Dansk Industri

Skatteministeriet

Thea Halse

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Udkast til forslag til ændring af pensionsafkast-beskatningsloven (præciseringer af kompensationsordning)

Dansk Industri har den 21. februar 2008 modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring og skal på den baggrund fremkomme med følgende bemærkninger.

Ved lov nr. 1535 af 19. december 2007 blev de hidtil gældende fritagelser for afkast af visse indeksobligationer og faste ejendomme ophævet fra og med 1. januar 2008. I den forbindelse er der vedtaget en række regler, der skal kompensere pensionsopsparerne for, at afkastet af disse aktiver ikke længere er fritaget for pensionsafkastskat.

Det foreliggende udkast til lovforslag i høring præciserer disse regler.

DI har ikke bemærkninger til de foreslåede regler. Der efterlyses imidlertid en løsning af de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for pensionskasser, der er indrettet med tilsagnspensionsordninger (Tilsagnskasser) i forbindelse med kompensationsordningen.

DI vil herudover gøre opmærksom på, at de regler, som blev vedtaget ved lov nr. 1535 af 19. december 2007 for afviklingskasser, ikke medfører en uændret videreførelse af den nugældende beskatning, men tværtimod medfører en skærpet beskatning for afviklingskasserne, hvilket ikke udtrykkeligt er beskrevet i lovbemærkningerne og derfor næppe kan have været hensigten.

Vi vil i det følgende redegøre nærmere for de nævnte problemstillinger. Indledningsvist vil der blive givet en beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for Tilsagnskasser.

1.                       Tilsagnskasser

Tilsagnskasser er kendetegnet ved, at pensionsydelsen ikke er afhængig af de bidrag, der betales af medlemmet eller dennes arbejdsgiver (sponsorvirksomheden), jf. § 3a, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. I stedet har medlemmet krav på pension af en bestemt størrelse, normalt opgjort som en procentdel af lønnen på pensioneringstidspunktet. Pensionstilsagnet, som er afgivet af sponsorvirksomheden og afdækket af pensionskassen, er dermed ikke afhængigt af årets afkast mv. i pensionskassen.

Indtræffer der således i årets løb en uforudset negativ udvikling i Tilsagnskassens afkast, aktiver eller forpligtelser, således at pensionskassen ikke opfylder kravene til solvensmargin i henhold til lov om tilsyn med firmapensionskasser har dette ikke indflydelse på pensionstilsagnene. Den opståede underdækning i forhold til solvensmarginen inddækkes i stedet kontant af sponsorvirksomheden, der som den, der har afgivet pensionstilsagnet, bærer den endelige økonomiske risiko for tilsagnets opfyldelse.

Herudover er Tilsagnskasserne karakteriseret ved, at den formue, der skal være i pensionskassen for at kunne dække kassens forpligtelser, også kaldet pensionshensættelserne, ikke er fordelt ud på de enkelte medlemmer. For hovedparten af danske Tilsagnskasser indeholder vedtægterne bestemmelser om, at formuen, når pensionskassen er afviklet, tilfalder sponsorvirksomheden – en retsvirkning, som formentlig i mangel af andre holdepunkter vil være gældende, også selvom en sådan bestemmelse ikke indeholdes i vedtægterne.

2.                       Kompensation for visse indeksobligationer og fast ejendomme

Kompensationerne i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 40 og 41 tilkommer ”pensionsopsparerne”.

De nævnte kompensationer gives kun for de indeksobligationer og faste ejendomme, der ligger til dækning for forpligtelserne overfor de pensionsberettigede, ligesom kompensationerne kun ydes for den pensionsafkastskattepligtige del af ordningerne.

Der er ikke i bestemmelserne positivt taget stilling til Tilsagnskasser. Da medlemmer i rene Tilsagnskasser ikke har ret til rentebonus, vil de umiddelbart relevante bestemmelser være henholdsvis pensionsafkastbeskatningslovens § 40, stk. 4, og § 41, stk. 2.

Efter lovens § 40, stk. 4, opgøres den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i lovens § 40, stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet. Den samme fordelingsregel anvendes med hensyn til kompensationen vedrørende de faste ejendomme.

Valget af, om kompensationen skal indbetales a) på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet b) på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller c) udbetales efter fradrag af 60 pct. afgift, tilkommer den pensionsberettigede.

Der gør sig imidlertid to særlige forhold gældende vedrørende Tilsagnskasser, som der ikke er taget højde for lovgivningsmæssigt.

For det første findes der ikke i Tilsagnskasser specifikke konti for de enkelte medlemmer. Tilsagnskasserne er ydelsesdefinerede ordninger, jf. § 3a, stk. 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, der anvender et ækvivalensprincip, der er en matematisk beskrivelse af bidraget for medlemmerne ud fra væksten i medlemmernes pensionshensættelser, men der er ikke tale om ordninger, hvor beløb til afdækning af pensionsforpligtelsen henstår på en specifik konto for hvert enkelt medlem. Det vil således ikke være muligt at foretage den nævnte fordeling af kompensationsbeløbene til medlemmerne.

For det andet har medlemmerne i Tilsagnskasser – som nærmere beskrevet i det foregående - krav på en pension af en bestemt størrelse, normalt opgjort som en procentdel af lønnen på pensioneringstidspunktet uafhængigt af årets afkast mv. og den skattemæssige behandling heraf. Det enkelte medlems pensionstilsagn er dermed ikke påvirket af, at afkast af visse indeksobligationer og visse faste ejendomme ikke længere er pensionsafkastskattefrie.

Det er derimod Tilsagnskassen og dermed sponsorvirksomheden, som bliver økonomisk belastet af fortsat at skulle afdække samme pensionsforpligtelse, samtidig med at afkastet af visse indeksobligationer og visse faste ejendomme ikke længere er fritaget for pensionsafkastskat. Det er derfor DI's opfattelse, at kompensationen rettelig bør tilkomme de enkelte Tilsagnskasser eller sponsorvirksomheden. Udbetaling til medlemmer i Tilsagnskasser, der herved vil kunne fastholde den pension, som de har tilsagn om, og samtidig modtage en yderligere kompensation for et reduceret afkast af pensionskassens formue selv om, at medlemmerne ikke har specifikke krav på Tilsagnskassens formue, vil under disse omstændigheder have ekspropriativ karakter. Det vil være tilsagnsgiver, som skal dække denne merudbetaling til medlemmerne selv om, at medlemmerne aldrig har kunnet forvente at modtage mere end den aftalte pensionsydelse fra pensionskassen.

Det er derfor DI's opfattelse, at der i udkastet til lovforslag bør indarbejdes en bestemmelse, der indrømmer Tilsagnskasserne kompensationen, da Tilsagnskasserne er dem som lider tabet ved, at skattefritagelsen ophæves.

3.                       Udbetaling af kompensation til Tilsagnskasser under afvikling (eller disses sponsorvirksomheder) er ikke i strid med statsstøttereglerne

Det er DI's forståelse, at der efter Skatteministeriets opfattelse skulle være betydelige statsstøtteretlige argumenter til hinder for, at kompensationen udbetales direkte til pensionsinstitutterne i stedet for den enkelte pensionsopsparer.

Det er imidlertid DI's vurdering, at Skatteministeriets opfattelse hviler på en fejlagtig og unødigt restriktiv fortolkning af statsstøttereglerne.

For at der foreligger statsstøtte omfattet af såvel EF-traktatens artikel 87 og konkurrencelovens § 11a kræves, at der foreligger en selektiv foranstaltning. På området for skatter og afgifter er der ikke tale om en selektiv foranstaltning, hvis en differentiering af de omfattede byrdeordninger kan retfærdiggøres under hensyntagen til ”karakteren eller opbygningen af den ordning, som den er et led i” (se bl.a. Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne; EF-Tidende 1998 C 384, s. 3, særligt punkt 23-27; samt EF-domstolens dom af 29. april 2004 i sag C-159/01, Kommissionen mod Nederlandene, præmis 42).

I EF-domstolens praksis lægges der afgørende vægt på, om en uensartet byrdeordning (for eksempel i form af forskellige skatte-/afgiftssatser) fører til en uforklarlig forskelsbehandling mellem virksomheder, der i relation til det forfulgte formål befinder sig i sammenlignelige situationer (se bl.a. EF-domstolens dom af 29. april 2004 i sag C-308/01, GIL Insurance).

Ovennævnte bemærkninger vedrørende statsstøtte gælder for alle Tilsagnskasser, herunder Tilsagnskasser under afvikling, der befinder sig i en så særlig situation, at lovgiver vil kunne indføre en særlig kompensationsordning for disse, uden at der herved foreligger forskelshandling af virksomheder i sammenlignelige situationer.

Sammenlignet med andre pensionsordninger befinder Tilsagnskasser under afvikling sig i en særlig situation bl.a. derved,

• at de drives uden profit for øje;
• at deres eneste medlemmer er sponsorvirksomhedens ansatte;
• at de er under afvikling og ikke optager nye medlemmer;
• at de således ikke konkurrerer med de almindelige (tværgående) pensionskasser eller forsikringsselskaber;
• at Tilsagnskassens medlemmer får udbetalt deres pension uden hensyntagen til dennes konkrete indskud (som forklaret ovenfor);
• at udbetaling af kompensationen til Tilsagnskassernes medlemmer vil give disse en ugrundet dobbelt berigelse i form af såvel et uændret pensionsbeløb som et yderligere kompensationsbeløb (som forklaret ovenfor);
• at det ikke er muligt efter de almindelige principper opstillet i pensionsafkastbeskatningslovens § 40, stk. 4, at beregne den nøjagtige kompensation for den enkelte pensionsopsparer, da der ikke i Tilsagnskasser findes specifikke konti for de enkelte medlemmer (som også forklaret ovenfor).

Ovenstående opremsning skal ikke opfattes som udtømmende.

At afviklingskasser befinder sig i en ganske særlig situation er også anerkendt af lovgiver i forbindelse med vedtagelsen af den nye pensionsafkastbeskatningslov, hvori disse kasser indrømmes muligheden for fortsat afregning på institutniveau (i modsætning til de normale pensionskasser), jf. nedenfor under afsnit 4.

Henset til ovennævnte særtræk, er det DI's klare vurdering, at alle Tilsagnskasser, og i hvert Tilsagnskasser under afvikling, kan undergives en særlig kompensationsordning, uden at der herved foreligger en selektiv foranstaltning og derved statsstøtte.

Såfremt Skatteministeriet på trods af ovenstående måtte fastholde, at der er tale om statsstøtte bemærker DI, at en sådan statsstøtte ingenlunde vil være uforenelig med Fællesmarkedet, og vil kunne godkendes af EU-Kommissionen.

Såfremt Skatteministeriet fortsat måtte nære tvivl om ovenstående, opfordres ministeriet til at rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at få forholdet afklaret.

4.                       Beskatning på institutniveau efter reglerne om afviklingskasser

Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov kan de såkaldte afviklingskasser fortsat beskattes på institutniveau, hvis de har valgt beskatning på institutniveau i forbindelse med overgangen til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov pr. 1. januar 2010.

Valget af beskatning på institutniveau er bindende for afviklingskassen. Det er således ikke muligt senere at lade sig beskatte på individniveau.

Ved afviklingskasser forstås pensionskasser, der er etableret før den 28. november 2007, og hvis vedtægter indeholder bestemmelse om, at der ikke kan optages nye medlemmer, og hvor de aftalte indskud ikke forhøjes efter den 28. november 2007.

Det er DI's umiddelbare vurdering, at der med den nye lov ikke er tale om en uændret videreførelse af de nugældende regler, selvom afviklingskasserne fortsat skal beskattes på institutniveau.

Efter de nye regler i pensionsafkastbeskatningsloven er der umiddelbart ikke længere hjemmel til at nedsætte beskatningsgrundlaget med det såkaldte overgangsfradrag vedrørende afkast, der relaterer sig til opsparing, der er foretaget før den 1. januar 1983.

Den nye bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 2, om overgangsfradraget for forsikringsordninger finder efter vores vurdering kun anvendelse ved beskatning på individniveau efter lovens § 4.

Herudover vil afviklingskasserne ikke længere kunne nedsætte beskatningsgrundlaget efter regler svarende til de nugældende regler i lovens §§ 15 og 16 vedrørende § 53 A og § 53 B ordninger, aftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser, børneopsparingsordninger og livrenter uden ret til bonus.

Det er efter alt at dømme ikke tilsigtet, at de ovennævnte regler ikke er videreført for de afviklingskasser, som vælger at blive beskattet på institutniveau. I lovforarbejderne til den nye pensionsafkastbeskatningslov er det da heller ikke omtalt, at tilvalg af institutbeskatning for afviklingskasserne skulle medføre en skærpelse af beskatningen. Det må således antages, at vedtagelsen af denne meget omfattende lovændring er sket uden, at det er gjort klart for lovgiver gennem lovbemærkninger, at der tilsigtes en skærpelse af beskatningen for pensionskasser, der vælger at blive beskattet på institutniveau.

Samlet set er der dermed efter DI's vurdering tale om en utilsigtet skærpelse af beskatningen i forhold til i dag, hvis afviklingskasserne vælger at udnytte muligheden for beskatning på institutniveau. Da beskatning på individniveau ikke er en reel valgmulighed for afviklingskasserne, i og med en sådan beskatning vil medføre et endog meget betydeligt administrativt merarbejde, som også reflekteres i lovbemærkningerne, er det afgørende, at afviklingskasserne ikke pålægges en skærpet beskatning, og at reglerne dermed ændres af lovgiver.

DI ønsker også at påpege, at overgang til beskatning på institutniveau som nævnt forudsætter, at de aftalte indskud ikke forhøjes efter den 28. november 2007. For tilsagnsordninger er det en forudsætning, at eventuel underdækning i pensionskassen afdækkes gennem indskud fra sponsorvirksomheden. Der vil for sådanne ordninger derfor være tale om, at indskud vil kunne variere efter pensionskassens konkrete behov for inddækning af solvensmarginen.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at sådanne indskud, der er fastlagt i pensionskasseregulativet for den pågældende pensionskasse senest den 28. november 2007, og som sponsorvirksomheden dermed er forpligtet til at indskyde i pensionskassen, ikke er i strid med reglerne om afviklingskasser.

Såfremt Skatteministeriet ikke er enig heri, er det DI's opfattelse, at loven bør ændres, således at der i tilsagnsordninger er mulighed for at indrette indskuddet således, at der kan ske en hensigtsmæssig afdækning af pensionshensættelsen. 

5.                       Sammenfatning

En gennemgang af de nye regler i pensionsafkastbeskatningsloven har vist, at der ved udformning af de nye regler i pensionsafkastbeskatningsloven er en række uhensigtsmæssigheder, som bl.a. skyldes de særlige forhold, som gør sig gældende for Tilsagnskasser.

Det er DI's vurdering, at det ikke er muligt at fortolke bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 40 og 41 anderledes end, at kompensationen tilkommer de enkelte medlemmer i Tilsagnskasserne. Dette giver imidlertid et urimeligt resultat, da det ikke er de enkelte medlemmer, men Tilsagnskassen og sponsorvirksomheden, som vil blive økonomisk berørt af, at de hidtidige skattefritagelser for visse former for afkast ophæves.

Skatteministeriet baserer sig på en fejlagtig og unødig restriktiv fortolkning af statsstøttereglerne, når det antages, at disse regler er til hinder for, at kompensationen udbetales til Tilsagnskasser. Det er væsentligt at bemærke, at Tilsagnskasser under afvikling befinder sig i en så særlig situation, at lovgiver kan indføre en særordning for disse, uden at der herved foreligger en selektiv støtteforanstaltning.

Herudover er der ved beskatning på institutniveau efter reglerne om afviklingskasser ikke tale om en videreførelse af de nugældende regler, men derimod tale om en skærpelse af beskatningen som følge af, at reglerne om overgangsfradrag og nedsættelse for visse typer af pensionsordninger ikke er videreført for disse afviklingskasser. Dette kan ikke have været hensigten med reglerne. Og endeligt bør der for Tilsagnskasser under afvikling være mulighed for, at tilpasse indskud til kassernes konkrete behov uden derved at være afskåret fra at overgå til institutbeskatning.

DI vil henstille til at der indføres regler, der retter op på de ovenfor nævnte forhold i det lovforslag, som nu er sendt i høring.

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, stiller vi os selvfølgelig til rådighed herfor.

Venlig hilsen

Tine Roed

Vicedirektør