Dansk Erhverv
Att.: Søren Schou
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.v.)
Skatteministeriet har anmodet Dansk Erhverv om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.m.).
Generelle bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget er den såkaldte CFC-dom og ønsket om at imødegå udhulning af det danske skattegrundlag gennem kapitalfondskonstruktionerne.
Dansk Erhverv støtter ønsket om at imødegå spekulation mod den eksisterende selskabsskattelovgivning og sikring af et robust selskabsskattesystem. Lovforslaget er så omfattende og afgørende for danske virksomheders fremtidige konkurrencekraft på det globale marked, at det skal indtænkes i den overordnede erhvervsudvikling i Danmark. Forslaget er problematisk, da det mindsker investeringslysten, risikovilligheden og incitamentet til at innovere og udvikle fremtidens vidensbaserede vækstvirksomheder.
Det er vigtigt for dansk erhvervsliv at sikre stabilitet og ikke mindst forudsigelighed i skattelovgivningen. Tiltroen til det danske skattesystem er af afgørende betydning både for danske og udenlandske virksomheder og investorer. Et markant brud med den hidtidige skattepolitik skaber manglende tillid til skattesystemet.
Det er helt afgørende, at lovforslaget afbalanceres mellem, på den ene side behovet for at opretholde et robust dansk selskabsskattegrundlag, og på den anden side behovet for at sikre de nødvendige rammer for kapitalfrembringelse til iværksætter- og vækstvirksomheder samt andre innovative virksomheder med behov for en høj grad af finansiering med fremmedkapital.
Forslaget rammer i sin nuværende udformning for bredt og vilkårligt, og er på ingen måde målrettet sigtet om at hindre skattespekulation. Det gælder eksempelvis de helt generelle skærpelser af aktieavancebeskatningen, afskrivningsreglerne samt begrænsning af rentefradragsretten for store renteomkostninger. Det er vigtigt, at det danske skattesystem er udformet ud fra et langsigtet mål om, at skattesystemet er med til at understøtte en positiv erhvervsudvikling, og at systemet fremmer udviklingen af de vidensbaserede serviceerhverv.
Den foreslåede generelle beskæring af retten til rentefradrag for virksomheder med store nettofinansieringsomkostninger er særlig problematisk. Fradragsretten for driftsomkostninger, herunder løbende renteudgifter er et af de vigtigste grundlæggende vilkår for virksomhederne. Begrænsningen vil bryde med et fundamentalt princip om, at det alene er nettoindkomsten, som skal beskattes og vil mindske iværksætterånden og incitamentet til at innovere og udvikle nye produkter og koncepter. Innovation og udvikling af nye produkter er omkostningskrævende og nødvendiggør ofte gældsfinansiering i en periode, indtil der skabes løbende indtægter. Forslaget fordyrer udgifterne til låneoptagelse og vil dermed forringe danske virksomheders konkurrencekraft.
Det absolutte loft over rentefradragsretten er tillige problematisk for de vidensbaserede serviceerhverv, idet opgørelsesprincipperne tilgodeser de traditionelle fremstillingsvirksomheder med en stor aktivmasse i form af fysiske anlægsaktiver, som typisk ikke er til stede i de vidensbaserede virksomheder. Her er det de immaterielle anlægsaktiver, goodwill m.v., der udgør de største værdier.
Forslaget indebærer endvidere en reel risiko for udflagning af danske virksomheder. Det skyldes den manglende rentefradragsret i forhold til aktiver ejet af udenlandske datterselskaber i modsætning til danske koncernselskaber. Udspillet har dermed en negativ indvirkning på danske virksomheders muligheder for at sikre sig den nødvendige konkurrencekraft i globaliseringen.
Begrænsningen af rentefradragsretten vil desuden få negative konsekvenser for udviklingen af de såkaldte OPP-projekter, Offentligt Private Partnerskaber. Disse projekter er kendetegnet ved at være særdeles kapitalkrævende. Private investorer står ofte for såvel projektering som finansiering af projekterne efter opdrag fra en offentlig ordregiver. En beskæring af rentefradragsretten vil fordyre private investorers incitament til at deltage i sådanne projekter og dermed modvirke udviklingen af fremtidige OPP-projekter.
Ændringen af aktiebeskatningen vil ramme mange aktieinvesteringer og tilmed med tilbagevirkende kraft. Det gælder eksempelvis aktionærer, som gennem en årrække har sparet op i deres virksomhed for at konsolidere denne i stedet for at udbetale udbytte. Ofte er konsolideringen foretaget i stedet for eller som supplement til en pensionsordning. Den foreslåede ændring vil således forringe hovedaktionærens værdi af opsparingen og uden hensyn til, at det opsparede overskud er blevet løbende beskattet til høj selskabsskattesats.
De foreslåede ændringer af afskrivningsloven har ingen relevans i forhold til de øvrige dele af lovforslaget og kan ikke begrundes i det overordnede sigte med forslaget. Sænkningen af afskrivningsprocenten på bygninger fra 5% til 4 % vil ramme en ikke ubetydelig del af dansk erhvervsliv. Derudover vil det forøgede antal afskrivningskonti og de differentierede afskrivningssatser øge de administrative byrder i virksomhederne.
Forslaget er vanskeligt foreneligt med skattestoppet. Det skyldes, at forslaget rammer virksomhederne forskelligt. Dele af erhvervslivet rammes hårdt af indgrebet, bl.a. på grund af rentefradragsbegrænsningen og de ændrede afskrivningsregler, mens andre virksomheder opnår forbedrede vilkår på grund af deres opbygning eller koncernstrukturer.
Forslaget harmonerer tillige dårligt med regeringens erklærede målsætning om at mindske de administrative byrder med 25% i 2010. Den fremtidige administration af rentefradragsretten og de graduerede afskrivningsprincipper vil påføre virksomhederne øgede byrder.
Sammenfattende støtter Dansk Erhverv målet om at sikre en robust dansk skattebase ved en målrettet indsats mod udhulning af skattegrundlaget frem for et generelt forslag, der rammer virksomhederne vilkårligt. Forslaget er tillige udformet så omfattende og generelt i dets virkning, at der reelt er tale om en større reform af erhvervsbeskatningen. Det er ikke holdbart, at en sådan reform gennemføres uden hensyntagen til den for erhvervslivet helt afgørende udfordring, beskatningen af arbejdsindkomst.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:
Ad 1 - Nedsættelse af selskabsskatten og virksomhedsskatten til 22 %
En nedsættelse af skattesatsen er isoleret set positiv.
En nedsættelse af skattesatsen fra 28% til 22% vil gøre Danmark mere attraktiv som investeringsland. Imod dette taler, at Danmark, til trods for en lavere skattesats på 22%, ikke kan konkurrere med de typiske lavskattelande.
Dansk Erhverv prioriterer en lempelse af skatten på arbejde frem for en lempelse af selskabsskatten.
Ad 2 - Justering af CFC-reglerne
Nødvendigheden af at justere de gældende danske CFC-regler som følge af EF-Domstolens dom i Cadbury Schweppes-sagen anerkendes.
Den foreslåede justering af reglerne vil dog føre til en yderligere komplicering af regelsættet, hvilket strider mod det overordnede mål om regelforenkling.
Ad 3 - Frivillig patentskatteordning
Det er positivt at reducere beskatningsgrundlaget for royaltyindtægter og dermed sikre et dansk beskatningsgrundlag for royaltyindtægter. Det er endvidere positivt, at den nye ordning bliver på frivillig basis.
Forslagets ensidige fokusering på traditionelle patenter er problematisk. Særligt set i lyset af vigtigheden af de vidensbaserede serviceerhverv, hvor andre typer af immaterielle rettigheder, såsom ophavsrettigheder og varemærker, er centrale. Rettigheder såsom softwarerettigheder, der ofte repræsenterer betydelige værdier, er heller ikke omfattet af den foreslåede patentskatteordning. En udeladelse af varemærker, designs og lignende, svækker forslagets sigte om at styrke innovationen og den kreative del af det danske erhvervsliv.
Det er et problem at skulle fastsætte handelsværdien af alle omfattede patenter og forsknings- og udviklingsprojekter ved indtræden i ordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (SEL § 11 C, stk. 3). Der skal sikres en administrativ enkel adgang til at deltage i ordningen for at gøre denne attraktiv.
Ad 4 - Beskæring af rentefradragsretten
Dansk Erhverv støtter ønsket om at sikre en robust selskabsskattelovgivning og imødegå en udhulning af det danske skattegrundlag. Forslaget om beskæring af rentefradragsretten rammer imidlertid langt bredere end dette velbegrundede sigte.
Med forslaget gøres det i princippet odiøst for virksomheder at investere ved anvendelse af fremmedkapital, uanset om de relaterede renteindtægter beskattes i Danmark. Forslaget vil generelt medføre, at virksomhederne i forbindelse med investeringer, opkøb af virksomheder, kapitalstruktur m.v. i langt højere grad vil lade dette styre af skattemæssige betragtninger end af rent forretningsmæssige hensyn.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har i en rapport fra november 2006 om kapitalfonde konkluderet, at der i de opkøbte virksomheder ansættes flere medarbejdere, at omsætningen stiger, og at virksomhederne generelt drives mere effektivt. En begrænsning af rentefradragsretten får dermed en uhensigtsmæssig afledt effekt i form af en faldende interesse for opkøb og effektivisering af danske virksomheder, hvilket igen resulterer i faldende priser på danske virksomheder. Rentefradragsbegrænsningen risikerer at blive en væsentlig hindring for danske virksomheders styrke i den internationale globalisering.
Mange innovative virksomheder vil få vanskeligheder med de påtænkte regler. Sådanne virksomheder er stærkt afhængige af at kunne optage lån – med fuld fradragsret. Med lovforslaget hæmmes virksomhedernes vækstpotentiale, hvilket er yderst betænkeligt.
Rentefradragsbegrænsningen rammer ikke kun ny men også allerede optagen gæld. Virksomheder, der har stiftet gæld i tillid til gældende regler med fuld fradragsret for renteudgifterne, rammes ligeledes af regelændringen, hvorfor beskæringen af rentefradragsretten de facto rammer med tilbagevirkende kraft.
Den foreslåede opgørelsesmetode for renteloftet favoriserer de traditionelle fremstillingsvirksomheder med en stor aktivmasse i form af fysiske anlægsaktiver, der ikke gør sig gældende i de typiske vidensbaserede virksomheder, såsom de udviklingsorienterede IT-virksomheder. I de vidensbaserede virksomheder er det typisk de immaterielle aktiver, goodwill m.v., der udgør de største værdier. Disse aktiver skal derfor medregnes i den aktivmasse, der udgør renteloftet.
På et område som ejendomsmarkedet vil lovforslaget udgøre et problem, da det ikke er usædvanligt, at ejendomsselskaber er lavt kapitaliserede, hvorfor det typisk er nødvendigt at optage lån til finansiering af ejendomsprojekter. En begrænsning i rentefradragsretten vil med stor sandsynlighed medføre prisfald på erhvervsejendomsmarkedet, ligesom forslaget vil medføre reducering af lysten til at investere i investeringsejendomme.
Ad 5 - Ændring af afskrivningsreglerne
De foreslåede ændringer af afskrivningsloven er fuldstændig løsrevet fra de øvrige elementer i lovforslaget og kan ikke begrundes i det overordnede sigte.
En sænkning af afskrivningsprocenten på bygninger fra 5% til 4% vil ramme en ikke ubetydelig del af dansk erhvervsliv.
Nedsættelsen af afskrivningsprocenten på rullende jernbanemateriel vil betyde væsentligt forringede forretningsvilkår for godstrafikken.
De administrative byrder øges som følge af det forøgede antal afskrivningskonti, ligesom en forøget differentiering af afskrivningssatserne vil medføre yderligere administrative byrder.
En mulig ændring af afskrivningsreglerne skal ske på baggrund af tilbundsgående analyser, og det danske afskrivningssystem skal ses som en helhed. Der skal i denne sammenhæng bl.a. sikres mulighed for straksafskrivning af IT-udstyr.
Ad 6 - Beskatning af aktieindkomst
Den foreslåede skærpelse af aktiebeskatningen ved at indføre et nyt progressionstrin kan ikke tiltrædes. Forslaget har særdeles uhensigtsmæssige konsekvenser for aktiekulturen og for erhvervslivet, herunder for aktionærer, der gennem en årrække har sparet op i virksomheden for at konsolidere denne i stedet for at udbetale udbytte. Ofte er konsolideringen foretaget i stedet for eller som supplement til en pensionsordning for hovedaktionærer.
Forslaget skal som minimum ændres, så det sikres, at allerede opsparede værdier under høj selskabsskattesats fritages for den forhøjede aktieavancebeskatning.
Ad 7 - Justering af selskabsbeskatningen af udbytter
Dansk Erhverv har ingen kommentarer til denne del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Dansk Erhverv
Kim Munch Lendal Ulla Brandt
Direktør Erhvervspolitisk konsulent