Skatteministeriet
14. januar 2014

L197 (Folketingsåret 2011-12)

Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L197 (Folketingsåret 2011-12)

(Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler)

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde.

Dette lovforslag udmønter de dele af aftalen, der vedrører aftalepunkterne "Regulering af visse afgifter (2013-2020)", samt "Forhøjelse af udligningsafgiften for dieselbiler og afgiftsfritagelse for elbiler".

Forslaget medfører for det første, at en række afgifter reguleres svarende til 1,8 pct. årligt frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser i 2013 (kun sundhedsfremmende afgifter), 2015 og 2018.

Reguleringen omfatter vægtafgiften og brændstofforbrugsafgiften, afgift af ledningsført vand, forskellige forbrugsafgifter (glødelamper m.v., kaffe, te og ekstrakter heraf samt cigaretpapir og røgfri tobak) samt sundhedsfremmende afgifter (vin, øl, alkoholsodavand, mættet fedt, chokolade, konsumis og mineralvand m.v.).

Dernæst omfatter forslaget en forhøjelse af udligningsafgiften på nye og eksisterende dieseldrevne person- og varebiler med knap 52 pct. fra 2012 til 2013. Udligningsafgiften forslås samtidig reguleret med 1,8 pct. i 2014 og 2015 og herefter årligt med nettoprisindekset.

Det forslås desuden, at tonnageskatteordningen reguleres løbende svarende til pris- og lønudviklingen.

Endelig omfatter forslaget en forlængelse af den nuværende afgiftsfritagelse i registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven for brint- og eldrevne motorkøretøjer til udgangen af 2015.

Forslaget skønnes samlet set at medføre umiddelbart merprovenu på 3.240 mio. kr. årligt i varig virkning.

Høring / Folketingets hjemmeside