Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Fra: Postkasse Afgifter
Til: Lillian Bech <lb@skm.dk>
Modtaget: 16-11-2006 08:23:24
Emne: Videres.: Høringssvar - Lov om ændring af lov om afgift til mineralvand samt emballageafgiftsloven - Mrk. "20
___________________________________________
Skatteministeriet
Afgifter
33923392
pafgft@skm.dk
>>> "Stephan Kim Jepsen" <SKJ@eogs.dk> 15-11-2006 17:12:09 >>>
Høringssvar – Lov om ændring af lov om afgift til mineralvand samt emballageafgiftsloven (Nedsættelse af mineralvandsafgiften samt emballageafgiften for kildevandsflasker) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget ovennævnte forslag i høring. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, CKR, har i denne forbindelse følgende bemærkninger. Lovforslaget gennemfører en nedsættelse af afgiften på mineralvand m.v., som har til formål at mindske grænsehandlen med mineralvand m.v. samt at bekæmpe den ulovlige indførsel heraf. Endvidere gennemføres en nedsættelse af emballageafgiften på mineralvandsbeholdere, idet disse omfattes af pantordningen. Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om refundering af for meget betalt afgift. Erhvervsøkonomiske konsekvenserNedsættelse af mineralvandsafgiftenForslaget vurderes at medføre store positive direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for producenter af mineralvand m.v., hvilket skyldes selve nedsættelsen af afgiften fra 1,15 øre pr. liter til 91 øre pr. liter på mineralvand m.v. Afgiftsnedsættelsen vil dog reelt ikke påvirke producenternes avance, idet nedsættelsen forventes at komme forbrugerne til gode i form af lavere priser. Endvidere vurderes forslaget at medføre store positive afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for producenter og distributører af mineralvand m.v., idet nedsættelse af afgiften og de heraf følgende forventede lavere priser vil øge efterspørgslen af mineralvand m.v. De lavere priser medfører ligeledes, at grænsehandlen vil blive reduceret, hvilket vil flytte en tilsvarende del af efterspørgslen til indenlandske varer. Samlet set forventes salget at stige med ca. 83 mio. liter. Nedsættelse af emballageafgiften på kildevandsflasker af plastForslaget vurderes at medføre store positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der sker en nedsættelse af emballageafgiften fra den højere vægtbaserede afgiftssats til den lavere volumenbaserede afgiftssats. Afgiftsnedsættelsen vil dog reelt ikke påvirke virksomhedernes avance, idet nedsættelsen forventes at komme forbrugerne til gode i form af lavere priser. Det bemærkes imidlertid, at der samtidig sker en udvidelse af pant- og retursystemet, således at kildevandsflasker af pant omfattes af pantbekendtgørelsen, hvorefter producenter og importører vil skulle betale et pantgebyr. Disse gebyrer må forventes at blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser, hvilket således vil modvirke den positive effekt af de direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, hvilken effekt der vil være størst. Såfremt afgiftsnedsættelsen og udvidelsen af pantordningen samlet set medfører lavere priser for forbrugerne, vil forslaget endvidere medføre positive afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget omsætning. Omvendt vil højere priser medføre negative afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af lavere omsætning. Refundering af for meget betalt afgiftForslaget vurderes at medføre positive direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet virksomheder, der har et varelager, som de har betalt afgift for efter de gældende regler for henholdsvis mineralvandsafgift og emballageafgift, efter ansøgning og opfyldelse af nærmere fastsatte krav, kan få forskellen mellem de gældende og de nye afgiftssatser refunderet. Administrative konsekvenserForslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser i form af omstillingsbyrder. Omstillingsbyrden vil blandt andet bestå i, at allerede prismærkede mineralvand m.v. skal prismærkes igen, idet det som nævnt forventes at nedsættelse vil medføre lavere priser for forbrugerne. Ny prismærkning, i enten opadgående eller nedadgående retning afhængig af ovenfor nævnte samlede effekt, vil endvidere skulle foretages af kildevand i plast. Endvidere vil virksomhederne skulle foretage en varelageropgørelse, såfremt der søges om godtgørelse af afgift, jf. ovenfor. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere omstillingsbyrderne. Det er CKR’s vurdering, at omfanget heraf ikke berettiger, at lovforslaget foreligges et virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:”Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.” E-administrerbarhedCKR har endvidere testet lovforslaget for e-administrerbarhed, og har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets e-administrerbarhed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Stephan Kim JepsenFuldmægtigTlf. direkte 3330 7676E-post skj@eogs.dk 15. november 2006Sag nr. 2006-0009171SKJ/JME ERHVERVS- OGSELSKABSSTYRELSENKampmannsgade 11780 København V Tlf. 33 30 77 00Fax 33 30 77 99CVR-nr 10 15 08 17eogs@eogs.dkwww.eogs.dk ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET E&S benytter digital signatur på alle e-mails. Vil du vide mere om digitalsignatur - læs her. Hvis du har problemer med en e-mail fra E&S - returnérvenligst e-mail inkl. fejlbesked - læs om de mest almindelige fejl. Undladvenligst at kryptere e-mails direkte til E&S medarbejdere, benyt i stedeteogs@eogs.dk - Læs mere.