Dansk Byggeri

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.m.)

Dansk Byggeri har følgende kommentarer til ovennævnte lovforslag:

Generelle betragtninger

Dansk Byggeri ser lovforslaget som et udtryk for regeringens ønske om at forhindre en gradvis udhuling af det danske skattegrundlag på baggrund af de meget omtalte kapitalfondskonstruktioner og som følge af, at de danske CFC-regler er blevet underkendt af EF-domstolen. Dansk Byggeri udtrykker forståelse for regeringens ønske, og vi er principielt ikke uenige i behovet for at bremse eventuelle forretningsmodeller eller konstruktioner, der via et primært element af skattetænkning udhuler det danske erhvervsbeskatningsgrundlag.

Omvendt må regeringens nærværende udkast til et indgreb på de nævnte områder konstateres at være ganske vidtrækkende. Det rammer en del bredere og mere vidtrækkende, end det formentlig var tiltænkt. Uheldige bivirkninger og utilsigtede effekter  bør derfor vurderes.

Generelt skal også bemærkes, at udkastet næppe kan ses som et ønske om en mere simpel og ukompliceret dansk erhvervsskattelovgivning. Udkastets nye krav på afskrivningssiden, hvor driftsmidler og inventar skal opdeles i flere forskellige aktivklasser og saldi med forskellige afskrivningssatser, bliver tungere at administrere. Det gælder også det nye element om begrænsning af fradragsretten for nettorenteudgifter, hvor virksomhederne skal til at beregne fiktive renteindtægter af aktiverne osv. Såvel afskrivningsberettigede og ikke afskrivningsberettigede aktiver, som leasingaktiver skal indgå her. Samlet set kan det næppe påstås at gøre den danske erhvervsbeskatningslovgivning mere simpel og må afføde flere administrative omkostninger til beregning af selskabsskatten. Dette er som bekendt stik imod regeringens overordnede intentioner på dette område. I medierne har fx Jørgen Frausing fra det statsautoriseret revisionsselskab Info:revision anslået de administrative meromkostninger ved skattepakken til over 100 millioner kroner årligt.

Den direkte effekt for bygge- og anlægsvirksomhederne

Den danske bygge- og anlægssektor består af over 30.000 virksomheder, der favner alt fra enkelt-mandsvirksomheder med en omsætning på kun 400.000 kroner årligt til  virksomheder med over 5.000 ansatte og omsætningsstørrelser på over 5 mia. kroner.

Målt på antal virksomheder i bygge- og anlægssektoren, er det Dansk Byggeris vurdering, at det kun er et meget lille antal virksomheder, der vil blive signifikant berørt af ændringerne, hvis man alene måler på nettoeffekten i årlig skattebetaling i kroner.

Det skal dog her understreges, at de virksomheder, der i givet fald bliver berørt signifikant, er bygge- og anlægssektorens største virksomheder. Dermed er det et segment af virksomheder, der samlet set vejer tungt på antal ansatte og markedsandele på landsplan i sektoren. De største virksomheder har typisk betydelige investeringer i maskiner og bygninger, der først betaler sig tilbage over en årrække, og en gældsandel der bringer dem over 10 mio. kroner i nettorenteudgifter.

Efter Dansk Byggeris vurdering bliver disse virksomheder negativt berørt af nedjusteringen af den årlige afskrivningssats på bygninger og begrænsningen af rentefradragsmulighederne. Overskudsgraden (årets resultat i forhold nettosætningen efter finansielle poster og før skat) har i en årrække været ganske behersket for de største virksomheder i bygge- og anlægssektoren, hvorfor reduktionen i selskabsskattesatsen fra 28% til 22% ofte har en begrænset effekt.

Vedtages udkastet til ændring i selskabsloven i den nuværende form, skal der ikke en særlig stor opadgående bevægelse i renten til, før disse virksomheder risikerer at mærke en betydelig negativ konsekvens på skattebetalingerne som følge af ændringen. Dette uanset reduktionen af selskabsskattesatsen fra 28% til 22%.   

Her skal det tilføjes, at skattepakkens væsentlige element omkring en reduktion af rentefradragsretten via indførelse af et fast nominelt grundfradrag for nettorenteudgifter på 10.000 millioner kroner (beløbet pristalsreguleres dog), med et slag vil gøre store dele af dansk erhvervsliv mere rentefølsomt end hidtil. Det gælder ikke mindst den meget rentefølsomme bygge- og anlægssektor.

De senere års historisk lave renteniveau og de øjeblikkelige gode konjunkturer i dansk økonomi, kan måske forårsage en tendens til at negligere konsekvenserne af en øget rentefølsomhed i økonomien, men der er grund til at påpege, at de senere års lave renteniveau ikke er blevet nogen naturlov. Tingene kan ændre sig i en globaliseret og dynamisk verden. Danmark er samtidig kun i begrænset omfang herre over det danske renteniveau, da fastkurspolitikken tilsiger en stor afhængighed af renteudviklingen i euro-området.

OPP bliver hårdt ramt

Lovudkastets element om en reduktion i rentefradragsretten vil ikke kun ramme kapitalfondene, men også danske selskaber, der af reelle driftsøkonomiske årsager har en høj grad af lånefinansiering. Det gælder fx OPP-selskaber - specielt i den rene model, hvor både projektering, anlæg, drift og finansiering udbydes af et privat konsortium.

OPP-selskaber vil som udgangspunkt have en høj gældsandel i hele eller store dele af kontraktforløbet, men kun begrænset glæde af reduktionen af satsen for erhvervsbeskatning, idet skattebetalingerne i OPP-selskaber typisk er begrænsede eller ligger i slutningen af et 25-30-årigt kontraktforløb. Det er her vigtigt at have for øje, at OPP-modellen ikke er en ”skattemodel”, men en udbudsmodel, som har til formål at skabe den bedst mulige totaløkonomi over en lang årrække i offentlige bygningsværker og ydelser. Gældssætningen i en OPP-model er således begrundet i en incitamentsmodel med privat finansiering og risiko, der skaber interesse og tryghed hos det offentlige som kunde og er ikke et spørgsmål om skattetænkning.

Beregninger fra eksperter på OPP-området i statsautoriserede revisorfirmaer viser hævet over enhver tvivl, at reduktionen i rentefradraget og reduktionen i afskrivningssatser på bygninger og driftsmidler kombineret vil ramme likviditeten og rentabiliteten i OPP-selskaber hårdt. Eller med andre ord, vil OPP-modellen blive væsentligt dyrere for statslige organer og kommuner at benytte.

Dette skaber en stor usikkerhed om realisering af igangværende udbud af OPP-projekter, og det kan på længere sigt betyde, at OPP-tankerne ikke kommer til at slå igennem i Danmark, uanset at eksempler fra mange andre lande taler deres tydelige sprog om fordelene ved OPP. Det skal her bemærkes, at regeringen for flere år siden selv har slået fast, at OPP skal fremmes i Danmark. De seneste år har desværre vist noget andet. Regeringen har haft store vanskeligheder ved at fjerne selv mindre knaster for OPP-modellerne, og bliver nærværende lovudkast gennemført uden at tage højde for nævnte negative effekter på OPP-området, vil mange aktører skrinlægge planerne om OPP i Danmark.

Byggeriets kunder bliver ramt

Det er en kendsgerning, at ejendomsbranchen er en stor og vigtig kundekreds for bygge- og anlægssektorens virksomheder. Store ejendomsprojekter besidder en række af de karakteristika, der gør sig gældende for OPP-projekter. Således er problemstillingen for en række af agenterne i ejendomserhvervet analoge med dem, der er beskrevet i ovenstående OPP-afsnit. Større ejendomsprojekter er kendetegnet ved at være langsigtede kapitalintensive investeringer, der medfører, at ejendomsselskaberne har en stor låneoptagelse. Som det fremgår af de allerede offentliggjorte høringssvar fra Ejendomsforeningen Danmark, forventer en række større ejendomsselskaber at blive hårdt ramt, hvis lovudkastet bliver vedtaget i uændret form. Der er i ejendomsforeningen Danmarks høringssvar vedlagt konsekvensberegninger af lovforslaget på større ejendomsprojekter fra revisorselskabet Deloitte til dokumentation af dette. Dansk Byggeri opfordrer regeringen til at se på disse og vurdere, om dette ikke giver anledning til ændringer i lovudkastet.  

Med venlig hilsen

Dansk Byggeri

Henrik Stig Sørensen

Chefkonsulent

Tlf.: 7216 0144