SKAT - bemærkninger til høringssvar fra Skatterevisorforeningen
Bemærkninger til høringssvar fra Skatterevisorforeningen
Skatteministeriet har d. 14. marts 2007 anmodet om bemærkninger til Skatterevisorforeningens bemærkninger til udkast til lovforslag om særligt dækkende obligationer – ændring af kursgevinstloven.
Af SRF´s generelle bemærkninger fremgår, at den udvidede fradragsret er med til at komplicere kursgevinstloven til skade for visionen om at have en enkel og gennemskuelig skattelovgivning, der samtidig tilgodeser hensynet til en større retssikkerhed.
SKAT skal hertil bemærke, at lovforslaget skaber symmetri mellem indtægts- og fradragssiden, hvilket i sig selv er udtryk for større retssikkerhed, og en sådan symmetri skaber, alt andet lige, en mere logisk og gennemskuelig tilgang til KGL´s logik.
Yderligere fremgår det, at de nye regler giver en stor gruppe mulighed for at udnytte de nye regler, hvorfor SRF mener, at reglerne alene skal gælde selskaber m.v., som er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning, hvorved værnsreglerne kan udelades.
SKAT kan ikke se, hvorledes reglerne skulle kunne udnyttes (negativt) og SRF har ikke givet eksempler på dette. Efter vores opfattelse skaber det en større retssikkerhed, at også selskaber m.v., som ikke er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning, kan anvende regelsættet.
De grupper som måtte kunne forventes at ville udnytte regelsættet, er efter vores opfattelse dækket ind af værnsreglerne.
SRF har ret i, at de nye regler kan medføre flere fejl. Det er SKATs opfattelse, at andelen af nye selskaber m.v. som vil anvende det nye regelsæt er begrænset, således at kontrollen heraf kan indeholdes i de nuværende ressourcer, især henset til SKAT´s indsatsstrategi.
SRF´s bemærkninger til KGL´s 14, stk. 2 (værnsregel) om, at familiekredsen skal udvides til også at omfatte svigerfamilien, er efter SKATs opfattelse ikke hensigtsmæssig.
Det tjener ikke noget formål at udvide familiekredsen ud over, hvad der finder anvendelse i ABL´s § 4, idet der bør finde samme definition sted, uanset hvilket skatteretligt regelsæt der anvendes. Samme definition tjener retssikkerheden og medvirker til at undgå fejl.
SKAT kan henvise til høringssvar af 3. januar 2007. Heri skrev SKAT bl.a., at det måske kunne overvejes, om de særligt dækkende obligationer, i de obligatoriske indberetninger til SKAT, ikke bør kendes i lighed med fx obligationer der ikke opfylder mindsterenten, obligationer med udenlandsk status eller 0 % obligationer mv.
Omkostningerne til en markering i indberetningen til SKAT af de særligt dækkende obligationer vil beløbe sig til ca. 200.000 kr. Det kan dog oplyses, at omkostningerne ved fx en fællesløsning kan blive mindre. Her tænkes på, at der i forbindelse med andre stillede lovforslag, fx ny sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier er stillet forslag til særlig mærkning af visse obligationstyper (konvertible obligationer).
SRF´s afsnit om forenkling af de nuværende regler rækker ud over nærværende forslag, idet der peges på nogle uhensigtsmæssigheder ved den skattemæssige kontra den regnskabstekniske behandling af kurstab.
SKAT skal hertil bemærke, at problemstillingen er af generel karakter, om end særdeles relevant.
Såfremt Skatteministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe til at se på de problemstillinger, der knytter sig til behandlingen af kurstab på tværs af skattelovgivningen bidrager SKAT gerne hertil.