Håndværksrådet

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde mv.) deres j. nr. 2007-411-0081

Vi har i Håndværksrådet modtaget ovenstående materiale i høring med høringsfrist flyttet til 23. februar 2007. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Støtte til indgreb mod kapitalfonde

Vi er enige med regeringen i, at der skal gribes ind overfor store udenlandske kapitalfondes aggressive opkøb af danske virksomheder, når disse bevidst kan indrette sig, så de undgår at betale selskabsskat i Danmark. Vi er også enige i, at den danske lovgivning skal indrettes sådan, at danske moderselskaber ikke i et urimeligt omfang kan flytte mobile indtægter til beskatning i lavskattelande.

Vi støtter derfor lovpakkens overordnede sigte. Det er imidlertid oplagt, at et sådant indgreb kan få konsekvenser for andre end de virksomheder, der er målet for reguleringen. Derfor bør lovindgrebet - i den udstrækning det er muligt - målrettes, så det alene er den spekulative mulighed for at undgå beskatning i Danmark, der rammes.    

Håndværksrådet kan endvidere tilslutte sig, at en væsentlig del af provenuet fra indgrebet anvendes til at sænke selskabs- og virksomhedsskatten for alle virksomheder. Det skal dog bemærkes, at Håndværksrådet hellere så provenuet anvendt på lavere personskat, men vi anerkender, at en vis nedsættelse af selskabsskatten kan indgå som en del af det samlede værn mod at gøre det attraktivt at flytte skatteprovenu til udlandet.

Vi finder det dog stærkt betænkeligt, hvis Danmark vil gå i front i den internationale konkurrence på selskabsskatteområdet. Der er risiko for at selskabsskatterne konkurreres ned på et minimum overalt i EU, og en sådan udvikling udhuler mulighederne for at sænke skatten på arbejde, når det økonomiske råderum er til stede. Vi mener, at Danmark har et klart større behov for lavere personskatter end for lavere selskabsskatter.

Såfremt man anvendte en del af provenuet fra indgrebet mod kapitalfondene på personskattelettelser, ville det være muligt at undgå så store stramninger i aktieindkomstskatten.

Herudover finder vi to dele af forslaget betænkelige:

Forhøjet aktieindkomst giver generationsskifteproblem

Først og fremmest mener vi, at en forhøjelse af aktieindkomstskatten efterlader virksomhedsejere med en opbygget formue i virksomheden med det problem, at de opsparede værdier reelt beskattes meget hårdere end med marginalskatten på 59 %. Har man tidligere betalt 28 % i selskabsskat af sit overskud og trækkes dette overskud ud til en aktieindkomstskat på 47,5 %, betaler man reelt over 62 % i skat af dette overskud. Det mener vi der bør findes en løsning på.

At loven først træder i kraft i 2008, mener vi kun er en kvart løsning på ovenstående problem. Virksomhederne kan udlodde mere til aktionærerne i år, men her er en klar grænse, hvis ejerne ikke skal svække virksomheden uhensigtsmæssigt. Det er også kun en kvart løsning, at den høje procent først træder i kraft for udbytter over 100.000 kr. Især ved generationsskifte, hvor en stor portion aktier sælges, vil en grænse på 100.000 kr. være helt urimelig lav.

Forringede bygningsafskrivninger

Et andet forhold som vi finder beklageligt, er opstramning i bygningsafskrivningerne. Skattestoppet giver mulighed for at gribe ind, hvis der er tvingende grunde til det, og dermed giver mulighed for at stramme op overfor kapitalfondene og CFC-lovgivningen. Men vi ser ikke de samme muligheder i skattestoppet for at benytte lejligheden til en stramning af bygningsafskrivningerne. Hvis skattestoppet skulle give mulighed for det, skulle det være tvingende nødvendigt at nedsætte selskabsskatten til 22 % - og finde finansiering af dette. Vi ser ingen beregninger, der viser, at 23 %, 24 % eller 25 % i selskabsskat ikke rækker. Det fremstår som en trossag.

Stramningen i bygningsafskrivningerne er til ugunst for en stor del af erhvervslivet, som ikke har nogen som helst tilknytning til den skattespekulation, som lovforslaget har til hensigt at stoppe. Investeringer i bygninger er i de seneste år foretaget i tiltro til skattestoppet, og uden at der er sket nogen urimelig udnyttelse af dansk skattelovgivning, holdt op over for andre landes skattelovgivning. Vores konklusion er, at man vælger denne stramning, selvom der intet problem er i at undlade den. Det mener vi ikke er i overensstemmelse med intentionerne i skattestoppet. 

Samlet

Samlet støtter vi indgrebet mod kapitalfondene og tilpasningen af CFC-dommen. Kan indgrebet designes så det mere målrettet kun rammer de der udnytter lovgivningen i dag, vil vi være positive over for dette. Vi anerkender at lavere virksomheds- og selskabsskat kan være en del af det samlede værn mod at flytte skatteprovenu til udlandet, men mener ikke at Danmark skal gå i front i den internationale skattekonkurrence på selskabsskatteområdet. Vi mener derfor, at en del af provenuet bør tilbageføres som lettelser i skatten på arbejde. Det vil også gøre det muligt at begrænse stigningen i aktieindkomstskatten, som forvolder mange etablerede virksomheder store problemer – ikke mindst ved generationsskifter. Vi er desuden modstandere af og kan ikke finde belæg for stramningerne i bygningsafskrivningerne. 

Med venlig hilsen

Søren Nicolaisen

Afdelingschef, cand. polit.