Skatteministeriet
26. april 2017

L 195 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus)

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L 195 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven

De danske medaljevindere ved De Olympiske Lege (OL) og Paralympiske Lege (PL) får en præmiebonus af Team Danmark som anerkendelse for deres præstation. Det foreslås at skattefritage denne bonus, jf. regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”.

Regeringen ønsker at ligestille atleter, der deltager i De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege. Der foreslås derfor samtidig en særlig skattefritagelse for atleter ved de Paralympiske Lege, der får suppleret præmiebonus fra Team Danmark med donationer fra andre, så den samlede præmiebonus kommer til at svare til den præmiebonus, som OL-medaljevindere modtager fra Team Danmark. Derved vil medaljevindere ved OL og PL skattefrit kunne modtage præmiebonus af samme størrelse.

Det foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret 2016. Atleter, som modtog præmiebonus og et evt. supplerende beløb som kompensation for lavere præmiebonus i forbindelse med De Olympiske og Paralympiske Lege i 2016, vil dermed ikke være skattepligtige af beløbet.

Lovforslaget medfører et mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. pr. olympisk fireårscyklus.

Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Thea Halse, tlf. 7237 1742

Høring / Folketingets hjemmeside