Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR)
Fra: "Martin Baunsgaard Schreiber (DEP)" <MBS@oem.dk>
Til: Postkasse Afgifter <pafgft(snabel_a)skm.dk>
CC: Janni Melhede (EOGS) <JME(snabel_a)eogs.dk>
Modtaget: 01-07-2008 11:09:11
Emne: SV: forslag til ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler og leasede biler)
___________________________________________
Til Skatteministeriet,
Forsalg til lov om ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler og leasede biler) har været i høring hos Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har på denne baggrund følgende bemærkninger:
Økonomi- og Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) har følgende bemærkninger:
Lovforslaget har til formål at sikre overensstemmelse med lovens bestemmelser om betaling af den forholdsmæssige registreringsafgift og EU-retten, herunder at sikre ligestilling mellem indenlandske og udenlandske leasingselskaber, når sidstnævnte leaser til det danske marked.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Skatteministeriet har foretaget en vurdering af forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser, som CKR er enig i. CKR har derfor ingen yderligere bemærkninger hertil.
Administrative konsekvenser
CKR vurderer, at forslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, selvom der indføres regler om ansøgning om eksempelvis en endelig vurdering af den residuale afgift, der er i et køretøj omfattet af de særlige ordninger for udenlandske firmabiler og leasede biler, når køretøjet udgår af ordningen. Dette skyldes, at der alene er tale om en mulighed for ejere af sådanne køretøjer, og benyttelse heraf er ikke et krav for at være på markedet. Endvidere forventes muligheden alene benyttet, såfremt bilejeren har en formodning om, at der er betalt for meget i registreringsafgift, idet bilejeren ellers skal betale ekstra afgift inkl. renter.
Endvidere kan danske leasingfirmaer fremover ansøge om at blive omfattet af den særlige ordning for leasede biler. Her er der også tale om en mulighed, som branchen efter Skatteministeriets oplysning ikke forventer at benytte, og der vil således ikke være tale om et krav for at være på markedet.
Forslaget skal således ikke forelægges et virksomhedspanel eller indgå i næste opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling, og CKR kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:
"Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel."
CKR har ikke yderligere bemærkninger.
Såfremt Skatteministeriet oversender høringssvar fra egne og andre styrelser til Folketinget, skal Økonomi- og Erhvervsministeriet anmode om, at også dette høringssvar oversendes, idet det baserer sig på bidrag fra styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Med venlig hilsen
Martin Baunsgaard Schreiber
Cand. polit., Fuldmægtig
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 95 45 43