Skatteministeriet
29. oktober 2014

L 40 – Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og

(Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier).

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L 40 – Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået en aftale om en vækstpakke, der indeholder en række initiativer rettet mod bedre regulering, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning mv.

De enkelte initiativer i aftalen om vækstpakken er indgået med tilslutning fra forskellige partier. Dette lovforslag vedrører lempelse af udbyttebeskatningen. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre dette initiativ.

Aftaleparterne vil lempe danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. Hensigten med forslaget er at tilskynde til, at flere selskaber investerer i unoterede virksomheder.

Lempelsen vil omfatte udbytte fra alle unoterede porteføljeaktier, som kan afstås skattefrit. Lempelsen indebærer, at 70 pct. af udbytterne medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst i modsætning til gældende regler, hvor 100 pct. medregnes. Dermed reduceres den reelle beskatning fra 24,5 pct. i 2014 til godt 16 pct. i 2015 og godt 15 pct. i 2016. Lempelsen vil desuden sikre en ligestilling af danske og udenlandske investorer.

Det foreslås, at der samtidigt sker en tilsvarende nedsættelse af den indeholdelsessats, som det udloddende selskab skal anvende ved udbytteudlodningen. Denne del af forslaget vil først få virkning fra og med 2016, da det ikke er muligt at have alle systemændringerne på plads tidligere. Det skønnes, at engangsomkostningerne forbundet med systemtilretningerne samlet kan opgøres til 2,8 mio. kr. De årlige driftsomkostninger opgøres til ca. 250.000 kr.

Forslaget skønnes at medføre et umiddel­bart mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. og ca. 45 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd fra og med 2015. Af det umiddel­bare mindreprovenu vil ca. 10 mio. kr. årligt vedrøre kommunerne.

Yderligere henvendelse:Chefkonsulent Jakob Ulrik Wassard Schou, tlf. 7237 0236

Høring / Folketingets hjemmeside