Skatterevisorforeningen
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.m.)
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:
CFC-beskatning
Efter SRF´s opfattelse løser det udarbejdede forslag på en både elegant og effektiv måde de problemer, der følger af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen.
SRF vil dog pege på, at den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 1 nr. 5, hvorefter datterselskabsudbytte ikke længere er skattefrit, hvis det er udloddet af et selskab i et skattelyland, bør ledsages af en tilsvarende bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven, så 3-årsreglen for de pågældende aktier afskaffes, således at aktieavance på aktier i selskaber i skattelylande beskattes uanset ejertid.
I modsat fald kan den foreslåede beskatning af udlodninger let omgås ved, at et selskab i stedet for at udlodde udbytte sælger aktierne efter lige godt 3 års ejerskab.
Forslag om ny § 11 B i Selskabsskatteloven - beskæring af rentefradraget og renteloftet. Lovforslagets § 1.nr 4.
Efter SRF´s opfattelse bør der nærmere uddybes og præciseres omkring finansiel leasing:
Der bør klarere fremgå definitionen på finansiel leasing, og der bør være regler om, at aftaleparterne i en leasingaftale om finansiel leasing i aftalen tilkendegiver, at der er tale om finansiel leasing i relation til SEL § 11 B, og begge parter anser forholdet som omfattet af finansiel leasing.
Især for aftaler vedrørende fast ejendom bør det præciseres, hvornår der er tale om finansielleasing.
En generel henvisning til gældende regnskabsregler er efter SRF opfattelse ikke præcis nok.
Det er SRF´s opfattelse, at det bør præciseres, hvordan materielle omsætningsaktiver skal værdiansættes efter den foreslåede bestemmelse i SEL § 11B, stk. 5.
Det bør herunder anføres, i hvilket omfang selskabet kan bruge regnskabsmæssige værdier, når der skattemæssigt er brugt lavere værdier: for eksempel når varelager er regnskabsmæssigt optaget til handelsværdi, men skattemæssigt til kostpris, og igangværende arbejder er regnskabsmæssigt optaget efter produktionsprincippet (incl. indirekte omkostninger og acontoavance), men skattemæssigt bruges faktureringsprincippet, og under igangværende arbejder for fremmed regning medtages kun direkte produktionsomkostninger.
Det bør også præciseres, om igangværende arbejder skal medregnes til bruttoværdi eller nettoværdi (værdi af igangværende arbejder reduceret med acontofaktureringer).
Om patentskatteordningen.
Der vil efter SRF´s opfattelse let kunne opstå afgrænsningsproblemer vedrørende indtægter og udgifter vedrørende patenter, der kan omfattes af den foreslåede § 11 C i Selskabsskatteloven (lovforslagets § 1.nr. 4).
I det praktiske liv er det vanskeligt klart at skelne mellem betaling for patenter og udvikling af patenter, og udvikling og betaling for andre immaterielle aktiver.
Denne skelnen bør derfor uddybes i lovforslagets bemærkninger.
I øvrigt
Flere af de foreslåede bestemmelser vil kræve et ret stort vejledningsarbejde fra SKAT over for de berørte selskaber og deres rådgivere, samt efterfølgende forøgede ressourcer til opfølgning og kontrol m.v..
Nedsættelse af selskabsskatten medfører traditionelt kreative modeller til udskydelse af indkomsten til det tidspunkt, hvor den lavere skatteprocent træder i kraft. SRF finder derfor, at der bør være opmærksomhed på, hvorvidt der skal afsættes udvidede ressourcer til gennemgang af 2006 og 2007 selvangivelsen (før og efter nedsættelsen selskabsskatteprocenten).
Nedsættelsen af selskabsskatten til 22% og begrænsning af rentefradrag vil medføre, at flere koncerner vil vælge international sambeskatning, når dette kan nedsætte rentefradragsbegrænsningen, og den lavere selskabsskat vil betyde, at der normalt vil kunne opnås credit for selskabsskatten i udlandet svarende til den danske skat, og der således ikke vil skulle betales dansk selskabsskat for datterselskaber, der har overskud.
Da rentebegrænsningen skal opgøres på sambeskatningsniveau vil SRF påpege, at der er behov for en særlig samlet sambeskatningsselvangivelse, hvor også de enkelte selskabers nettorenteudgifter før og efter begrænsningen fremgår.
SRF foreslår, at mindstekravsbekendtgørelserne ændres, således, at selskaber, der på sambeskatningsniveau har renteudgifter på over 10 mio kr. altid er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder. Efter de nuværende regler vil de fleste berørte selskaber være omfattet af denne mindstekravsbekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg