CKR
Høringssvar – Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.v.) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget ovennævnte forslag i høring. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, CKR, har i denne forbindelse følgende bemærkninger. Lovforslaget medfører en række gennemgribende ændringer i det danske selskabsskattesystem, som har til formål at sikre en robust og konkurrencedygtig selskabsbeskatning. Dette sker blandet andet ved en nedsættelse af selskabsskatten fra 28 pct. til 22 pct., ændring af CFC-reglerne samt indførsel af loft over finansieringsudgifter m.v, der kan fradrages og samtidig nedsættelse af fradragsværdien. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Nedsættelse af selskabsskatten fra 28 pct. til 22 pct. Forslaget om at nedsætte selskabsskatten vurderes at medføre betydelige positive direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Omfanget vurderes på samfundsplan at udgøre ca. 9,6 mia. kr. årligt på kort sigt og på længere sigt ca. 8,8 mia. kr. årligt. For den enkelte virksomhed vil omfanget afhænge af virksomhedens skattepligtige indkomst og vil således variere hermed. Endvidere vurderes forslaget at kunne medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet nedsættelsen vil medvirke til at gøre de danske selskabsskatteregler internationalt konkurrencedygtige, hvilket vil tilskynde virksomheder til at investere i Danmark samt gøre det mere attraktivt at etablere virksomhed i landet. Justering af CFC-reglerne Forslaget medfører, at de nuværende CFC-regler udvides til at omfatte alle datterselskaber uafhængigt af hjemmehørs- og beskatningsforhold, hvilket potentielt vil øge antallet af omfattede selskaber. Samtidig mindskes reglernes materielle anvendelsesområde dog, således at antallet af omfattede datterselskaber begrænses. CFC-reglerne medfører overordnet negative direkte samt negative strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de dels medfører at en større del af virksomhedens indkomst beskattes i Danmark med en højere skattesats samt dels begrænser virksomhedernes muligheder for skatteplanlægning. For det enkelte selskab vil forslaget derfor kunne medføre negative eller positive direkte og strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvilket skyldes, at forslaget for nogle virksomheder vil medføre, at de ikke længere vil være omfattet af CFC-reglerne, mens forslaget for andre virksomheder vil medføre, at de nu vil være omfattet af CFC-reglerne. Det er dog CKR’s vurdering, at forslaget på samfundsplan ikke vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget af ressortministeriet skønnes at være provenuneutralt. Indførsel af frivillig patentskatteordning Forslaget vurderes at medføre positive afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvilket skyldes, at virksomheder fremover vil kunne opnå samme skattelettelse, som flytning af patenter til udlandet med en lavere skattesats ville medføre, uden at skulle afholde de omkostninger, der er forbundet med flytning af patentet. Beskæring af rentefradrag Forslaget medfører, at selskaber med årlige nettokapitaludgifter på 10 mio. kr. eller derover fremover kun kan foretage 55 pct. fradrag for beløb over de 10 mio. kr., hvilket således medfører direkte negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det vurderes dog, at kun et mindre antal store selskaber vil blive påvirket heraf, idet de færreste selskaber vil have nettokapitaludgifter på 10 mio. kr. eller derover årligt. Omfanget af de direkte negative erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes på samfundsplan at udgøre ca. 2,7 mia. kr. i 2007 og på længere sigt ca. 3,5 mia. kr. årligt. Omfanget på virksomhedsniveau kan på nuværende tidspunkt ikke kvantificeres, idet det afhænger af det enkelte selskabs nettokapitaludgifter. Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det fremover ikke vil være ligeså attraktivt for større selskaber at have en meget stor gældsfinansiering, hvilket vil kunne øge selskabernes solvens. Ændring af afskrivningsreglerne Forslaget medfører en stramning af afskrivningsreglerne for aktiver med lang løbetid samt for bygningsaktiver. Denne stramning vil medføre direkte negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder med de omhandlede aktiver, idet afskrivningssatsen nedsættes for disse aktiver, hvilket vil forlænge den skattemæssige afskrivning. Det vurderes at omfanget på samfundsplan vil udgøre ca. 1,5 mia. kr. årligt på længere sigt, mens omfanget på kort sigt vil udgøre mellem 4,4 og 4,8 mia. kr. årligt. For den enkelte virksomhed, der har aktiver omfattet af forslaget vil omfanget blandt andet afhænge af aktivets værdi, og det kan således ikke kvantificeres nærmere. Justering af aktieindkomst Forslaget vurderes at medføre direkte negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet forslaget medfører en forhøjelse af beskatningen for aktieindkomst, der overstiger 100.000 kr. På samfundsplan vurderes omfanget at udgøre ca. 600 mio. kr. årligt, mens omfanget for den enkelte virksomhed, vil afhænge af aktieindkomstens størrelse. Justering af selskabsbeskatning af udbytter Likvidationsprovenu anset som udbytte Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet det alene finder anvendelse på likvidationsprovenu fra likvidation af et dansk selskab, hvis det modtagende selskab ikke er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Beskatning af indgående udbytter til danske moderselskaber Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at beskatning af udbytter fra datterselskaber hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil blive modsvaret af fradrag for den skat, som datterselskabet og dets datterselskab måtte have udredet af selskabsskat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til det danske selskab. Fuld medregning af udbytter uafhængig af det udbyttegivende selskabs forbindelse med det modtagende selskab Forslaget medfører en ophævelse af reglen om, at selskaber kun skal medregne 66 pct. af udbytteværdien i skattegrundlaget, når det udbyttegivende selskab ikke er et datterselskab. Derved medfører forslaget direkte negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, som dog vurderes at være af mindre omfang. Samlet vurdering Samlet set vurderes lovforslaget at medføre positive direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hvilket skyldes nedsættelsen af selskabsskatten. På kort sigt vurderes omfanget på samfundsplan at udgøre ca. 8,9 mia. kr. mens det på lang sigt vil udgøre ca. 3,2 mia. kr. årligt. Endvidere vil forslaget samlet set medføre positive afledte og strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvilket primært vurderes at skyldes lovforslaget som helhed. Disse konsekvenser kan dog ikke kvantificeres. Administrative konsekvenser Nedsættelse af selskabsskatten fra 28 pct. til 22 pct. Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der alene er tale om regulering af den sats, som selskabet skal betale skat efter. Justering af CFC-reglerne Forslaget vurderes at medføre løbende administrative byrder for virksomheder, der fremover vil være omfattet af CFC-reglerne. Dette skyldes, at reglerne vil omfatte alle datterselskaber med mobile indkomster og at der for disse datterselskaber skal foretages en opgørelse af datterselskabernes indkomst efter danske regler. Såfremt datterselskabet er dansk vil byrden være af beskedent omfang, idet datterselskabets egne danske indkomstopgørelse i så fald anvendes. Er datterselskabet imidlertid udenlandsk vil byrden være af større omfang. Det samlede omfang af den løbende administrative byrde vil afhænge af blandt andet selskabets nuværende status, dvs. om selskabet allerede er omfattet af CFC-reglerne eller ej, samt af hvor mange datterselskaber selskabets har, som vil blive (mer)omfattet af de nye regler. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere byrdens omfang nærmere, men dette vil blive foretaget i forbindelse med næste AMVAB-opdatering i efteråret 2007. Indførsel af frivillig patentskatteordning Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet ordningen er frivillig. Beskæring af rentefradrag Forslaget vurderes at medføre løbende byrder for de omfattede virksomheder, idet de ikke længere kan behandle alle renteudgifter under ét men må skelne mellem renteudgifter under 10 mio. kr. og renteudgifter, der ligger derover. De løbende byrder vurderes dog ikke at være af et stort omfang, men nærmere kvantificering vil blive foretaget i forbindelse med næste AMVAB-opdatering i efteråret 2007. Ændring af afskrivningsreglerne Forslaget medfører, at virksomheder der har aktiver af de i forslaget omhandlede, fremover skal afskrive driftsmidler på mere end én afskrivningssaldo, hvorfor forslaget vurderes at medføre løbende administrative byrder for disse virksomheder. Byrden vurderes at være af et vist omfang for den enkelte virksomhed, men idet et fåtal af virksomheder forventes omfattet af reglerne, vil byrden på samfundsmæssig niveau af begrænset omfang. På nuværende tidspunkt kan byrden dog ikke kvantificeres nærmere, men dette vil blive gjort ved næste AMVAB-opdatering i efteråret 2007. Justering af aktieindkomst Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser i form af løbende byrder for erhvervslivet. Dette skyldes, at der ikke blot er tale om en ændring af skattesatsen for aktieindkomst men tillige indførsel af et nyt progressionstrin, hvilket betyder, at virksomheder med aktieindkomst over 100.000 skal oplyse om tre trin i stedet for de tidligere to trin. CKR vurderer dog, at der er tale om byrder af meget beskedent omfang, hvorfor de ikke vil blive målt i AMVAB-regi. Justering af selskabsbeskatning af udbytter Forslaget om at ændre reglerne om beskatning af indgående udbytte til danske moderselskaber vurderes at medføre løbende administrative byrder for de omfattede moderselskaber, idet selskabet fremover skal oplyse om modtagne udbytter samt tillige om indkomstgrundlaget i datterselskabet for at kunne foretage fradrag. Omfanget kan på nuværende tidspunkt ikke kvantificeres nærmere. Byrden vil blive nærmere kvantificeret ved næste AMVAB-opdatering i efteråret 2007. Samlet set medfører forslaget således en del løbende byrder for erhvervslivet. Omfanget heraf vurderes dog ikke at overstige 10.000 timer på samfundsplan, hvorfor forslaget ikke skal forelægges et virksomhedspanel. CKR kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet: ”Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.” E-administrerbarhed CKR har endvidere testet lovforslaget for e-administrerbarhed, og har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets e-administrerbarhed. CKR har ikke yderligere bemærkninger. Fuldmægtig Tlf. direkte 3330 7676 E-post skj@eogs.dk |
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 Fax 33 30 77 99 CVR-nr 10 15 08 17 eogs@eogs.dk www.eogs.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
|
|
E&S benytter digital signatur på alle e-mails. Vil du vide mere om digital signatur - læs her. Hvis du har problemer med en e-mail fra E&S - returnér venligst e-mail inkl. fejlbesked - læs om de mest almindelige fejl. Undlad venligst at kryptere e-mails direkte til E&S medarbejdere, benyt i stedet eogs@eogs.dk - Læs mere. |
||