Skatteministeriet
14. januar 2014

L80 (Folketingsåret 2011-12)

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkast­beskatningsloven, pensions­beskatningsloven og skattekontrolloven - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L80 (Folketingsåret 2011-12)

(Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.)

Forslaget har for det første til formål at gennemføre en række tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, som Folketinget vedtog i december 2007, og som har virkning for danske pensionsinstitutter fra og med indkomståret 2010. Pensionsbranchen og SKAT har nu fået de første praktiske erfaringer med anvendelsen af det nye regelsæt og er blevet opmærksomme på nogle problemer med den nye lov, som foreslås ændret i nærværende lovforslag. Der er hovedsageligt tale om ændringer, som pensionsbranchen har efterspurgt. De foreslåede regler vil blandt andet gøre den nye pensionsafkastbeskatningslov mere håndterbar for pensionsbranchen og SKAT.

Det foreslås blandt andet at justere reglerne i pensionsafkastningsbeskatningsloven for beskatning af unoterede aktier placeret i pengeinstitutordninger, reglerne for beskatning af ordninger i pensionsinstitutter ved personers ophør af skattepligt, reglerne for acontoskat for pensionsinstitutter, reglerne for beskatning af renteindtægter i pengeinstitutordninger ved personers indtræden i skattepligt, reglerne for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt og endelig reglerne for pensionskassers fradrag for beløb, der hensættes til de pensionsberettigede ved overførsel af pensionsordninger efter pensionsbeskatningsloven.

Forslaget har for det andet til formål skattemæssigt at give mulighed for at holde pause i udbetalingerne fra en livsvarig alderspension, når udbetalingen er påbegyndt. Det sker ved en justering af pensionsbeskatningsloven. Dermed sikres optimale vilkår for et fleksibelt arbejdsmarked herunder ved genindtræden på arbejdsmarkedet efter pensionering.

Forslaget har for det tredje til formål at hindre mulig omgåelse af loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension og af kravet om, at ophørende alderspension skal udbetales over mindst 10 år ved at stille kravet om, at pensionsordninger med løbende ydelser skal udbetales i lige store ydelser.

I øvrigt foretages enkelte mindre justeringer af pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven samt skattekontrolloven.

Samlet set skønnes lovforslaget ikke at have nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser for det offentlige.

Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Merete Helle Hansen, tlf. 7237 4759

Høring / Folketingets hjemmeside