Skatterevisorforeningens skatteudvalg

Skatteudvalget

Formand:

Jesper Kiholm

Skattecenter Tønder

Plantagevej 37

6270  Tønder

Telefon: 72 38 94 68

E-mail: jesper.kiholm@skat.dk

Privat:

Rylen 4, 6270  Tønder, 74 72 01 06

Tønder, den 14. marts 2007

Til Skatteministeriet

Departementet

Att. Kirsten Hvelplund 

Høringssvar vedrørende bidrag til lovforslag om særligt dækkede obligationer - ændring af kursgevinstloven

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne udkast til lovforslag:

Generelt

Selv om det er naturligt, at de nye særligt dækkede obligationer skattemæssigt skal behandles som realkreditobligationer hos udstederne, medfører det foreliggende lovforslag, at kursgevinstloven bliver yderligere vanskelig for skatteyderne at forstå.

Reelt får de foreslåede bestemmelser om udstedelse af Særligt dækkede obligationer kun betydning for finansielle institutioner, der udsteder særligt afdækkede obligationer, og hos disse finansielle institutioner vil der normalt være den ekspertise, der er nødvendig til at foretage korrekt afgrænsning af de relevante lån og opgørelse af den korrekte skattepligtige indkomst.

Således, som udkastet til lovforslaget er udformet betyder de foreslåede skatteregler imidlertid også, at de skal gælde alle selskaber, der optager lån i fast ejendom samt næringsskattepligtige personer.

Skatterevisorforeningen finder anledning til at bemærke, at den udvidede fradragsret er med til at komplicere kursgevinstloven til skade for visionen om at have en enkel og gennemskuelig skattelovgivning, der samtidig tilgodeser hensynet til en større retssikkerhed.

Da det i lovforslaget vurderes, at der er et behov for de foreslåede udvidelser af fradragsretten til kurstab på alle lån mod sikkerhed i fast ejendom (og ikke kun de særlige dækkede obligationer), skal Skatterevisorforeningen anbefale, at der sikres de fornødne kontrolmæssige ressourcer i SKAT.

Desuden giver det en stor gruppe mulighed for at udnytte de nye regler,

Skatterevisorforeningen anbefaler derfor først og fremmest, at  de foreslåede regler bliver begrænset til selskaber m.v. , omfattet af den finansielle tilsynslovgivning således at lovforslaget kunne forenkles betydeligt, og de foreslåede værnsregler formentlig undlades.

Det er for Skatterevisorforeningen uklart, om det er tilsigtet, at der generelt gives fradrag for kurstab på lån mod sikkerhed i fast ejendom og skibe, uanset det lånende selskabs karakter.

Selv om der i dag er mulighed for fradrag for finansieringsomkostninger i form af optagelse af kontantlån, vil en generel mulighed for fradrag for alle selskabers kurstab ved optagelse af obligationslån mod udstedelse af pantebrev til långiver og udstedelse af pantebreve give et betydeligt større kurstab end amortisationskontoen under kontantlåneordningen, da denne trods alt er begrænset af reglerne for udstedelse af kontantlån.

Det er således Skatterevisorforeningens opfattelse, at  en sådan generel mulighed for fradrag for kurstab vil medføre store administrative problemer, da de pågældende selskaber skattemæssigt skal bruge realisationsprincippet, og der derfor hvert år skal opgøres et realiseret kurstab på afdrag, der jo normalt er stigende på grund af at lånene ofte er annuitetslån.

Samtidigt vil der være forskel på regnskabsmæssig og skattemæssig behandling (periodisering) af kurstabet, således at opgørelsen af det skattemæssige fradragsberettigede beløb skal ske i særlige skattemæssige opgørelser, der ikke er en del af selve bogføringen og Årsrapportens tal.

Dette giver erfaringsmæssigt anledning til mange fejl og misforståelser.

Set ud fra et teknisk, administrativt og kontrolmæssigt synspunkt vil dette kunne give problemer for den risikoanalysemodel baseret på de nye supplerende selvangivelsesfelter, som SKAT i fremtiden skal udsøge sager på baggrund af og som ikke vil blive oplyst i skatteregnskabet, jf. nedenfor.

Vedrørende den foreslåede værnsregel i KGL § 14, stk. 2.

Skatterevisorforeningen læser den foreslåede værnsbestemmelse i den nyaffattede KGL § 14, stk. 2 sådan, at en hovedaktionær, der har foretaget lån mod pant i fast ejendom i et hovedaktionærselskab, samt familiemedlemmer, der har foretaget udlån mod pant i fast ejendom til en næringsskattepligtig person, altid vil være skattepligtig af kursgevinsten på pantebrevet, uanset om det overfolder mindsterentekravet.

Skatterevisorforeningen er klar over, at den familiekreds, der omfattes af lovforslaget er identisk med familieafgrænsningen i ABL § 4, men det forekommer svært at forstå, hvorfor hovedaktionærs svigerbørn skal være omfattet af værnsreglerne, medens svigerfamilien ikke er omfattet.

Brug for forenkling af de nuværende regler.

Som anført ovenfor er det Skatterevisorforeningens opfattelse, at det vil medføre store administrative problemer, hvis selskaber generelt får adgang til fradrag for kurstab på lån mod sikkerhed i fast ejendom, idet et sådant kurstab skattemæssigt periodiseres på en anden måde end den regnskabsmæssige behandling.

Skatterevisorforeningen vil derfor pege på, at der allerede i dag er en uhensigtsmæssig behandling af ”kurstab” på kontantlån. Kurstabet består reelt i de låneomkostninger, der ved optagelsen af lånet, ikke er fradragsberettiget ved lånets optagelse efter reglerne i ligningslovens § 8, stk 3 (stiftelsesprovisioner o.l. vedrørende lån med løbetid over 2 år og stempeludgifter), idet disse efter gældende praksis herefter fradrages som kurstab i takt med at lånene afdrages. 

Der er tale om relativt små beløb, der skal opgøres særskilt år for år, idet de pågældende beløb regnskabsmæssigt er udgiftsført i det år, lånet er optaget.

Da der i takt med, at der ikke skal indsendes kopi af konverteringen fra Årsrapport til skattepligtig indkomst – jfr. Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder – vil SKAT ikke være besiddelse af den indkomstopgørelse, hvor de skattemæssigt ”aktiverede” låneomkostninger er opgjort og tillagt, og en kontrol i det løbende år vil derfor reelt være umulig.

Men dertil kommer at sådanne ”små” forskelle i regnskabsmæssig og skattemæssig periodisering er til irritation for skatteyder og en administrativ belastning for disse, samt bevirker unødig ressourcemæssig belastning hos SKAT, hvis der reelt skal følges op på, at beløbene skattemæssigt behandles korrekt.  

Det forekommer derfor at kunne være hensigtsmæssigt, hvis de pågældende udgifter skattemæssigt er fradragsberettigede, når de regnskabsmæssigt udgiftsføres.

Ønsker man, at sikre sig imod, at  renteudgifter omklassificeres til store stiftelsesprovisioner kunne der sættes et maximum for sådanne fradragsberettigede omkostninger, f.eks. 3% af lånets hovedstol. 

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg