Skatteministeriet

Privatlivspolitik

I Skatteministeriets privatlivspolitik kan du få nærmere information om, hvordan vi behandler personoplysninger, og på hvilket grundlag dette sker. Her kan du også læse, hvilke rettigheder du har. Det er bl.a. EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov, der bestemmer, hvordan Skatteministeriet skal behandle dine oplysninger.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Privatlivspolitik

Introduktion

Skatteministeriet behandler personoplysninger, når borgere henvender sig til ministeriet med spørgsmål eller meningstilkendegivelser. Skatteministeriet kan også behandle oplysninger om dig, som vi modtager fra andre myndigheder. Vi håndterer, opbevarer og – hvis det er nødvendigt – videregiver borgernes personoplysninger efter de gældende regler og anbefalinger. Det er bl.a. EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov, der sætter rammerne for, hvordan Skatteministeriet skal behandle dine oplysninger. Her kan du læse, hvordan vi behandler dine oplysninger, og hvilke rettigheder du har.

Hvad er en personoplysning?

En personoplysning er enhver form for information som direkte eller indirekte kan henføres til en person. Det kan fx være oplysninger som navn, adresse, CPR-nummer, økonomi, familieforhold mv. Personoplysninger kan også være oplysninger om virksomheder, hvis der er tale om enkeltmandsvirksomheder eller aktionærer i et selskab.

Behandling af personoplysninger er alle former for håndtering af personoplysninger. Typiske behandlingsformer omfatter: indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, videregivelse, samkøring og sletning.

Skatteministeriet er dataansvarlig for dine personoplysninger

Skatteministeriet er dataansvarlig for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Det betyder, at det er Skatteministeriets ansvar, at dine personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med gældende regler og love, også selvom nogle personoplysninger bliver behandlet af eksterne databehandlere, fx it-leverandører. Som dataansvarlig er det også Skatteministeriet, du skal kontakte, hvis du ønsker at bruge din ret til fx at få indsigt i dine personoplysninger eller ønsker at få rettet dine personoplysninger.

Formålet med Skatteministeriets behandling af personoplysninger

Skatteministeriet behandler personoplysninger som led i de opgaver, vi har som offentlig myndighed. Personoplysningerne kan være videregivet fra andre myndigheder i forbindelse m dig i forbindelse med eventuelle henvendelser og i forbindelse med konkrete sager, som behandles hos Finansministeriet. Når du skriver til os, vil din henvendelse og dine personoplysninger blive registreret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Alle dokumenter på sagen vil være omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven, herunder reglerne om aktindsigt.

For at kunne modtage Skatteministeriets nyhedsbrev skal du tilmelde dig via www.skm.dk med din mailadresse. Når du tilmelder dig Skatteministeriets nyhedsbrev, indsamles der oplysninger om din mailadresse, dit navn og informationer om dit ansættelsesforhold (om du er journalist, offentligt ansat, studerende, mv.). Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og således blive slettet fra listen over modtagere.

Videregivelse af personoplysninger

Skatteministeriet kan, hvis det er nødvendigt for at kunne svare dig, overføre dine oplysninger til fx en af styrelserne under Skatteministeriet. I visse tilfælde kan Skatteministeriet være forpligtet til at overføre dine personoplysninger til andre offentlige myndigheder. Det kan fx være, hvis emnet du skriver om, hører til et andet ministeriums ressortområde.

Opbevaring og sletning

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe vi har behov for det eller pligt til det. Dine oplysninger opbevares sikkert og fortroligt i vores it-systemer, hvor adgangen er begrænset til de medarbejdere, der har brug for det i deres arbejde. Det konkrete tidspunkt for sletning afhænger af, hvor længe opbevaring af oplysningerne er nødvendig for opfyldelsen af formålet med indsamlingen.

Når der ikke længere er et formål med opbevaringen, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen. Du kan se reglerne for, hvordan offentlige myndigheder skal opbevare dokumenter i arkivloven.

Dine rettigheder

Du har ifølge databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Skatteministeriets behandling af oplysninger om dig. 

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har som udgangspunkt ret til indsigt i Skatteministeriets behandling af dine personoplysninger. Dette betyder, at du har ret til at få bekræftet, at der behandles oplysninger om dig, samt en række yderligere oplysninger, fx tidsrummet oplysningerne bliver opbevaret, eller hvilke personer oplysningerne videregives til.
  • Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få eventuelle urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for ministeriets almindelige generelle sletning indtræffer.
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må ministeriet fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod ministeriets ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Skatteministeriet på:

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Mail skm@skm.dk / tlf. 33 92 33 92.

Skatteministeriets databeskyttelsesrådgiver

Der er i Skatteministeriet udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO) Skatteministeriets databeskyttelsesrådgiver skal blandt andet vejlede Skatteministeriet om behandling af personoplysninger og skal efterse, at Skatteministeriet overholder reglerne på databeskyttelsesområdet.  Databeskyttelsesrådgiveren er også kontaktpunktet for borgere og virksomheder ved behandling af personoplysninger. Du kan henvende dig til Skatteministeriets databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål om Skatteministeriets behandling af personoplysninger eller ønsker mere information om dine rettigheder.

Kontaktoplysninger til Skatteministeriets databeskyttelsesrådgiver Marie Granborg

Du kan kontakte ministeriets databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

  • På e-mail: DPO@skat.dk
  • Ved brev: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”

Organisatorisk er databeskyttelsesrådgiveren forankret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Bemærk, at når du sender en almindelige mail, er den ikke krypteret. Hvis din mail indeholder følsomme personoplysninger, oplysninger om CPR-nummer, oplysninger om private forhold eller øvrige oplysninger, som bør beskyttes, skal du sende den krypteret og ikke som almindelig mail.

Du kan læse mere om sikker kommunikation med Skatteministeriet her.