen

I det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 (forarbejdet til lov nr. 1417 af 21. december 2005) foreslog regeringen, at elpatronordningen skulle gælde permanent for både el og brændsler, og at PSO afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraftvarmeområder. Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kompromisset blev, at regeringens forslag blev vedtaget, men dog således at ordningen i relation til el skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år. Ordningen for el kunne eventuelt forlænges efter gennemførelse af en uafhængig undersøgelse.

Denne forsøgsperiode for el på 4 år blev vedtaget ved et ændringsforslag til forslaget til elpatronloven. I dette ændringsforslag blev der ikke anført bemærkninger om de miljømæssige konsekvenser af denne forsøgsperiode på 4 år for el. Af bemærkningerne til det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 fremgår de miljømæssige konsekvenser af en permanent elpatronordning for el svarende til den, som nu foreslås med dette lovforslag. Det fremgår, at der er væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af CO₂, NO_x og SO₂ af en permanent elpatronordning for el. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om de miljømæssige konsekvenser i forslaget til elpatronloven: Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre samt mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.). Forslaget til elpatronloven (forarbejdet til lov nr. 1417 af 21. december 2005) blev fremsat af skatteministeren den 16. november 2005.

I de oprindelige miljøbemærkninger blev det med usikkerhed skønnet, at virkningen af, at elektricitet var med i ordningen i forhold til, at ordningen alene omfattede brændsel, var i alt 0,64 mio. t. CO₂ ækvivalenter fra dansk område. Hovedparten vedrørte dog kvotesektoren, således at udvidelsen af ordningen med el alene førte til, at effekten udenfor kvotesektoren var henholdsvis 0,33 mio. t. CO₂ ækvivalenter, når el er udenfor ordningen, og 0,42 mio. t. CO₂ ækvivalenter, når el var med i ordningen. Tilsvarende var effekten på NO_x ca. 1.000 tons og på SO₂ ca. 200 tons. Effekten var beregnet for et gennemsnit af år under forskellige forudsætninger. En af forudsætningerne var, at de forskellige tariffer på el blev reduceret, når elektriciteten brugtes til varmefremstilling i kraftvarmeområder, og elforbruget ikke påførte eldistributionen nye omkostninger, men i visse tilfælde snarere virkede aflastende for omkostningerne. Sådanne tarifændringer vil ikke automatisk finde sted.

De hidtidige erfaringer er, at elproduktion ved kraftvarmeværker ved lave elpriser nu finder sted i mindre omfang end før. Varmen fremstilles i stedet for ved kedler. Det har alene i få tilfælde været ved elkedler. Og brugen af elkedler har særligt været aktuelt på det såkaldte reguler kraftmarked. En af grundene til, at el ikke er blevet brugt så meget, som det blev forventet i de oprindelige bemærkninger, er, at ordningen har været midlertidig. Det har gjort det uinteressant for en del virksomheder at investere i varmekapacitet baseret på el. Og det har ikke været fremmende for arbejdet med at tilpasse tariffer til den nye kundegruppe.

Det kan således forventes, at lovforslagets ændringer vedrørende elpatronordningen vil bidrage til en årlig reduktion af udledningerne af klimagasser udenfor kvotesektoren med ca. 0,1 mio. t. CO₂ ækvivalenter på lidt længere sigt, efterhånden som forudsætningerne om blandt andet tarifændringer virkeliggøres. Endvidere skønnes som nævnt, at der opnås bl.a. ca. 1.000 t. mindre udledning af NO_x.

9.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvotesektoren med 0,06 mio. tons CO₂-ækvivalenter på kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i udledningen af metan. Faldet i udslippet af metan svarer til ca. 15 pct. Bruttoenergiforbruget stiger med ca. 0,7 PJ, men forbruget af vedvarende energi siger med ca. 0,2 PJ.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget i sin helhed notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.

10.1. Ændringer i elpatronordningen

[Muligvis skal forslaget vedrørende ændringer til elpatronordningen ikke notificeres for EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeriet er i dialog med Kommissionen om spørgsmålet.]

10.2. Afgift på andre klimagasser end CO₂

Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

11. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v., jf. følgende høringsliste:

Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, CEPOS, DAKOFA, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Danish Operators,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center (Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund,

DI, Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ernst og Young, 3F, Finansrådet, Finansministeriet, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for energi og miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Fødevareministeriet, Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, Plantedirektoratet, RenoSam, Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen, SKAT, Vattenfall A/S – Heat Nordic, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Desuden vil lovforslaget være tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside samt på Høringsportalen på hjemmesiden borger.dk.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Elpatronordningen:

Ingen nævneværdig nettoprovenuvirkning

Andre klimagasser end CO₂:

Et umiddelbart merprovenu på ca. 30 mio. kr.

Elpatronordningen:

Ingen nævneværdig nettoprovenuvirkning

Administrative konsekvenser for det offentlige

Elpatronordningen:

Ingen

Andre klimagasser end CO₂:

Udestår

Elpatronordningen:

[højst begrænsede udgifter]

Andre klimagasser end CO₂:

Udestår

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Elpatronordningen:
Forudsætningerne genskabes for det oprindelige forslag til elpatronloven

Andre klimagasser end CO₂:

Det forventes, at erhvervslivet umiddelbart belastes med ca. 10 mio. kr. i 2011.

Elpatronordningen:

Ingen

Andre klimagasser end CO₂:

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Elpatronordningen:

Ingen.

Andre klimagasser end CO₂:

Ingen.

Elpatronordningen:

Der vil være løbende administrative byrder forbundet med godtgørelsen af afgift.

Andre klimagasser end CO₂:

Der vil være omstillingsomkostninger i tillæg til løbende administrative byrder forbundet med godtgørelsen af afgift.

Administrative konsekvenser for borgerne

Elpatronordningen:

Ingen

Andre klimagasser end CO₂:

Ingen.

Elpatronordningen:

Ingen

Andre klimagasser end CO₂:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Elpatronordningen:

Mindre udledning af drivhusgasser med ca. 0,1 mio. t. CO₂-ækvivalenter og mindre udledning af NO_xmed ca. 1.000 t.

Andre klimagasser end CO₂:

Fald i udledningerne af klimagasser uden for kvotesektoren med 0,06 mio. tons CO₂-ækvivalenter på kort sigt. Bruttoenergiforbruget stiger med ca. 0,7 PJ, medens forbruget af vedvarende energi siger med ca. 0,2 PJ.

Elpatronordningen:

Ingen

Andre klimagasser end CO₂: Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.

Elpatronordningen:

[Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen]

Andre klimagasser end CO₂:

Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

For afgiftspligtig el, der er medgået til en momsregistreret varmeproducents fremstilling af varme, hvor varmen leveres til en momsregistreret virksomhed, gælder det ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at elafgiften vedrørende varmen delvis kan fradrages hos den virksomhed, som modtager varmen. Virksomheder indenfor liberale erhverv, som er nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven, er dog udelukket fra at få godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 3, at godtgørelse ikke kan finde sted for elektricitet og varme, som bruges i visse elektriske apparater til opvarmning af brugsvand eller visse elektriske anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Der kan eventuelt rejses tvivl om, hvorvidt en momsregistreret virksomhed, som fra en varmeproducent får leveret elbaseret rumvarme m.v., er afskåret fra at få delvis godtgørelse af elafgiften vedrørende varmeleverancen efter sidstnævnte bestemmelse i 11, stk. 3, i elafgiftsloven. På den baggrund foreslås, at det fastslås, at en virksomhed ikke kan få godtgørelse for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, hvis denne varme forbruges som almindelig rumvarme eller varmt brugsvand i virksomheden eller leveres videre til andre. I denne forbindelse foreslås, at visse lukkede anlæg til varefremstilling ved lave temperaturer, som indirekte yder et relativt beskedent bidrag til rumopvarmning, ikke afskæres fra godtgørelse. Forslaget gennemfører hermed de almindelige regler om godtgørelse i de andre energiafgiftslove, hvorefter virksomhederne ikke kan få godtgjort energiafgifter vedrørende energi til almindelig rumvarme mv.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte elafgiftslovens § 11, stk. 17.

I forhold til elafgiften foreslås det hermed at ophæve tidsbegrænsningen på 4 år for den eksisterende elpatronordning. Indførelsen af elpatronordningen var en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgifterne for visse kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev ordningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Med forslaget gøres der op med ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven), hvorefter elpatronordningen i elafgiftsloven kun har gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås i denne forbindelse at ændre den eksisterende elpatronordning, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen af afgift, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter elpatronordningen i CO₂-afgiftsloven.

Til nr. 3

Tillige foreslås nogle nye bestemmelser indsat som § 11, stk. 19-22, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestemmelser kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen.

På baggrund af Forårspakke 2.0 fra 2009 er der energiafgift på erhvervenes procesenergi fra den 1. januar 2010. Denne afgift gennemføres som en reduktion i erhvervenes godtgørelse af energiafgift for procesenergi. Efter elafgiftsloven reduceres godtgørelsen af elafgift for proces med et beløb pr. kWh, mens godtgørelsen reduceres med en procentandel for brændsler til proces efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. For varme omfattet af elpatronordningen betyder de vedtagne regler, at afgiftsbelastningen for el til procesvarme kan blive mærkbart højere end afgiftsbelastningen for brændsler til procesvarme. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt.

Med henblik på at afhjælpe denne forskelsbehandling foreslås de nye bestemmelser indsat som § 11, stk. 19-22, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestemmelser kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen. Bestemmelserne indebærer, at virksomhederne kan vælge at reducere godtgørelsen for procesvarmen fra el med de samme procentsatser, som gælder, når der skal opgøres reduceret godtgørelse for brændsler til proces.

Hvis en virksomhed vælger at foretage særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen, skal opgørelsesmetoden anvendes for hele kalenderåret.

Uanset om virksomhederne vælger at foretage den særlige opgørelse af godtgørelse eller ej, vil de være omfattet af de samme regler med hensyn til opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgift m.v., da det med de foreslåede nye bestemmelser alene sikres, at virksomhederne kan vælge at foretage den særlige opgørelse af godtgørelse af elafgift.

Til nr. 4

Der foreslås indsat en ny § 11 f i elafgiftsloven, hvormed elpatronordningens krav om ejerskab lempes, således som det fremgår af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således, at elpatronordningen også kan gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet og de centrale værker vælger at bruge den relevante varme i deres interne varmesystemer.

Endvidere foreslås, at elpatronordningen tillige kan gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det fremgår af ovennævnte aftale, at der her skal gælde den særlige betingelse, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet. Denne betingelse foreslås udmøntet som en betingelse om, at 100 pct. af varmeleverancen fra det pågældende fjernvarmenet til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med den definerede kraftvarmekapacitet eller de centrale værker. Det skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen, at betingelsen er opfyldt.

Endvidere foreslås vedrørende ordningen i den nye § 11 f, at der skal gælde tilsvarende betingelser og afgiftssatser m.v., som gælder for den øvrige elpatronordning i elafgiftsloven, herunder at ordningen i den nye § 11 f, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer til lignende fjernvarmenet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Endelig foreslås med stk. 5 i § 11 f, at de nye regler om særlig godtgørelse m.v., som foreslås indsat som § 11, stk. 19-22, i elafgiftsloven, også skal kunne anvendes for varme for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling efter den udvidede elpatronordning i ovennævnte nye § 11 f. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne under nr. 2, herunder særligt afsnit om statsstøttenotifikation, der også er relevant for forslagets § 1, nr. 5.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 4, i gasafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brændsler, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i CO₂-afgiftsloven.

Til nr. 2 og 3

Der foreslås en ny § 8 a i kulafgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, i kulafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brændsler, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i CO₂-afgiftsloven.

Til nr. 2 og 3

Der foreslås en ny § 7 b i kulafgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at nyaffatte § 9, stk. 4, i mineralolieafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brændsler, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i CO₂-afgiftsloven.

Til nr. 2 og 3

Der foreslås en ny § 9 a i mineralolieafgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven udvides. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.

Til § 5

Til nr. 1

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter angiver det afgiftspligtige vareområde, som varer der er afgiftspligtige efter:

lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., bortser fra varer omfattet af denne lovs § 1, nr. 4,
lov om afgift af elektricitet og
lov om afgift af naturgas og bygas.

Forslaget går ud på at indføre afgift på uforbrændt metan, der udledes fra stempelmotorer, og opkræves af henholdsvis den leverede mængde af naturgas og af forbruget af biogas som motorbrændstof. Forbrug af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en CO₂-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven.

Biogas er imidlertid ikke afgiftsbelagt som vareområde i medfør af nogle af de angive energiafgiftslove. I tillæg til ovennævnte angivelse af det afgiftspligtige vareområde foreslås derfor en udvidelse, således at det afgiftspligtige vareområde også omfatter biogas, der anvendes som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.

Ved biogas forstås en gas, der fremkommer ved en gæringsproces i organisk materiale.

Til nr. 2

Forbrug af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en CO₂-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. Med forslaget afgiftsbelægges i tillæg hertil visse former for forbrug af naturgas som en afgift på andre klimagasser end CO₂ ved energianvendelse i tillæg til afgiften på kvælstofoxider, jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008.

Det foreslås således, at der indsættes en ny afgiftssatslinje i kuldioxidafgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter loven, således at leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre klimagasser end CO₂. Den afgiftspligtige varemængde i dette tilfælde svarer således til den afgiftspligtige mængde af naturgas i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas med den modifikation, at den afgiftspligtige mængde her alene omfatter leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.

Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af metan givet den forbrændte mængde naturgas målt efter energiindhold, når energifremstillingen foregår på et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i CO₂-ækvivalenter og den forventede pris for CO₂-kvoter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet for 2008.

Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for metan fra DMU kommer der 465 g/GJ naturgas brugt i stempelmotorer.

Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirkningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end CO₂. De 465 g/GJ metan fra naturgas svarer således til 9,765 kg CO₂/GJ (21 x 0,465 kg/GJ).

For 2008 er CO₂ afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den reguleres med nettoprisindekset.

Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil metanafgiften udgøre 1,465 kr./GJ for naturgas (150 kr./t x 0,009765 t/GJ).

I en Nm³ naturgas er der 0,0396 GJ energi. Metanafgiften for naturgas til stempelmotorer bliver således 5,8 øre/Nm3 for 2008 (1,465 kr./GJ ganget med 0,0396 GJ/Nm3).

I 2011 bliver satsen for naturgas 6,1 øre/ Nm³, og i 2012 6,2, i 2013 6,3 i 2014 6,5 og i 2015 6,6 øre/ Nm³.

Det foreslås endelig at benævne afgiften som en metanafgift.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny afgiftssatslinje i kuldioxidafgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter loven, således at forbrug af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre klimagasser end CO₂. Med forslaget afgiftsbelægges således visse former for forbrug af biogas som en afgift på andre klimagasser end CO₂ ved energianvendelse.

Afgiften opkræves af den forbrugte mængde biogas. Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af metan givet den forbrændte mængde biogas målt efter energiindhold, når energifremstillingen foregår på et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i CO₂-ækvivalenter og den forventede pris for CO₂-kvoter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet for 2008.

Tilsvarende som ved afgift af kvælstofoxider foreslås det, at der af administrative hensyn indsættes en bagatelgrænse på anlæg, således at anlæg med en indfyret effekt på under 1.000 kW ikke omfattes af afgiften.

Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for metan fra DMU kommer der 323 g/GJ biogas brugt i stempelmotor.

Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirkningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end CO₂. De 323g/GJ metan fra biogas svarer således til 6,783 kg CO₂/GJ (21 x 0,323 kg/GJ)

For 2008 er CO₂ afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den reguleres med nettoprisindekset.

Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil biogasafgiften udgøre 1,017 kr./GJ (150 kr./t x 0,006783 t/GJ).

I 2011 bliver satsen for biogas 1,1 kr./GJ, og i 2012 1,1, i 2012 1,1, i 2013 1,1 i 2014 1,1 og i 2015 1,2 kr./GJ

Det foreslås endvidere at benævne afgiften som en metanafgift.

Til nr. 4

CO₂-afgiftsloven indeholder den såkaldte blandingsbestemmelse om indbyrdes blandinger af forskellige afgiftspligtige produkter efter loven eller blandinger af disse produkter med andre produkter, hvorefter der skal svares afgift efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter loven, såfremt blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Der skal dog ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.

I tillæg til indførelsen af en metanafgift på biogas der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, forslås det at tilrette blandingsbestemmelsen, derved at biogas, der anvendes til dette formål, ikke fritages for afgift, når forbruget indgår i de angivne blandinger.

Til nr. 5.

Som angivet ovenfor er forbrug af naturgas i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en CO₂-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. Der er derfor i dag en registreringspligt ved indvinding, fremstilling eller leverancer af naturgas i lov om afgift af naturgas og bygas. For leverandører af naturgas er der tale om distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af gasforsyningslovens § 10. Centrale kraft- og kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven kan få leveret gas uden metanafgift. Det samme gælder virksomheder, der er registreret efter gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven for forbrug af gas efter gasafgiftslovens § 3, stk. 3 og 5.

Biogas er imidlertid helt fritaget for energiafgift og CO₂-afgift, når gassen anvendes til el- og varmefremstilling på stationære anlæg, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, sidste punktum. Der findes derfor ikke nogen regler om registreringspligt for leverancer eller forbrug af biogas i den gældende energi- eller CO₂-afgiftslovgivning.

Det forslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i CO₂-afgiftsloven om registreringspligt for forbrug af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh. Der findes i dag ca. 140 biogasanlæg, fordelt på ca. 20 biogasfællesanlæg, ca. 60 gårdbiogasanlæg og ca. 60 kommunale rensningsanlæg, samt 25 lossepladser, hvor der sker udvinding af metan. Disse anlæg er omfattet af forslaget om registrering, hvis de selv forbruger biogas i stempelmotoranlæg med en kapacitet på mere end 1000 kWh. Forslaget til registrering omfatter også andre virksomheder, der forbruger biogas til brug som motorbrændstof i stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på mere end 1000 kWh.

Til nr. 6 og 7

Forslagene til nr. § 5, nr. 6 og 7 er en konsekvens af forslaget til § 5, nr. 8.

Der bemærkes, at den gældende henvisning i CO₂-afgiftslovens bestemmelse om opgørelse af den afgiftspligtige mængde af naturgas, (§ 5, stk. 1, nr. 4) til lovens bestemmelser om afgiftssatserne for varer, der er afgiftspligtige efter loven, med dette forslag bibeholder den gældende henvisning til vareområdet i den gældende § 2, stk. 1, nr. 12 (der med forslaget bliver til § 2, stk. 1, nr. 12 a), hvorefter naturgas i dag er afgiftsbelagt som en CO₂-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. I tillæg hertil indebærer henvisningen i § 5, stk. 1, nr. 4, at der også henvises til den nye afgiftssatslinje (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) i lovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter loven, hvorefter leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre klimagasser end CO₂. Den afgiftspligtige varemængde i det sidste tilfælde (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) svarer således til den afgiftspligtige mængde af naturgas i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas med den modifikation, at den afgiftspligtige mængde her alene omfatter leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.

Til nr. 8

Det foreslås i nr. 8, at der ved pålæggelse af metanafgift ved forbrug af biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg indsættes en bestemmelse i loven om den afgiftspligtige mængde, således at der i dette tilfælde beregnes afgift af den forbrugte mængde af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Herudover foreslås det, at energiindholdet i biogassen skal verificeres, og at virksomheden på forlangende skal kunne dokumentere energiindholdet overfor told- og skatteforvaltningen. Det forslås endelig, at fastsætte et standardenergiindhold for biogas, der svarer til det standardenergiindhold, der anvendes i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer.

Til nr. 9

Det følger bl.a. af forarbejderne til § 2, nr. 6, til L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009, lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0), at:

”Ved ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997 fik de decentrale kraft-varme-værker mulighed for at få leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit. Ordningen, der videreføres, forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket.”

I praksis har denne ordning hidtil omfattet både energiafgiften og CO₂-afgiften af gas til elfremstilling. Fra 1. januar 2010 er det som bekendt kun de kvoteomfattede virksomheder, der har adgang til afgiftsfrihed for CO₂-afgift af afgiftspligtigt brændsel til elfremstilling.

Ad kraftvarmeværker/elproducenter, som er registreret efter gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven

Kraft- og kraftvarmeværker, der er registreret efter gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven, kan få gassen leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift, CO₂-afgift og metanafgift. Det samme gælder øvrige virksomheder, der er registreret efter de pågældende love (forbrugsregistrerede virksomheder, der anvender gas til procesformål).

Ad ikke-registrerede kvoteomfattede kraft- og kraftvarmeværker (elproducenter)

Kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven, har hidtil haft mulighed for at få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift og CO₂-afgift. Denne ordning fremgår af ovennævnte ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997. Denne mulighed består fortsat for gasafgiften og for CO₂-afgiften af gas (gas omfattet af CO₂-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12 a).

Det foreslås, at afgiftsfri levering af gas til elfremstilling ikke skal omfatte metanafgift af naturgas (gas omfattet af CO₂-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12 b).

Ad ikke-registrerede ikke-kvoteomfattede kraft- og kraftvarmeværker (elproducenter)

Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke registreret efter gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven, har indtil 1. januar 2010 haft mulighed for at for at få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift og CO₂-afgift, jf. ovennævnte lov nr. 443 af 10. juni 1997.

Adgangen til at få leveret gas uden CO₂-afgift ophørte pr. 1. januar 2010 som en konsekvens af, at de ikke-kvoteomfattede elproducenter ikke længere har adgang til afgiftsfrihed for gas, der anvendes til elfremstilling.

Det foreslås, at den afgiftsfri levering af gas til elfremstilling ej heller skal omfatte metanafgift af naturgas (gas omfattet af CO₂-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12 b).

Til nr. 10

Energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, er i medfør af gældende lovgivning ikke omfattet af afgiftsfritagelsen for energiprodukter, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, som er produceret på virksomhedens område.

Det foreslås at præcisere, at forbruget af biogas, der anvendes, (og for naturgas’ vedkommende anvendes eller er bestemt til anvendelse) som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, ikke omfattes af fritagelsen.

Til nr. 11

Det foreslås at modificere lovens bestemmelse om afgiftsfritagelse for biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, således at biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh, ikke fritages for afgift.

Til nr. 12

Det foreslås at nyaffatte CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 7.

I forhold til energispareafgiften på el foreslås det hermed at ophæve tidsbegrænsningen på 4 år for den eksisterende elpatronordning i CO₂-afgiftsloven. Indførelsen af elpatronordningen var en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgifterne for visse kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev ordningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Med forslaget gøres der op med ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, 3. pkt., i lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven), hvorefter elpatronordningen for afgiften på el i CO₂-afgiftsloven kun har gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås i denne forbindelse at ændre den eksisterende elpatronordning i CO₂-afgiftsloven, så ordningen udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i energiafgiftslovene.

Til nr. 13

Der foreslås en ny § 7 b i CO₂-afgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i CO₂-afgiftsloven udvides. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.

Til nr. 14

Det foreslås, at CO₂-afgiftsfritagelsen for industriens kvoteomfattede brændselsforbrug, der blev indført med lov nr. 464 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. januar 2010, ikke skal omfatte metanafgiften af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).

Til nr. 15

Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev der indført en CO₂-afgiftsmæssig ligestilling mellem det kvoteomfattede brændselsforbrug og brændselsforbruget i de virksomheder, der er udenfor kvotesystemet, således at CO₂-udledningen udenfor kvotesystemet belastes med en CO₂-afgift svarende til den forventede kvotepris via et bundfradrag.

Det foreslås, at bundfradraget ikke finder anvendelse for mentanafgiften af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).

Til nr. 16

Det foreslås, at der åbnes mulighed for godtgørelse af afgiften til registrerede virksomheder, der betaler afgift efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 12 b og 17 og enten ved eksisterende tiltag eller fremadrettet begrænser udledningen af uforbrændt metan til luften ved tiltag, der reducerer udledningen. Godtgørelsen svarer til den mængde af uforbrændt metan, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet.

Det foreslås at betinge godtgørelse af afgiften af, at der foretages måling af den udledte mængde af uforbrændt metan, ligesom det foreslås, at det skal være et krav, at målingen af udledningen sker samtidigt med måling af udledningen af kvælstofoxider - NO_X. Det skyldes, at mængden af NO_X og mængden af uforbrændt metan i vidt omfang er modsatrettede. Indstilles motoranlægget til en meget effektiv forbrænding af metan, vil mængden af uforbrændt metan mindskes, mens mængden af kvælstofoxider vil øges. Omvendt vil en mindre effektiv forbrænding af metan mindske udledningen af kvælstofoxider.

Det forslås endvidere at indsætte en bagatelgrænse for afgiftsgodtgørelsen, således at afgiftsgodtgørelser under 500 kr. ikke udbetales. Det foreslås dog, at afgiftsgodtgørelser – uanset størrelsen – kan modregnes i skyldig afgift efter loven.

Endvidere foreslås det at give skatteministeren en hjemmel til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og bestemmelser om dokumentation for afgiftsfritagelse og – godtgørelse m.v. samt reglerne for opgørelse. Dette kan bl.a. være krav om udstedelse af fakturaer ved salg uden afgift. Det foreslås tillige at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der kan begrunde godtgørelse af afgiften, herunder bl.a. hvilke teknologier, der i den forbindelse kan anvendes, hvilken form for kontrol, der finder anvendelse, for at sikre at den reduktion i emissionen, der medfører godtgørelsen, reelt forekommer og videre en eventuel bagatelgrænse for, hvilke tiltag for begrænsning af udledningen, der giver mulighed for at opnå godtgørelse. Endelig foreslås det at give skatteministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter bestemmelsen.

Til nr. 17 og 18

Det foreslås, at der i CO₂-afgiftslovens bestemmelser om regnskabsbestemmelser dels indsættes en henvisning til bestemmelsen om registreringspligt for virksomheder, som anvender biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh, dels at der henvises til varegruppen biogas, der anvendes til det pågældende formål, hvorved gasafgiftslovens regnskabsbestemmelser herefter finder anvendelse.

Til 19 og 20

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 21 nedenfor

Til nr. 21

Det foreslås, at der i CO₂-afgiftslovens bestemmelser om afregning af afgiften indsættes en henvisning til anvendelsen af biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh, hvorved § 17 i gasafgiftsloven om inddragelse af virksomhedens registrering i fald virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, finder anvendelse.

Til nr. 22

Det foreslås, at der i CO₂-afgiftslovens kontrolbestemmelser indsættes en henvisning til anvendelsen af biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh, hvorved de relevante kontrolbestemmelser i gasafgiftsloven finder anvendelse i dette tilfælde.

Til nr. 23

Det foreslås at tilpasse CO₂-afgiftslovens straffebestemmelse, således at det bliver muligt at straffe overtrædelse af registreringspligten for virksomheder, der anvender biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh.

Til nr. 24 og 25

Når der sker ændringer i de gældende energiafgifter i form af nye satser eller nye energiafgifter, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, der indeholder de indekserede afgiftssatser. Der henvises her til aftalen Lavere skat på arbejde, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3. september 2007, hvoraf det fremgår, at energiafgifterne skal indekseres. Aftalen er udmøntet i lov nr. 1536 af 19. december 2007.

Det foreslås derfor at indeksere metanafgiften i årene 2010-2014. Det foreslås endvidere at videreføre indekseringen af energiafgifter efter 2015, jf. aftalen om Forårspakke 2.0.

Til nr. 26

Til § 6

Det foreslås at lovens registreringsbestemmelse forsynes med en hjemmel om registreringspligt for virksomheder, der leverer afgiftspligtig naturgas.

Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver særlige bygasnet.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. I praksis drejer det sig om forslaget om den isolerede justering af reglerne om godtgørelse af elafgift og forslaget om ændringer til registreringsbestemmelsen i lov om afgift af kvælstofoxider, som foreslås at træde i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 1, nr. 2-5, § 2-4, og § 5, nr. 12, 13 og 26. [Der er tale om forslag til ændringer af elpatronordningen i energiafgiftslovene og CO₂-afgiftsloven, hvoraf nogle af ændringerne skal notificeres for EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne med den konsekvens, at de ikke kan sættes i kraft, før EU-Kommissionens godkendelse er modtaget.] Der henvises til afsnit 9.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til stk. 3

I overensstemmelse med aftalen Forårspakke 2.0 foreslås det, at forslaget om at indføre en afgift på andre klimagasser end CO₂ (som indebærer forslag til ændringer af bestemmelser i CO₂-afgiftsloven) træder i kraft den 1. januar 2011.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Til stk. 5

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på løbende leverancer på en så stor andel af leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.

Indholdsfortegnelse

Se også

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Til § 2

Til § 3