Forsikring & Pension
Lovforslag om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Kapitalfonde og CFC-beskatning)
Lovforslag om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Kapitalfonde og CFC-beskatning).
Forsikring & Pension (F&P) har modtaget udkastet til lovforslag om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove i høring. Vi ønsker i den henseende at fremsætte en række kommentarer.
Det overordnede formål med den række af skattemæssige lovændringer, der lægges op til, er at dæmme op for, hvad Skatteministeriet i bemærkningerne til lovudkastet betegner som stigende tendens til, at virksomhederne kan "selvbetjene" sig til en lavere skattebelastning. Desuden skal der ske en række tilpasninger af CFC-reglerne i lyset af EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag.
Vi har ikke foretaget en generel vurdering af, om de gældende skattemæssige grundvilkår åbner mulighed for, at danske virksomheder kan foretage en utilsigtet skatteplanlægning, der underminerer statens provenu. Vi skal imidlertid pege på, at F&P tidligere over for Skatteministeriet har tilkendegivet, at vi gerne medvirker konstruktivt til at forhindre, at eventuelle åbenlyse uhensigtsmæssigheder i skattelovgivningen udnyttes til spekulation i at nedbringe den enkelte virksomheds skattebelastning. Det er fortsat vores intention at medvirke konstruktivt til dette formål.
Samtidig har vi påpeget, at det er rimeligt og påkrævet, at der ved vurderingen af sådanne uhensigtsmæssigheder tages behørigt hensyn til karakteren af den underliggende forretningsmæssige aktivitet, der drives. Ligeledes har det positive effekter for den økonomiske udvikling, at danske virksomheder er i stand til at konkurrere i udlandet på samme grundlæggende vilkår, som gælder for konkurrenterne på de udenlandske markeder.
På det generelle plan kan F&P tilslutte sig regeringens mål om at nedsætte selskabsskatten som et effektivt middel til at fastholde incitamentet til at etablere, fastholde og udvide erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.
For forsikringsvirksomheder skaber udkastet til lovforslag væsentlige problemer på to områder, som vi i det følgende skal knytte en række bemærkninger til.
Begrænsning i fradragsretten, hvad angår nettofinansieringsudgifter
Forslaget om at begrænse selskabernes rentefradragsret vil få alvorlige konsekvenser for selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber. Blandt de nettofinansieringsudgifter, der medregnes til at beregne grænsen for det fremtidige fradrag, medgår bl.a. kursændringer på obligationer, finansielle kontrakter (optioner m.v.) og lign.
Livsforsikringsselskaber har - som en naturlig del af deres virksomhed - en stor beholdning af rentebærende aktiver, herunder finansielle kontrakter. Det hænger sammen med, at værdien af forpligtelserne over for pensionsopsparerne i form af pensioner og forsikringsydelser er meget følsomme over for renteudviklingen. For at reducere risikoen for insolvens er livsforsikringsselskaber derfor nødt til at investere i rentebærende aktiver, herunder finansielle kontrakter, som på bedst mulig vis matcher rentefølsomheden på forpligtelserne.
Det indebærer f.eks. i en rentestigningssituation, at livsforsikringsselskabernes forpligtelser reduceres (hvilket udgør en indtægt) samtidig med, at selskaberne konstaterer kurstab på obligationer og finansielle kontrakter, der modsvarer denne indtægt bedst muligt. Det omvendte gør sig naturligvis gældende i en rentefaldssituation.
Hvis ikke livsforsikringsselskaberne matcher aktiver og forpligtelser, vil der være en stor risiko for insolvens, hvilket hverken selskaberne eller pensionsopsparerne kan være tjent med.
Formelt tilhører aktiverne livsforsikringsselskabet, men reelt er langt hovedparten af aktiverne og det afkast, de giver anledning til, grundlaget for de fremtidige ydelser i form af pensioner og forsikringsydelser. Tab og gevinst på aktiverne måles til markedsværdier og fordeles mellem kunder og ejerkredsen enten forholdsmæssigt efter det såkaldte kontributionsprincip eller ud fra de aktiver, der er allokeret til de pågældende parter. Hovedparten af gevinster og tab vedrører kunderne, fordi egenkapitalen typisk er relativt lille i forhold til kundernes opsparede midler.
Hvis der indføres asymmetriske skatteregler - således at kurstab i et år, der modsvares af kursgevinster i det følgende år, ikke er skattemæssigt neutrale - vil der være et tab, der skal fordeles. Egenkapitalen vil i første omfang komme til at bære denne risiko i form af forøget selskabsskat, men over tid vil kundernes afkast blive reduceret. Det er ganske urimeligt og formentlig utilsigtet.
Livs- og pensionsforsikringsselskaber er desuden i høj grad egenkapitalfinansierede. Der er i praksis ikke tale om, at der sker lånefinansiering, der anvendes til skatteplanlægning.
For selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber kan betydningen af en rentestigning illustreres med følgende eksempel. Som det fremgår af eksemplet, kan de ændrede skatteregler betyde en betragtelig og helt urimelig forøgelse af skattetilsvaret for et livsforsikringsselskab i de år, hvor der fremkommer et tab på selskabets obligationsbeholdning m.v.
Det er derfor F&P's opfattelse, at livs- og pensionsforsikringsselskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, ikke bør underlægges pligt til at opgøre nettofinansieringsudgifter. Selskaber der er omfattet af kursgevinstloven § 28, som er tvunget til at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, bør derfor ikke indregne værdiændringer i henhold til kursgevinstlovens § 28 og 29 i beregningen af nettofinansieringsudgifterne.
I relation til skadesforsikringsselskaber er problemstillingen umiddelbart anderledes, idet der ikke som i livsforsikring sker en kapitalakkumulation, der reelt tilhører kunderne. Aktiver i skadesforsikring medgår til at dække kundernes krav og til at sikre, at der er et forsvarligt kapitalberedskab, som loven foreskriver.
Men også for selskabsskattepligtige skadesforsikringsselskaber vil forslaget om beskæring af rentefradragsretten føre til virkninger, som ikke er tilsigtet. Det er påkrævet ved lov, at der skal være en relativt stor kapital til stede i skadesforsikring, og den tilvejebringes typisk som egenkapital og ikke lånefinansieret kapital. Samtidig er det helt naturligt for skadesforsikringsselskaber at afdække de løbende forpligtelser med rentebærende fordringer. Der er ikke tale om, at lånefinansieret egenkapital udnyttes til skatteplanlægning, men om ganske naturlig drift og om et rationelt valg af kapitalsammensætning.
Når der i det globale kapitalmarked sker rentestigninger, har dette en negativ indflydelse på obligationernes kursniveau. Væsentlige rentestigninger kan i enkelte år betyde, at et skadeforsikringsselskab har kurstab, som der efter lovudkastets definition ikke er fradrag for, mens kursgevinster i andre år er skattepligtige. Denne asymmetri kan ramme helt normalt kapitaliserede skadeforsikringsselskaber.
Lovforslaget bør tage højde for, at det er en naturlig del af den forretningsmæssige drift i skadesforsikringsselskaber at besidde en betydelig kapital, der er placeret i rentebærende fordringer.
CFC-beskatningsreglerne
CFC-reglernes formål er som bekendt at forhindre, at mobile indtægter placeres i udlandet for at opnå skattemæssige fordele herved.
F&P finder det som udgangspunkt betænkeligt, at uoverensstemmelserne imellem EF-domstolens afgørelse af 12-09-2006 (Cadbury Schweppes-sagen) og de danske CFC (Kontrollerede udenlandske selskaber)-regler med lovforslaget søges løst ved at ændre de danske CFC (Kontrollerede udenlandske selskaber)-regler til også at gælde for indenlandske selskaber.
Med lovforslaget ophæves endvidere dispensationsadgangen for koncessionsbelagte forsikringsselskaber. Dette er bl.a. et udslag af, at den usikkerhed, der er forbundet med EF-domstolens afgørelse i Cadbury Schweppes-sagen, hvad angår dommens rækkevidde i forhold til selskaber. Imidlertid bør denne usikkerhed ikke få den konsekvens, at selskaber i enhver henseende underlægges CFC-beskatningsreglerne. I de tilfælde, hvor der er tale om "reel virksomhed", bør dispensationsadgangen fortsat være gældende.
Renteindtægter, kursgevinster m.v. i forsikringsselskaber medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og udgør derfor i sagens natur ikke mobile indtægter i gængs forstand. F&P har i forbindelse med tidligere lovændringer tilkendegivet, at almindelig forsikringsdrift ikke kan betegnes som mobil indkomst, der uden store besværligheder kan flyttes rundt geografisk. Derimod er reassurancevirksomhed i sagens natur en international forretningsmæssig aktivitet. Det er formentlig bl.a. denne sammenhæng, der danner baggrund for den gældende dispensationsadgang.
Danske forsikringsvirksomheder etablerer sig i stigende omfang med forretningsmæssige aktiviteter i udlandet. Det gør de for at forfølge forretningsmæssige muligheder og for at udnytte kompetencer og koncepter, der er opbygget i Danmark. Det skaber indtjening, der er gavnlig for den danske økonomi.
Det vil være ganske urimeligt, såfremt danske forsikringsselskaber ikke fremover vil kunne konkurrere i udlandet på baggrund af de rammemæssige erhvervsvilkår - herunder skattemæssige vilkår - der nu engang er gældende i det pågældende land.
I flere af disse udlande kan eller skal der således bl.a. opgøres hensættelser og henlæggelser til fordel for de forsikrede med fuldt skattemæssigt fradrag, hvilket ikke i samme omfang er tilfældet efter danske regler. I andre udlande er selskaber skattemæssigt begunstiget af lovfastsatte investeringer i bestemte typer aktiver.
F&P anser det for stærkt konkurrenceforvridende, at danskejede selskaber ikke kan anvende samme udenlandske skatteregler som andre selskaber på det enkelte marked, og set over et længere perspektiv må en sådan tillægsbeskatning føre til, at forsikringsvirksomhederne ikke længere er i stand til at drive virksomhed fra Danmark i de pågældende lande. F&P ser meget nødigt en sådan udvikling.
Som følge heraf er det F&P's vurdering, at dispensationsadgangen fortsat bør opretholdes for forsikrings- og pensionsselskaber, jf. EF-domstolens afgørelse af 12-09-2006 (Cadbury Schweppes-sagen). Det bør være op til forsikringsselskaberne at dokumentere, at der drives reel forsikringsvirksomhed - og ikke rene 'postkasse' eller 'skærm'-selskaber. Reel virksomhed dokumenteres ved, at der opereres ud fra fysiske lokaler på stedet, at der er ansat personale, som er udstyret med de nødvendige redskaber til at servicere kunderne, idet almindelig forsikringsvirksomhed - som ovenfor nævnt - ikke er mobil virksomhed, idet der er behov for kontakt med de lokale kunder.
Da problemstillingen vedrørende nettofinansieringsudgifter vil være tilsvarende gældende for CFC-beskattede selskaber, vil de bemærkninger, vi har anført under "Begrænsning i fradragsretten hvad angår nettofinansieringsudgifter" ovenfor, tilsvarende være gældende for disse selskaber.
* * *
F&P har i det ovennævnte alene påpeget to overordnede problemstillinger i forhold til hvilke, vi finder, der bør ske en tilpasning af lovforslaget. Vi vil naturligvis gerne uddybe vores svar og står gerne til rådighed i forhold til en evt. drøftelse af forslag til løsningsmodeller.
Lene Harkes Peter Skjødt