Forslag til lov om ændring af ligningsloven
Til alle høringsparter
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem)
Høring over lovforslag
Hermed fremsendes udkast til resumé og lovforslag om ændring af ligningsloven (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem) med anmodning om eventuelle bemærkninger senest onsdag den 17. august 2011.
Lovforslaget er et led i regeringens ”Væk med bøvlet”-plan fra maj måned 2011, der består af 65 initiativer, som skal fremme et bedre møde mellem borgerne og det offentlige. Lovforslaget vedrører tre af disse initiativer: Skattefri familie- og vennetjenester, skattefritagelse for unge under 16 år ved hjælp i private hjem og skattefritagelse for mindre vederlag for hjælp udført af folkepensionister i private hjem.
Mange borgere vil gerne hjælpe hinanden i dagligdagen inden for familie- og vennekredsen, og den indsats vil regeringen gerne understøtte. Som reglerne er i dag, er mange borgere i tvivl om, hvorvidt sådanne ydelser udløser skattepligt.
Det foreslås derfor at tydeliggøre skattereglerne, når borgerne hjælper familiemedlemmer og venner. Det fjerner usikkerheden om de skattemæssige forhold, når borgerne udviser almindelig hjælpsomhed.
Mange unge hjælper til hos f.eks. naboer, familie og venner med opgaver i dagligdagen efter skoletid. Som reglerne er i dag, er indtægten for arbejdet skattepligtig, også selvom der ikke er tale om store beløb.
Det foreslås at ændre reglerne, så unge under 16 år, der modtager betaling for sådanne opgaver hos private, f.eks. hundeluftning og børnepasning, er fritaget for at betale skat af denne indtægt.
Mange folkepensionister vil gerne tjene lidt ekstra ved at give en hånd med i dagligdagen hos travle familier, men skal efter de gældende regler betale skat af sådanne indtægter. Desuden kan en sådan indtægt risikere at få betydning for pensionistens ret til overførselsindkomster.
Det foreslås at ændre reglerne, så folkepensionisters indtægter på op til 10.000 kr. årligt, der modtages som betaling for hjælp i private hjem, skattefritages. Arbejdsopgaverne kan f.eks. bestå i husholdningsarbejde, børnepasning, havearbejde, vedligehold og småreparationer på boligen.
Lovforslaget skønnes med stor usikkerhed at medføre et provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.
Ændringerne skal have virkning fra og med indkomståret 2012.
Høringssvar bedes sendt til: js(snabel_a)skat.dk og annemette.ottosen(snabel_a)skat.dk
Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent Annemette Ottosen på tlf. 72373345 efter den 8. august 2011.
Til orientering vedlægges høringsliste.
Med venlig hilsen
Annemette Ottosen
Høringsliste:
Akademikernes Centralorganisation
Advokatrådet
AErådet
ATP
Beskæftigelsesministeriet
Business Danmark
Cepos – Center for Politiske Studier
Cevea
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Iværksætterforening
Dansk Journalistforbund
Dansk Landbrugsrådgivning v/Morten Homann
Dansk Told & Skatteforbund
Danske Advokater
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening v/Jørgen Lougart
Den Danske Skatteborgerforening
DI
Dommerfuldmægtigforeningen v/Lasse Bødker Nielsen
Domstolsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
Finansministeriet
Finansrådet
FOA
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Danske Revisorer
Foreningen af Registrerede Revisorer
Forsikring og Pension
Forvaltningshøjskolen Att.: Ole Aagesen
Funktionær- og Tjenestemandsforening
HK-kommunal
HK-Privat
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen
Justitsministeriet
Agroskat ved Knud Maegaard
Kommunernes Landsforening
Videnscenter for Landbrug
Landsorganisationen i Danmark
Landsskatteretten
Ledernes Hovedorganisation
Landscentret ved Niels Peter Skrubbeltrang
Danske Regioner
Retssikkerhedschef Margrethe Noergaard
Retssikkerhedssekretariatet
Rockwoolfonden
Skatterevisorforeningen att: Jesper Kiholm
Statsministeriet
Undervisningsministeriet
Velfærdsministeriet
Ældresagen
Økonomi- og Erhvervsministeriet