Investeringsforeningsrådet

Høringssvar om forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.)

InvesteringsForeningsRådet (IFR) afgiver hermed høringssvar på baggrund af Skatteministeriets udkast til lovforslag om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.

Lovforslaget har til formål at sikre en robust og konkurrencedygtig selskabsbeskatning for Danmark. Dette søges tilvejebragt ved bl.a. en nedsættelse af selskabsskatten samt en stramning af rentefradragsretten.

Det danske skattesystem opererer med to former for kapitalafkastbeskatning. Beskatning af kapitalindkomst og beskatning af aktieindkomst. Det er et overordnet hensyn i skattereglerne, at der skal være symmetri imellem de to former for beskatning, således at en investering i sidste ende beskattes med samlet set samme sats, uanset i hvilken form investeringen foretages. For at tilgodese dette hensyn suppleres den sænkede selskabsskattesats med en forhøjelse af beskatningen af aktieindkomst til 47,5 %.

Lovforslaget rummer efter InvesteringsForeningsRådets opfattelse flere afgørende problemer.

1. Reel forhøjelse af skatten på investering i udenlandske aktier (forslagets § 9, nr. 1)

Indførelsen af endnu et progressionstrin i beskatning af aktieindkomst opretholder symmetrien i beskatning for den del af aktieindkomsten, der hidrører fra selskaber, der har nydt glæde af den lempede selskabsskat.

Danske investorer begrænser sig dog langt fra til at investere i danske aktier. Investering i udenlandske aktier, hvad enten dette sker direkte eller via investeringsforening, vil derfor blive beskattet betydeligt højere med det nye forslag. En sådan reel mer-skat på såvel udbytte som avance fra udenlandske aktier kan ikke have været tilsigtet med lovforslaget.

2. Reel forhøjelse af skatten på endnu ikke realiseret avance og afkast (forslagets § 9, nr. 1 og § 13, stk. 6)

En anden og formentlig også utilsigtet konsekvens af det nye høje trin i aktieindkomstbeskatningen er, at investorer - med beholdninger med urealiserede gevinster - kommer til at betale den forhøjede sats af avance og udbytte, som stammer fra selskabsindkomster, der har været underlagt den gældende og højere selskabsskattesats.

For at afhjælpe dette er det højeste trin på aktiebeskatningen først indført for aktieindkomster, der overstiger kr. 100.000, ligesom den højere sats først indføres for indkomståret 2008. Uanset dette forsøg på at tilvejebringe en mere rimelig beskatning, vil bestemmelserne ikke hindre en hård beskatning af investorer, der har store urealiserede gevinster på aktier, eller investorer, der har investeringsbeviser i aktiebaserede foreninger med urealiserede gevinster i porteføljen.

Hvis investorer skal realisere deres potentielle gevinster forud for de nye reglers ikrafttræden for at undgå skatteforhøjelsen, vil det desuden medføre betydelige genplaceringsomkostninger.

InvesteringsForeningsRådet skal på baggrund af det anførte under 1) og 2) anmode Skatteministeriet om at sikre investorerne mod de foreslåede skatteforhøjelser via en overgangsordning.

3. Uholdbar asymmetri mellem beskatning som kapitalindkomst og aktieindkomst

Forslagets nye sats på aktieindkomst indføres for aktieindkomst over kr. 100.000. Op til denne grænse beskattes aktieindkomsten som nu med 28 % optil kr. 45.500 og herefter 43 %. Forslagets lempede selskabsskattesats vil medføre, at den samlede beskatning på en investering kan afhænge af, om investeringen kommer til beskatning som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Således vil en investering i obligationer medføre forskellig beskatning afhængigt af, om der investeres direkte, eller om investeringen ”pakkes ind” i selskabsform.

Eksempelvis vil en investering på kr. 2 mio. i obligationer, der giver 4 % i årligt bruttoafkast, i selskabsform medføre en samlet skattebelastning på kr. 37.607 ( kr.17.600 selskabsskat + kr. 20.007 skat på aktieindkomst). Ved direkte investering er belastningen kr. 47.200. Dvs. en forskel på kr. 9.593 [1] .

Den samme investering foretaget i en obligationsbaseret investeringsforening følger - pga. transparensprincippet - den direkte investering, og er dermed også kr. 9.593 dyrere i ren skat for investor.

Den årlige forrentning af det investerede beløb kan altså i eksemplet øges fra 1,64 % til 2,12 % efter skat ved blot at pakke obligationerne rigtigt ind.

Nedenfor i tabellen illustreres de forskellige effektive skattesatser for investering foretaget i forskelligt regi for en person med positiv nettokapitalindkomst.

Som det fremgår, er der allerede med de gældende regler en skævhed mellem investering i forening og investering i investeringsaktieselskab. Med forslaget accentueres skævheden imidlertid kraftigt.

Udover at symmetri mellem beskatningsformer på kapitalafkast må antages at udgøre et selvstændigt hensyn i den danske skattelovgivning, er skrævvridningen set fra investeringsforeningsbranchen naturligvis yderst uheldig. En skatteforskel i denne størrelsesorden virker konkurrenceforvridende mellem investering i forening og investering i selskabsform.

En måde at genoprette symmetrien i beskatningen kunne være at underlægge alle investeringsaktieselskaber m.v. beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis

Bevarelse af det supplerende krav om tilbagekøb jf. ABL § 19 stk. 2 nr. 2 vil give anledning til omgåelsesmuligheder[2] , og bør derfor ikke gælde for denne type selskaber.

Sammenfattende må det konstateres, at hvis ikke hele området underlægges samme effektive skattesats, vil investeringer fremover i langt højere grad blive foretaget i ulovregulerede investeringsaktieselskaber, frem for i investeringsforeninger omfattet af et udbygget regelsæt om investorbeskyttelse og gennemsigtighed - og underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

4. Forhøjelse af skat på udbytte udbetalt til selskaber (forslagets § 1, nr. 7 og 11)

Med nedsættelsen af selskabsskatten til 22 % afskaffer forslaget bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3 og stk. 7, om at udbytte fra porteføljeaktier samt den del af udlodningen fra en udloddende investeringsforening, der stammer fra aktieudbytte, kun medregnes med 66 % til selskabers skattepligtige indkomst. Dette begrundes i bemærkningerne med at den nye selskabsskattesats på 22 % er ”omtrent på det hidtidige niveau” for udbytte nemlig 18,48 %[3] .

InvesteringsForeningsRådet har noteret sig, at forslaget opretholder transparensen mellem investering direkte i aktier og investering i aktier via udloddende forening. Det er dog også vores klare opfattelse, at der er tale om en betydelig forhøjelse af skatten på udbytte.

Afrunding

De beskrevne uhensigtsmæssigheder ved lovforslaget bør naturligvis justeres inden fremsættelsen af lovforslaget til gavn for såvel investorer i investeringsforeninger som for de, der investerer direkte. Der er dog heller ikke tvivl om, at sådanne justeringer vil medvirke til en yderligere komplicering af den danske kapitalbeskatning.

Derfor hilser InvesteringsForeningsRådet da også Skatteministerens foreløbige tanker om en samlet reform af kapitalbeskatningen yderst velkomne, således som disse tanker har fundet udtryk i medierne siden fremlæggelsen af det foreliggende lovforslag.

InvesteringsForeningsRådet har længe arbejdet aktivt for en beskatningsmodel, der indebærer, at alle former for kapitalafkast beskattes med en fælles sats, uanset om afkastet stammer fra obligationer, aktier eller finansielle instrumenter. En sådan model vil gavne investeringskulturen i Danmark, fordi den fjerner forvridninger og sikrer, at det er forventninger til fremtiden og ikke skattesatser, der styrer danskernes investeringer. InvesteringsForeningsRådet deltager derfor selvsagt meget gerne i en proces, som fremmer en sådan reform mest muligt.

Hvis der er spørgsmål til det anførte, står IFR naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

InvesteringsForeningsRådet

Jens Jørgen Holm Møller