Skatteministeriet
Himmel

Skattereformer og skatteomlægninger siden 1987

Skiftende regeringer har siden 1987 gennemført en række større og mindre reformer og omlægninger af det danske personskattesystem. Her på siden kan du finde information om dem alle.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skattereformer og skatteomlægninger siden 1987

Skattereformer/-omlægninger adskiller sig fra enkelte skatteændringer ved at udgøre samlede lovkomplekser med flere initiativer, der opgøres og præsenteres som en samlet reformpakke. Sådanne pakker er også typisk karakteriseret ved at indeholde omlægninger af både skatter og afgifter samt ændringer vedrørende initiativer og aftaler på andre lovgivningsområder.

Skatter og afgifter udgør det primære bidrag til statens indtægter. Med skattereformer sker der først og fremmest en reform af den måde, de enkelte skatte- og afgiftselementer bidrager til statens indtægter på. Skattereformer og skatteomlægninger har også strukturelle effekter for samfundsøkonomien og kan bruges som et middel til at påvirke de økonomiske konjunkturer.

Bl.a. kan skattereformer bidrage til at få gang i økonomien og give incitamenter til et større arbejdsudbud og skabe flere jobs i perioder med lav vækst. I perioder med høj vækst, kan skattereformer bruges til at dæmpe økonomien og forhindre en overophedning.

En skattereform kan også bruges til at regulere borgernes adfærd ved at øge afgifterne på eksempelvis usunde fødevarer, alkohol og tobak. En skattereform kan på samme måde benyttes til at påvirke infrastruktur og energiforbrug. Eksempelvis kan man via afgiftssystemet påvirke omstillingen til vedvarende energi ved at øge afgifterne på fossile brændsler.

Læs mere om de seneste 25 års skattereformer her:

  • Skattereformen 1987 - separat person- og kapitalindkomstbeskatning
  • Skatteomlægningen 1994 - arbejdsmarkedsbidrag indføres og overførselsindkomster bruttoficeres
  • Skattejusteringen 1999 - Pinsepakken - nedsættelse af bundskatten, forhøjelse af mellemskattegrænsen, reduktion af værdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradraget
  • Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007 - beskæftigelsesfradraget indføres, forhøjelse af mellemskattegrænsen
  • Forårspakken (2004) - fremrykning af Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007 og suspension af SP-bidraget
  • Lavere skat på arbejde 2008 og 2009 - generelle skattelettelser og stop for stigning i topskatteydere
  • Forårspakke 2.0 (2009-skattereform) - nedsættelse af bundskat og aktieindkomstskat, ophævelse af mellemskatten, nedsættelse af skatteloft, forhøjelse af topskattegrænse og bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst, grøn check, multimedieskat, reduktion af rentefradraget over 8 år, kompensationsordninger, loft over fradrag for ratepensioner og rejseudgifter, nulregulering af beløbsgrænser mv
  • Genopretningspakken (2010) - nulregulering af beløbsgrænser 2011-2013, udskydelse af forhøjelse af topskattegrænse fra 2011 til 2014, loft over fradrag for fagforeningskontingent, loft over børnechecken mv.
  • Skattereform 2012 - højere beskæftigelsesfradrag, ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, højere topskattegrænse, reduktion af overførselsindkomster, ophævelse af fradrag for kapitalpensioner mv.