SKAT
Høringssvar - særligt dækkende obligationer - ændring af kursgevinstloven
Skatteministeriet har den 7. marts 2007 bedt om SKATs bemærkninger til ændring af kursgevinstloven (særligt dækkende obligationer).
Ad bemærkningerne til § 1, nr. 1
Det fremgår af ændringerne til kursgevinstlovens § 7 m.fl., at ændringerne gælder, hvor der er ”sikkerhed i fast ejendom eller skibe”. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der præcist menes med sikkerhed, herunder hvilke krav, der er til sikkerheden.
SKAT finder, at den manglende definition i bemærkningerne kan skabe usikkerhed om, hvad der præcist menes med sikkerhed. Det bør derfor præciseres i bemærkningerne, hvad der forstås ved sikkerhed.
Ad specielle bemærkninger til nr. 13
Af de specielle bemærkninger til nr. 13, 2. afsnit fremgår:
Ifølge kursgevinstlovens § 27, stk. 1, skal realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut skal værdiansætte fordringer,…”
Det sidste skal bør udgå for forståelsens skyld.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for SKAT.