Skatteministeriet
14. januar 2014

L120 (Folketingsåret 2011-12)

Forslag til lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatnings­overenskomsten mellem Danmark og Brasilien - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L120 (Folketingsåret 2011-12)

Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en protokol af 23. marts 2011 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten fra 1974 mellem Danmark og Brasilien. Protokollen kan først endeligt tiltrædes fra dansk side, når Folketinget har vedtaget en lov herom.

Fra dansk side var formålet med protokollen at få ændret nogle bestemmelser i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1974, som kan føre til utilsigtede resultater. Dermed bringes de pågældende bestemmelser i overensstemmelse med, hvad der i mange år er aftalt i andre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Ændringerne angår den metode, som Danmark skal anvende til at lempe dobbeltbeskatning, når personer og selskaber, der er hjemmehørende her i landet, modtager indkomst fra Brasilien, og begge stater kan beskatte indkomsten efter overenskomstens andre bestemmelser.

Ændringerne medfører, at dobbeltbeskatning i fremtiden skal ophæves ved credit-metoden, så Danmark nedsætter sin skat af indkomst fra Brasilien med den skat, der er betalt i Brasilien af denne indkomst. Nedsættelsen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske skat, der falder på den brasilianske indkomst.

Lovforslaget skønnes at medføre administrative merudgifter i størrelsesordenen 100.000 kr. til systemtilretning. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige og for erhvervslivet skønnes at være begrænsede.

Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Sven Ulstrup, tlf. 7237 3418

Folketingets hjemmeside