Skatteborgerforeningen

Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.m.)

SKATTEBORGERFORENINGEN skal i det følgende give udtryk for sin betænkning ved det fremsatte lovforslag.

Lovforslaget består af en række delelementer:

1. Selskabsskatten (og virksomhedsskatten) sænkes til 22 pct.
2. CFC-reglerne justeres som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen.
3. Der indføres en frivillig patentskatteordning.
4. Der indføres et loft over de finansieringsudgifter m.v., der kan fradrages, og værdien af fradraget nedsættes.
5. Afskrivningsreglerne strammes bl.a. for bygninger og driftsmidler med specielt lang levetid.
6. Beskatningen af aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskatten.
7. Der foretages justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter.

Udvalgte delelementer vil i det følgende blive kommenteret i forhold til regeringens skattestop. Først og fremmest vil Skatteborgerforeningen dog gerne kommentere det overordnede forslag i forhold til regeringens skattestop.

Lovforslaget i forhold til Skattestoppet - grundlæggende

”Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. […] Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.”

Og

” Regeringen vil uden tøven slå ned på og lukke eventuelle skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme på dem.”

[Fra ”Nye Mål, Regeringsgrundlag”, 17. februar 2007]

Det fremgår intet sted tydeligt, hvordan regeringen mener, det fremsatte lovforslag forholder sig til skattestoppet, ud over at man mener, at lovforslaget overholder skattestoppet. Kun ét sted i bemærkningerne til lovforslaget, nævnes skattestoppet, hvilket er i forbindelse med gengivelsen af passagen fra skattestoppet om, at såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter.

Det undrer således, at den nidkærhed i forhold til skattestoppet, der f.eks. blev udvist ved ændringen af aktieavancebeskatningen, ikke er at finde i nærværende lovændringer. Det skal tilføjes, at Skatteborgerforeningen ved ændringen af Aktieavancebeskatningsloven foreslog en model, hvorefter man efter 1. januar 2006 kunne blive de indviklede regler helt kvit, til trods for en øget beskatning, men med en betydelig administrativ lettelse for både aktionærer og skatteforvaltningens medarbejdere.

Skatteborgerforeningen finder den manglende redegørelse for lovforslagets forhold til skattestoppet stærkt beklagelig, og skal på det kraftigste opfordre til at regeringen producerer en sådan redegørelse; samt at en sådan altid produceres, når regeringen fremsætter forslag, der er på kant med skattestoppet. Som det vil fremgå, mener Skatteborgerforeningen, at det fremsatte lovforslag på flere punkter bryder med regeringens eget skattestop.

Overordnet finder Skatteborgerforeningen ikke, at det fremsatte lovforslag hører ind under den i bemærkningerne til lovforslaget gengivne passage fra skattestoppet om undtagelse som følge af en EU- beslutning: Der er således ikke tale om, at Danmark som følge af en EU-beslutning er ”nødt til” at sænke en skat eller en afgift. De to skatter, der foreslås sænket – selskabs- (og virksomheds)skatten generelt samt skatten på patentindtægter – nævnes os bekendt ikke i CFC-dommen, og det fremgår tydeligt af lovforslaget, at disse skatter alene sænkes for at bevare Danmarks skattemæssige konkurrencekraft i forhold til omverdenen.

I fraværet af en detaljeret gennemgang af regeringens opfattelse af lovforslaget i forhold til skattestoppet, må Skatteborgerforeningen antage, at det er nedenstående ræsonnement, der ligger bag forslaget:

Selv hvis man godtager, at der er tale om et ”skattehul” (og ikke bare en for Danmark uheldig konsekvens af kapitalens fri bevægelighed[1] ), så mener Skatteborgerforeningen, at regeringens ræsonnement halter på flere områder:

Statsligt merprovenu => Brud på skattestoppet

I relation til det sidste punkt, finder Skatteborgerforeningen det yderst betænkeligt, at regeringen producerer en gennemgang af lovforslagets provenumæssige konsekvenser, som tydeligt viser et merprovenu på godt 2 mia. kr. om året, for herefter blot at afvise, at dette merprovenu – jf. skattestoppet – skal tilbageføres til skatteborgerne med en henvisning til, at ”Det vurderes at svare til provenutabet som følge af kapitalfondenes nedbringelse af skattebetalingen” (Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove s.44).

Denne logik fjerner fuldstændig det fundament, som regeringens eget skattestop er bygget på!

Skattestoppet åbner op for, at regeringen kan lukke ”skattehuller”. Hvis regeringen i processen rammer uskyldige, så skal hele merprovenuet herfra tilbageføres til skatteborgerne. Men regeringen fremfører her det overordnede argument, at fordi regeringen tilsyneladende ikke formår at lukke hele ”skattehullet” (staten vil øjensynligt fortsat miste godt 2 mia. om året som følge af ”kapitalfondenes nedbringelse af skattebetalingen”), så er det i orden at vælte denne manglende skatteindtægt over på andre – uskyldige – skatteydere!

Det kan ikke være rimeligt. Det svarer til, at regeringen beregner, hvor meget det årligt ”koster” den danske stat i reducerede skatteindtægter, at mange af landets bedste hjerner (på grund af Danmarks absurde marginale indkomstbeskatning) har bosat sig i udlandet – og at regeringen herefter vælger at vælte den yderligere skattebyrde over på de tilbageblevne skatteydere.

Helt overordnet må Skatteborgerforeningen kræve, at lovforslaget justeres, som skatteomlægningen – i løbende indtægter og udgifter på lang sigt – er provenuneutralt for staten. Og i den forbindelse vil det klæde regeringen – og skattestoppet – om evt. usikkerheder i beregningerne kommer skatteborgerne til gode – frem for statskassen!

I det følgende gennemgås forslagets delelementer:

Ad 1: selskabsskatten (og virksomhedsskatten) sænkes til 22 pct.

Forventeligt applauderer Skatteborgerforeningen en reduktion af selskabsskatten (og virksomhedsskatten). Grundlæggende er det vores overbevisning, at beskatning af virksomheder per se er skadeligt for samfundsøkonomien. Vi vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på Estland, hvor alene den del af virksomhedens overskud, der udbetales til aktionærer/ejere, beskattes (som kapitalindkomst). Reinvesteret overskud beskattes ikke. Et tilsvarende system kan med fordel indføres i Danmark, og vil i sig selv medvirke til at begrænse skattespekulation.

Isoleret set foreslår Skatteborgerforeningen derfor, at regeringen først og fremmest anvender det forventede provenu fra lovforslagets øvrige delelementer til en målrettet reduktion / afskaffelse af beskatningen på reinvesteret profit i virksomheder; mens man – indtil beskatningen af reinvesteret profit er afskaffet – bibeholder den nuværende beskatning af den del af profitten, der udbetales som udbytte til aktionærer/ejere.

Ad 2: CFC-reglerne justeres som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen

Skatteborgerforeningen mener sig sikker på, at dette delelement af lovforslaget på tilfredsstillende vis kommenteres af andre høringsparter, herunder arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt virksomheder, der har problemstillingen tættere på livet.

Ad 3: Der indføres en frivillig patentskatteordning

Skatteborgerforeningen skal her henvise til bemærkningerne til delelement 1, ovenfor: Afskaf beskatningen af reinvesteret profit; så har virksomheder intet incitament til at ”selvbetjene” sig til en lavere beskatning i udlandet; og så behøver regeringen ikke indføre tåbelige lappeløsninger, som lavere beskatning af indtjeningen fra patenter.

Ad 4: Der indføres et loft over de finansieringsudgifter m.v., der kan fradrages, og værdien af fradraget nedsættes

Samme bemærkninger som til delelement 2, ovenfor

Ad 5: Afskrivningsreglerne strammes bl.a. for bygninger og driftsmidler med specielt lang levetid.

Af lovforslaget (side 22) fremgår det tydeligt, at dette element af den foreslåede skatteomlægning intet har med CFC-dommen at gøre, men alene har til formål at finansiere reduktionen af selskabs- (og virksomheds)skatten: ”For at kunne finansiere den fulde lempelse finder regeringen det derfor nødvendigt at stramme reglerne for afskrivninger af bygninger og driftsaktiver med særligt lange levetider.”

Som tidligere påpeget følger den foreslåede reduktion af selskabsskatten i sig selv ikke direkte af CFC-dommen. Snarere – jf. bemærkningerne til lovforslaget – følger den af regeringens ønske om at gøre Danmark konkurrencedygtig med omverdenen. Som resultat heraf, er det et klart brud på skattestoppet, at finansiere (dele af) denne reduktion gennem skatteforhøjelser andetsteds, herunder gennem strammere afskrivningsregler.

Der er principielt ingen forskel mellem dette aspekt af lovforslaget, og så oppositionens forslag om at finansiere en reduktion af indkomstskatten (for at gøre Danmark mere konkurrencedygtig) med højere beskatning af boligen. Kan regeringen forsvare den foreslåede stramning af afskrivningsreglerne, som liggende indenfor skattestoppets rammer, så har man samtidig forsvaret oppositionens ønske om at de facto afskaffe skattestoppet.

Specifikt foreslår Skatteborgerforeningen derfor, at regeringen fjerner denne del af lovforslaget. Det kan på ingen måde forsvares indenfor rammerne af regeringens eget skattestop.

Ad 6: Beskatningen af aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskatten

Et tilsvarende argument kan anvendes i forhold til regeringens forslag om at hæve aktieindkomstbeskatningen fra 43 til 47,5 pct. for aktieindkomster over 100.000 kr.

Skatteborgerforeningen er til fulde klar over, at regeringen med dette forslag ønsker at skabe en form for paritet mellem selskabs + aktieindkomstbeskatning på den ene side, og almindelig indkomstbeskatning på den anden side. Skatteborgerforeningen skal i denne forbindelse dog bemærke 2 ting:

1.      Da regeringen sidste gang justerede selskabsskatten i nedadgående retning (fra 30 til 28 pct.), undlod man klogelig at hæve aktieindkomstbeskatningen

2.      Delelementet afslører et meget statisk og u-globalt syn på skattesystemet.

I forhold til sidstnævnte pointe, så er det allerede i dagspressen af flere (herunder Skatteborgerforeningen) blevet fremhævet, at udbytter udbetalt i ét kalenderår, sagtens kan være resultatet af profitter optjent i virksomheden i tidligere kalenderår. Jf. nedenstående skema, kan den sammensatte marginalbeskatning af udbytter derfor sagtens blive højere end den tilsyneladende er i regeringens verden, hvor al profit udbetales øjeblikkeligt.

Regeringen har forsøgt at råde bod på dette ved at foreslå, at skatteforhøjelsen ført træder i kraft 1. januar 2008 (mod selskabsskattelettelsen, som træder i kraft 1. januar 2007), men dette løser ikke det grundlæggende problem. I øvrigt rejser det spørgsmålet, hvorfor regeringen ønsker, at samtlige danske virksomheder skal trække mest mulig profit ud som udbytte i 2007, frem for at beholde pengene i virksomheden?

Endelig, så er det i et globalt perspektiv uforståeligt at regeringen kan anvende paritets-argumentet i ramme alvor. De mange danske aktionærer, som investerer i udlandet bliver ikke påvirket af den reducerede danske selskabsskat, og møder således med sikkerhed en forhøjet marginalbeskatning af deres afkast. Dette er ikke alene et klart brud på skattestoppet, men tillige et slag mod den spirende danske aktiekultur.

I lyset af ovenstående – og det latterligt lille provenu regeringen forventer af skatteforhøjelsen – foreslår Skatteborgerforeningen, at dette delelement helt fjernes. Ja, det vil bevirke, at hovedaktionærer vil kunne spare nogle få procentpoint i skat ved at få udbetalt aktieindkomst frem for løn – og hvad så? (I øvrigt er dette allerede tilfældet i dag, eftersom løn er pålagt arbejdsmarkedsbidrag, mens aktieindkomst ikke er). Denne ubalance må bestå indtil regeringen får taget sig sammen til at reducere marginalbeskatningen af lønindkomst, således som Skatteborgerforeningen gentagende gange har foreslået.

Endelig skal det bemærkes, at hvis regeringen – som forslået ovenfor i forbindelse med kommenteringen af delelement 1 – vælger at koncentrere sig om at reducere beskatningen af reinvesteret profit (frem for al profit inkl. den del der udbetales som udbytte), så ville problematikken helt undgås.

Ad 7: Der foretages justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter

Samme bemærkninger som til delelement 2, ovenfor

Sammenfatning:

Baseret på ovenstående gennemgang af det af regeringen fremsatte Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, anbefaler Skatteborgerforeningen:

1.      At regeringen overordnet skruer skatteomlægningen sammen, så den for staten er provenuneutral uden inddragelse af ”provenutabet [ca. 2 mia. kr./året på lang sigt] som følge af kapitalfondenes nedbringelse af skattebetalingen” – da lovforslaget ellers strider mod skattestoppet.

2.      At regeringen fsva. forslagets delementer 2, 4 og 7 (justering af CFC-reglerne, stramningen af fradragsretten, samt justeringen af selskabsbeskatningen af udbytter) lytter godt til erhvervslivets indvendinger

3.      At regeringen helt fjerner følgende provenugenererende delelementer fra lovforslaget

• Delelement 5 vedr. strammere afskrivningsregler
• Delelement 6 vedr. højere aktieindkomstbeskatning

Da lovforslaget ellers strider mod skattestoppet

4.      At regeringen anvender de provenugenererende aspekter af den foreslåede skatteomlægning til en målrettet reduktion af (selskabs)beskatningen af reinvesteret profit; mens beskatningen af den profit, der udbetales som udbytte, bevares på det nuværende niveau. Hermed elimineres endvidere behovet for en særlig lav beskatning af indkomster fra patenter.

5.      At regeringen anvender de positive dynamiske effekter fra en sådan omlægning til fortsat at reducere beskatningen af reinvesteret profit i virksomheder.  

Med venlig hilsen

SKATTEBORGERFORENINGEN

Thorkild Poulsen
Bukkeballevej 48 A
2960 Rungsted Kyst
Tel: +45 45 16 16 89
Mobil: +45 40 76 26 66