Økonomi- og Erhvervsministeriet - Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Fra: "Martin Baunsgaard Schreiber (DEP)" <MBS@oem.dk>
Til: Margrete Kiil <mak@skm.dk>; Postkasse Skat erhverv <pskerh@skm.dk>
CC: Jakob Solmunde Michelsen (EOGS) <JMI@eogs.dk>
Modtaget: 28-04-2008 13:32:14
Emne: SV: Høring - L 181 om konvertible obligationer, leasingbiler og skattemæssig selskabskvalifikation
___________________________________________
Kære SKM,
Lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.) har været i høring hos Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har på denne baggrund følgende bemærkninger:
Økonomi- og Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Lovforslaget er fremsat med det formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, som kan give anledning til utilsigtet brug af skattereglerne. Der indføres bl.a. skattepligt ved selskabers afståelse af konvertible obligationer efter en ejertid på 3 år eller mere. Endvidere ændres reglerne om leasede biler, således at der skal ske medregning af det beløb, hvormed leasingydelserne ved overførsel fra virksomhedsordningen til den skattepligtige overstiger forskellen mellem bilens handelsværdi ved indgåelse af leasingaftalen og ved overførslen.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
CKR vurderer, at forslaget ikke vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der vil blive omfattet af værnsreglerne. Dette skyldes, at sådanne virksomheder ikke kan karakteriseres som normaleffektive virksomheder.
Administrative konsekvenser
CKR vurderer, at forslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser, idet der alene er tale om ændringer i selve beskatningen. Forslaget skal således ikke forelægges et virksomhedspanel, og det vil heller ikke indgå i næste opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling.
CKR kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:
"Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel."
CKR har ikke yderligere bemærkninger.
Såfremt Skatteministeriet oversender høringssvar fra egne og andre styrelser til Folketinget, skal Økonomi- og Erhvervsministeriet anmode om, at også dette høringssvar oversendes, idet det baserer sig på bidrag fra styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet
Med venlig hilsen
Martin Baunsgaard Schreiber
Cand. polit., Fuldmægtig
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 95 45 43
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Margrete Kiil [mailto:mak@skm.dk]
Sendt: 15. april 2008 14:23
Til: Advokatrådet; AErådet; AmChamDenmark; CEPOS - Center for Politiske Studier; Dansk Erhverv; Dansk Landbrug; Børsmælgerforeningen; Forvaltningshøjskolen att: Ole Aagesen; Dansk Industri; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen; Foreningen Danske Revisorer; Finansrådet; Finansministeriet; Foreningen Registrerede Revisorer; Foreningen af Statsautoriserede Revisorer; Den Danske Fondsmæglerforening; HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene; Håndværksrådet; InvesteringsForeningsRådet; - DEP Økonomi- og Erhvervsministeriets officielle postkasse; Dansk Aktionærforening; Danmarks Rederiforening; Skatterevisorforeningen att: Jesper Kiholm; Retssikkerhedschef Margrethe Noergaard; Skat Hovedcenter - politisk juridisk kontor; Retssikkerhedssekretariatet; Den Danske Skatteborgerforening
Emne: Høring - L 181 om konvertible obligationer, leasingbiler og skattemæssig selskabskvalifikation
Til adressaterne
Lovforslag L 181 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.) sendes hermed i høring.
Bemærk! - høringsfristen er onsdag den 30. april 2008, kl. 12.00.
Der vedlægges endvidere høringsbrev og høringsliste samt et resume.
Med venlig hilsen
Margrete Kiil