AERådet
22. februar 2007
Skatteministeriet
Vedr. forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.m.)
AErådet har modtaget ovennævnte lovforslag til høring. Hovedelementerne i forslaget er:
- Selskabsskatten (og virksomhedsskatten) sænkes til 22 procent.
- CFC-reglerne justeres som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen.
- Der indføres en frivillig patentskatteordning.
- Der indføres et loft over de nettorenteudgifter m.v., der kan fradrages, og værdien af fradraget nedsættes. Disse begrænsninger finder først anvendelse, når koncernens nettorenteudgifter overstiger 10 mio. kr.
- Afskrivningsreglerne strammes bl.a. for bygninger og driftsmidler med specielt lang levetid.
- Beskatningen af aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskatten.
- Der foretages justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter.
AErådet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
AErådet finder det afgørende at bevare skattegrundlaget for dansk selskabsbeskatning. AErådet har derfor bakket op omkring reglerne, der tilsigter at hindre, at selskabsindkomst flyttes fra Danmark til udlandet såsom reglerne vedr. transfer pricing, vedr. tynd kapitalisering og CFC-reglerne vedr. kontrollerede udenlandske selskaber i lavskattelande.
På den baggrund kan AErådet tilslutte sig de dele af lovforslaget, der tilsigter at lukke skattehuller og at modvirke skatteplanlægning med henblik på at undgå dansk selskabsbeskatning. Det gælder forslaget om justeringen af selskabsbeskatningen af udbytter, justeringen af CFC-reglerne samt beskæring af rentefradraget.
AErådet noterer sig, at rentefradraget effektivt beskæres, idet selskaber fremover kun kan fradrage nettorenteudgifter udover 10 mill.kr. pr. år, svarende til en standarforrentning (p.t. 6,5 procent) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne samt, at fradragsværdien for nettorenteudgifter udover 10 mill.kr. kun kan fratrækkes med 55 procent af beløbet, hvilket med den foreslåede selskabsskattesats på 22 procent giver en fradragsværdi på 12,1 procent.
AErådet noterer sig, at der foreslås en stramning af afskrivningsreglerne for alle virksomheder, således at afskrivningssraten for bygninger m.v. nedsættes fra 5 procent il 4 procent, at der sker en stramning af reglerne for driftsmidler med lang levetid, ligesom der sker en stramning af afskrivning på rettigheder til udvinding af olie og gas i udlandet, så det ligestilles med reglerne for udvinding på dansk grund.
AErådet kan ikke støtte den foreslåede nedsættelse af selskabsskatten fra 2007 på 28 procent til 22 procent.
Den foreslåede forhøjelse af aktiebeskatningen kompenserer kun delvist og med forsinkelse for nedsættelsen af selskabsskatten, idet den først træder i kraft i 2008.
Det indebærer dels, at lovforslaget er stærkt underfinansieret, dels at der skabes forvridninger både i forhold til lønindkomstbeskatningen og til fordelingen af udbytter m.v. over tid, idet der indbygges en tilskyndelse til at fremrykke disse til 2007.
Ifølge de foreliggende beregninger vil nedsættelsen af selskabsskatten og virksomhedsskatten give et provenutab på 10,6 mia.kr. i 2007, 10,5 mia.kr. i 2008, 10,1 mia.kr. i 2009, mens der langsigtet er et årligt provenutab på 9,9 mia.kr.
De samlede umiddelbare virkninger af lovforslaget er et provenutab på 7,9 mia.kr. i 2007, 1,5 mia.kr. i 2008, 1,5 mia.kr. i 2009,mens den langsigtede virkning er et årligt provenutab på 3,3 mia.kr.
At provenutabet bliver særligt stort i 2007 hænger sammen med, at selskabsskatten nedsættes fuldt ud, mens stramningerne vedr. afskrivninger samt forhøjelse af aktiebeskatningen først træder i kraft i 2008.
Der argumenteres i lovforslaget med, at et såkaldt automatisk tilbageløb samt adfærdsvirkninger vil kompensere for de store umiddelbare provenutab.
AErådet er enig i, at disse beregninger er meget usikre og finder derfor ikke, at de bør indgå i vurderingen af provenuvirkningen.
Skattepakken er erhvervsmæssigt skruet uhensigtsmæssigt sammen, idet det – som det bl.a. fremgår af Skatteministeriets beregninger og kommentarer – i udpræget grad er den finansielle sektor, der begunstiges af de foreslåede tiltag.
Således vil erhvervsgruppen finansiering og forsikring få en varig lettelse i beskatningen på 5,9 procent i forhold til bruttooverskuddet.
Lettelsen er relativt langt større for denne sektor end for industri og handel, mens andre sektorer som energi, transport samt post og tele vil opleve forringelser.
Når specielt den finansielle sektor opnår lettelser ved lovforslaget, hænger det sammen med, at sektorens nettorenter er positive, hvorfor den ikke berøres af stramninger af rentefradraget, ligesom sektorens beholdning af aktiver med lang løbetid er meget begrænset, hvorfor den ikke i væsentligt omfang berøres af stramninger på dette område.
AErådet mener ikke, der er nogen anledning til yderligere at forgylde finanssektoren, der i de foregående år i særlig grad er blevet tilgodeset af VK-regeringens tiltag, således ved den forrige nedsættelse af selskabsskatten fra 30 procent til 28 procent, hvor finanssektoren opnåede fordelen herved, mens den samtidige indførelse af globalpuljeprincippet i sambeskatningen kun i beskedent omfang påvirker pengeinstitutternes skattebetaling.
AErådet finder det uhensigtsmæssigt, at man ved at udskyde forhøjelsen af aktiebeskatning fra 43 procent til 47,5 procent for beløb over 100.000 kr. til 2008 giver en særlig lettelse til aktionærer i 2007 i form af nedsættelse af selskabsskatten fra 28 procent til 22 procent og tilskynder til at fremrykke udbytte og aktieavance til beskatning i 2007.
Samtidig øges forskellen til almindelig lønbeskatning, der for en topskatteyder udgør ca. 63 procent, mens den samlede beskatning i form af selskabsskat og aktieskat i 2007 reduceres fra 48,2 procent til 43,8 procent for beløb op til 45.500 kr. og fra 59 procent til 55,5 procent for beløb derudover.
Der vil derfor være en klar tilskyndelse til – for eksempel for en hovedaktionær – til at vælge aflønning i form af udbytte frem for løn.
Da den foreslåede forhøjelse af aktiebeskatningen fra 2008 kun vedrører beløb over 100.000 kr., vil den øgede skævhed permanent bestå for beløb under denne grænse, ligesom der fortsat vil være en lidt lavere beskatning – 59 procent – for beløb over 100.000 kr. set i forhold til topskatten af lønindkomst, hvilket bl.a. skyldes, at VK-regeringen ved nedsættelse af selskabsskatten fra 30 procent til 28 procent i 2005 undlod at forhøje aktiebeskatningen.
Udover de store provenutab, som nedsættelsen af selskabsskatten indebærer samt de forvridninger, det skaber i forhold til indkomstbeskatningen, finder AErådet ikke, at der er anledning til at nedsætte selskabsskatten, der i de foregående år er blevet nedsat flere gange.
Danmark ligger med en selskabsskat på 28 procent lavere end gennemsnittet på 29,5 procent hos de 15 ”gamle” EU-lande og vi vil alligevel ikke, hvad angår selskabsskattesats kunne konkurrere med de egentlige lavskattelande.
AErådet mener, at vi skal konkurrere på andre områder såsom god infrastruktur, en godt uddannet arbejdskraft og gode forskningsmiljøer. Her kunne midlerne anvendes bedre.
I det omfang, midlerne fra stramningerne i lovforslaget skal anvendes til skattelettelser, bør man efter AErådets opfattelse reservere dem til nedsættelse af indkomstskatten bl.a. med henblik på at øge udbuddet af arbejdskraft. I det omfang, man vil bruge stramningerne til lettelser i selskabsskatten, bør disse lettelser under ingen omstændigheder overstige det umiddelbare merprovenu som følge af stramningerne.
Med venlig hilsen
Frithiof Hagen
Direkte telefon: 3355 7719