Skatteministeriet
23. juni 2009

Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information

Forårspakke 2.0 2009

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information

På denne side er angivet de væsentligste elementer af skattereformen - Forårspakke 2.0 - der har betydning for indkomstskatten og afgifterne for personer.

Indledningsvis angives skattereformens elementer i punktform opdelt efter, fra hvilket tidspunkt de har virkning. Ved hvert element er der endvidere et link til en kortfattet uddybende belysning af det faktuelle indhold af emnet.

Hovedforløbet af skattereformen - Forårspakke 2.0 - gennemføres i 2010 og 2011. Den del af skattereformen, der indebærer en reduktion af skatteværdien af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag, starter i 2012 og gennemføres gradvist over 8 år frem til 2019.


Det sker i 2010:

 


Det sker i 2011:

 

  • Der indføres en midlertidig udligningsskat på større pensionsudbetalinger.
  • Den årlige regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen genoptages.
    Som led i Genopretningspakken fra juni 2010 er den årlige regulering af beløbsgrænserne suspenderet i yderligere tre år. Reguleringen genoptages i 2014.

  • Topskattegrænsen forhøjes yderligere til 409.100 kr. (2010-niveau).
    Som led i Genopretningspakken fra juni 2010 er den ekstraordinære forhøjelse udskudt til 2014.

  • Grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget forenkles. Der skal betales bidrag af visse indkomster, der hidtil har været fritaget for AM-bidrag.

  • Reglerne for opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget integreres i reglerne for opkrævning og beregning af indkomstskatten. Restbidrag og overskydende bidrag behandles herefter sammen med restskat og overskydende skat.

  • Der gennemføres yderligere forhøjelser af visse energi- og miljøafgifter.

Det sker fra 2012

 


Det sker i 2010:

Bundskat

Bundskatten nedsættes i 2010 til 3,67 pct.

Bundskatteprocenten er nedsat med yderligere 0,09 pct.enheder til 3,67 pct. i 2010 i stedet for de 3,76 pct., der blev vedtaget som en del af skattereformen - Forårspakke 2.0. Nedsættelsen kompenserer borgerne for det højere kommunale skatteniveau fra 2010.

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af alle, der har personlig indkomst plus evt. positiv nettokapitalindkomst over personfradraget. Personfradraget udgør 42.900 kr. i 2010. (32.200 kr. for børn og unge under 18 år).

Der sker udligning af ægtefællers eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster før beregning af bundskatten. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i bundskattegrundlaget.

Fra 2012 til 2019 forhøjes bundskatten gradvist i takt med nedsættelsen af sundhedsbidraget.

Nedsættelsen af bundskatteprocenten til 3,76 pct. indgår i den automatiske forskudsregistrering for 2010. Den yderligere nedsættelse til 3,67 pct. bliver indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem for 2010. Det indebærer, at de personer, der får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2010, vil få bundskattelettelsen i løbet af 2010, mens den resterende del af skatteyderne vil få skattenedsættelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2010, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 2011. Her vil den lavere bundskattesats alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

Retur til oversigt.


Sundhedsbidrag

Sundhedsbidraget udgør 8 pct. i 2010 og 2011.

Sundhedsbidraget er en statslig indkomstskat, der betales af alle, der har en skattepligtig indkomst, der overstiger personfradraget. Personfradraget udgør 42.900 kr. i 2010. (32.200 kr. for børn og unge under 18 år).

Sundhedsbidraget beregnes af samme grundlag som indkomstskatten til kommunen. Den skattepligtige indkomst består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og med fradrag af negativ kapitalindkomst (rentefradrag) og af ligningsmæssige fradrag.

Fra 2012 til 2019 sammenlægges sundhedsbidraget gradvist med bundskatten og får samme indkomstgrundlag som bundskatten. Sammenlægningen sker ved, at det nuværende sundhedsbidrag på 8 pct. gradvist udfases med 1 pct.enhed årligt fra indkomståret 2012 til indkomståret 2019. Parallelt hermed øges bundskatten med 1 pct.enhed årligt over samme periode, således at bundskattesatsen på 3,67 pct. i 2010 øges til 11,67 pct. for indkomståret 2019.

Retur til oversigt.


Mellemskat

Mellemskatten ophæves helt fra og med 2010.

Mellemskatten, der er en statslig indkomstskat, har hidtil udgjort 6 pct. og er blevet beregnet af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 347.200 kr. (2009). Som følge af overførselsret af uudnyttet mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller, har ægtepar kun skullet betale mellemskat, hvis deres samlede personlige indkomst plus deres samlede positive nettokapitalindkomst oversteg det dobbelte mellemskattebundfradrag.

Der vil blive taget højde for ophævelsen af mellemskatten i den automatiske forskudsregistrering for 2010.

Retur til oversigt.


Topskat

Topskatten udgør uændret 15 pct. i 2010. Til gengæld forhøjes indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, så den i 2010 udgør 389.900 kr.

Endvidere indføres der fra 2010 et bundfradrag på 40.000 kr. for ugifte og 80.000 kr. for ægtepar i positiv nettokapitalindkomst, der skal medregnes til topskattegrundlaget. Der sker udligning af ægtefællers eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster før beregning af topskatten. For ægtefæller er det således kun i det omfang, at deres samlede nettokapitalindkomst er positiv og overstiger 80.000 kr., at der skal betales topskat af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr.

Forhøjelsen af topskattegrænsen betyder, at der i 2010 først skal betales topskat, når indkomsten efter fradrag af bidrag til pensionsopsparing men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag kommer op over ca. 423.800 kr. svarende til en månedsløn på ca. 35.300 kr. I 2009 skal der betales topskat, når månedslønnen kommer over ca. 31.450 kr.

I 2014 forhøjes topskattegrænsen yderligere til 409.100 kr. Hertil kommer den normale regulering af beløbsgrænserne i 2014, der indebærer at grænsen følger med indkomstudviklingen. Den yderligere forhøjelse af topskattegrænsen i 2014 indebærer, at der i 2014 først skal betales topskat, når månedslønnen overstiger ca. 38.000 kr.

Beskatningsgrundlaget for topskatten udgør fra 2010 den personlige indkomst plus eventuel positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. for ugifte og over 80.000 kr. for ægtepar. Hertil kommer dog, at hvis der er foretaget fradrag for indbetalinger til kapitalpensionsordninger ved opgørelsen af den personlige indkomst, lægges disse beløb til igen, før topskatten beregnes, idet kapitalpensionsindskud alene kan fradrages ved beregningen af sundhedsbidrag, bundskat samt kommune- og kirkeskat. Dette gælder både for indskud ved privattegnede ordninger, der er fratrukket på selvangivelsen, og for indskud ved arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger med bortseelsesret, der ikke figurerer på selvangivelsen. Også den del af pensionsindbetalingerne til ordninger med løbende udbetalinger, der eventuelt henføres til opsparing til en supplerende engangsydelse, skal tillægges beskatningsgrundlaget, før topskatten beregnes.

Topskatten beregnes herefter af den del af beskatningsgrundlaget, der i 2010 overstiger 389.900 kr. Ved beregning af topskat kan der ikke overføres eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller.

For ægtefæller gælder særlige regler for beregningen af topskat af positiv nettokapitalindkomst. Reglerne sikrer, at det uden betydning for ægtefællernes samlede topskat, hvorledes kapitalindkomsten er fordelt og selvangivet for hver af ægtefællerne. Det er således uden betydning, hvis den ene ægtefælle eventuelt har selvangivet parrets renteudgifter, mens den anden ægtefælle har selvangivet renteindtægterne. For det første opgøres kapitalindkomsten for ægtefællerne under ét, og kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst over 80.000 kr., beregnes der topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af det eventuelle positive beløb på toppen af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst. Den beregnede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst over bundfradraget.

Der vil blive taget højde for lettelserne af topskatten i den automatiske forskudsregistrering for 2010.

Retur til oversigt.


Skatteloftet

Skatteloftet sænkes til 51,5 pct. i 2010. Nedsættelsen med 7,5 pct.enheder fra 59 pct. er en tilpasning af skatteloftet i overensstemmelse med nedsættelsen af bundskatten (1,5 pct.en­hed) og ophævelsen af mellemskatten (6 pct.enheder). Principperne og de skattemæssige konsekvenser af skatteloftet ændres ikke.

Skatteloftet angiver hvor høj en samlet skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Det såkaldte skrå skatteloft virker således, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bund-, og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 51,5 pct., nedsættes procenten for beregning af topskatten, der som udgangspunkt udgør 15 pct., med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,5 pct. Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere, medregnes ikke under skatteloftet. Dvs., at kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken, skal betales ud over de 51,5 pct. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidraget, der alene betales af personer med erhvervsindkomst.

Da de statslige skatteprocenter i sagens natur er ens over hele landet, afhænger størrelsen af skatteloftsnedslaget af den kommunale skatteprocent, der varierer fra kommune til kommune. Topskatteprocenten reduceres således i kommuner, hvor skatteprocenten er på 24,8 pct. og derover.

Der vil blive taget højde for nedsættelsen af skatteloftet i den automatiske forskudsregistrering for 2010 under hensyntagen til kommuneskatteprocenterne for 2010, der fastsættes af kommunerne medio august 2009.

Retur til oversigt.


Aktieindkomstskat

Skattesatsen på aktieindkomst over 48.300 kr. nedsættes i 2010 til 42 pct. fra henholdsvis 43 pct. for indkomst over 48.300 kr. men under 106.100 kr. og 45 pct. for aktieindkomst over 106.100 kr.

Fra 2012 nedsættes også den lave skattesats på aktieindkomst under progressionsgrænsen fra 28 til 27 pct. Samtidigt hermed nedsættes satsen for udbytteskat, som udbyttebetalende danske aktieselskaber m.v. skal indeholde som a conto skat på udlodningen af udbytte til personer, fra 28 pct. til 27 pct.

Med nedsættelsen af skattesatsen for aktieindkomst over 48.300 kr. (2010-niveau) til 42 pct. ophæves også reglerne om en overgangssaldo, der er en undtagelse fra beskatning efter den højeste sats på 45 pct. Overgangsordningen, der blev indført i forbindelse med sænkningen af selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. og indførelsen af den ny høje skattesats på 45 pct. for aktieindkomst, sikrede, at selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct., ikke blev beskattet hos aktionærerne med den højeste sats for aktieindkomst på 45 pct.

Aktieindkomst består af aktieudbytte og fortjenester ved salg af aktier. Denne indkomsttype indgår ikke i opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst.

Er aktieindkomsten negativ beregnes skatteværdien heraf med de samme skattesatser og progressionsgrænser, som gælder for positiv aktieindkomst. Skatteværdien af negativ aktieindkomst kan fratrækkes i de øvrige indkomstskatter. Tab ved salg af børsnoterede aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er dog kildeartsbegrænset, dvs. at tab kun kan modregnes i aktieudbytter og -avancer fra børsnoterede aktier.

I 2010 beskattes aktieindkomst således med 28 pct. af den del af indkomsten, der ligger under 48.300 kr., og med 42 pct. af aktieindkomst herover. Beløbsgrænsen reguleres årligt.

For ægtefæller gælder, at hvis den ene ægtefælles aktieindkomst er lavere end progressionsgrænsen, forhøjes den anden ægtefælles progressionsgrænse med et beløb svarende til forskellen. Ægtepar beskattes således i 2010 med henholdsvis 28 pct. og 42 pct. af den del af deres samlede aktieindkomst, der henholdsvis ligger under eller over 96.600 kr.

Der vil blive taget højde for nedsættelsen af de progressive satser for aktieindkomstskatten i den automatiske forskudsregistrering for 2010.

Retur til oversigt.


Regulering af beløbsgrænser

I 2010 sker der to ting vedrørende reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

For det første føres alle grundbeløb i lovteksterne frem i aktuelt 2010 niveau og for det andet foretages der ingen regulering af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i 2010.

Beløbsgrænserne har i lovparagrafferne hidtil været fastsat som grundbeløb i 1987-niveau. Det betyder, at de aktuelle beløbsgrænser, der anvendes i skatteberegningen i 2009, er 82,7 pct. højere end de grundbeløb, der er angivet i lovteksten. Dette kan give umiddelbare forståelsesmæssige problemer ved læsning af lovteksten. Alle beløbsgrænser, der reguleres, er derfor i forbindelse med gennemførelsen af Forårspakke 2.0 nu angivet i aktuelt 2010-niveau. Denne lovtekniske opregulering af grundbeløbene til aktuelt niveau har ingen økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder.

Der foretages normalt hvert år en regulering af en række beløbsgrænser og bundfradrag m.v. i skattelovgivningen, så grænserne følger den generelle indkomstudvikling i samfundet. Som led i Forårspakke 2.0 sker der imidlertid ingen regulering af beløbs­grænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i 2010. Som led i Genopretningspakken fra juni 2010 er den årlige regulering af beløbsgrænserne suspenderet i yderligere tre år. De årlige reguleringer genoptages som hidtil fra 2014.

Se samtlige beløbsgrænser, der reguleres efter personsonskattelovens § 20 for 2009 og 2010 her.

Retur til oversigt.


Multimediebeskatning

Fra 2010 skal alle der har privat rådighed over en computer, adgang til og brug af internet eller en telefon, der er betalt af virksomheden, beskattes af 3.000 kr., der medregnes til den personlige indkomst.

De hidtidige regler for beskatning af fri telefon bortfalder.

Indkomstbeløbet beskattes ligesom lønindkomst og rubriceres som A-indkomst med deraf følgende oplysnings- og indeholdelsespligt for arbejdsgiveren.

For personer, der omfattes af multimediebeskatningen, vil skatten af indkomstbeløbet blive trukket løbende over året i forbindelse med arbejdsgiverens indeholdelse af skat af lønindkomsten i forbindelse med lønudbetalingen.

Multimediebeskatningen vil ikke indgå i den automatiske forskudsopgørelse for 2010. Skatteyderne skal selv forskudsregistrere beløbet for at undgå eventuel restskat.

Retur til oversigt.


Rejsefradrag

Fra 2010 begrænses lønmodtageres mulighed for at fratrække udgifter i forbindelse med rejser til højest 50.000 kr. årligt. Beløbsgrænsen opreguleres årligt.

Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. Loftet berører ikke arbejdsgiverens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi.

Rejsereglerne går ud på, at lønmodtagere m.v., der i relation til arbejdet foretager en rejse, enten kan få dækket udgifterne hertil af arbejdsgiveren ved en skattefri godtgørelse eller kan foretage fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der kan enten ske godtgørelse/fradrag for faktiske rejseudgifter mod dokumentation eller ved anvendelse af standardsatser. I 2009 og 2010 udgør standardsatserne efter reglerne 455 kr. pr. døgn for kost og småfornødenheder og 195 kr. pr. døgn for logi, dvs. i alt 650 kr. pr døgn.

Rejsefradraget begrænses ikke yderligere af bundgrænsen for lønmodtagerfradrag, hvorefter udgifter kun kan fradrages i det omfang, lønmodtagerens samlede fradragsberettigede udgifter overstiger 5.500 kr. (2010). Der kan således foretages fradrag for det fulde beløb på op til 50.000 kr.

De nye regler vil ikke være integreret i forskudsopgørelsen 2010, så den enkelte borger skal være opmærksom på det, når vedkommende oplyser beløbet på sin forskudsopgørelse.

Retur til oversigt.


Medarbejderobligationer

Ordningen, hvorefter virksomheder og selskaber har haft mulighed for skattefrit at tildele medarbejdere obligationer, ophæves fra 2010.

Hidtil har medarbejdere kunnet få tildelt medarbejderobligationer, hvoraf de første 5.200 kr. (2009) tildeltes afgiftsfrit, mens virksomheden har betalt en afgift på 45 pct. af værdien af obligationerne herudover. Værdien af obligationer inkl. eventuel afgift måtte ikke overstige 10 pct. af den ansattes løn, og obligationerne var båndlagt i 5 år.

Retur til oversigt.


Medarbejderaktier

Ordningen for individuelle medarbejderaktier, hvor ansatte ubegrænset og indkomstskattefrit ved tildelingen kan modtage aktier, såfremt udnyttelseskursen er højst 15 pct. lavere end aktiernes kursværdi, ophæves fra 2010.

Der vil fortsat være mulighed for at give op til 10 pct. af lønnen som skattefri aktier eller købe- og tegningsretter.

Afskaffelsen af skattebegunstigelsen af aktier tildelt efter 15 pct.-reglen indebærer, at ansatte, der modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal medregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktien, købe- eller tegningsretten kan omfattes af de skattebegunstigede ordninger, som bevares. Beskatningen skal ske for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til de modtagne købe- og tegningsretter og obligationer. Beskatningen skal ske som løn.

Retur til oversigt.


Loft over ratepensioner

Fra 2010 kan der maksimalt fortages indskud med fuld fradragsret på en ratepensionsordning (rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed med fradrags- eller bortseelsesret) på op til 100.000 kr. (2010-niveau). Beløbsgrænsen reguleres årligt.

Indbetalinger til ophørende livrenter skal medregnes under loftet på 100.000 kr.

Indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og livrenter med karakter af en livsvarig alderspension, skal ikke medregnes under loftet.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder loftet først fra og med 2015. Det vil sige, at selvstændigt erhvervsdrivende frem til og med 2014 med fradragsret kan indskyde et beløb svarende til op til 30 pct. af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed på en ophørende livrente eller en ratepensionsordning, også i det omfang det indskudte beløb overstiger 100.000 kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende vil fortsat med fuld fradragsret kunne indskyde beløb svarende til op til 30 pct. af overskuddet på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente.

Ligeledes opretholdes de gunstige regler om ophørspension, hvilket giver selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for med fradragsret at anbringe op til 2,5 mio. kr. (2010) på en ophørende livrente, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed ved ophør af virksomhed.

Retur til oversigt.


Aldersgrænsen for kapitalpension

Aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner forhøjes med 5 år gældende fra 31. maj 2009.

Aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger er fastsat i forhold til efterlønsalderen. Tilsvarende gælder for andre pensionsordninger. Forhøjelsen med 5 år betyder, at aldersgrænsen for udbetalinger fra kapitalpensionsordninger bliver senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod hidtil 10 år.

Retur til oversigt.


SP-bidrag

Opkrævningen af SP-bidraget er suspenderet på ubestemt tid. En genaktivering af bidraget kræver lovændring. Hidtil har det krævet lovgivning at suspendere bidraget.

Bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing - SP-bidraget - indførtes i 1998 og blev opkrævet i årene 1998-2003. Fra 2004 til 2009 har bidraget været suspenderet.

SP-bidraget udgjorde 1 pct. og beregnedes for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. Personer, der modtog arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetalte også bidrag på 1 pct. af overførselsindkomsten. Der beregnedes ikke bidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Unge under 17 år og personer over 64 år betalte ikke SP-bidrag. SP-bidragene indbetaltes til ATP, hvor beløbende konteredes skatteydernes opsparingskonti.

For så vidt angår opsparede midler i SP-ordningen, kan der ansøges om udbetaling af disse beløb i perioden fra 1. juni 2009 til 31. december 2009. Ved udbetalingen pålægges beløbet en afgift på 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten. ATP administrerer udbetalingen, som er frivillig.

Retur til oversigt.


Miljøtillæg til firmabil

Der indføres fra 2010 et miljøtillæg, der tillægges den skattepligtige værdi af fri bil til rådighed (firmabil). Miljøtillægget udgør den årlige ejerafgift for bilen. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejer­afgift, udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen.

Miljøtillægget giver et yderligere incitament for arbejdstageren til at vælge en brændstoføkonomisk firmabil, da tillægget er baseret på ejerafgiften, som er differentieret efter bilens brændstofforbrug.

Retur til oversigt.


Sundhedsfremmende afgiftsforhøjelser

Pr. 1. januar 2010 sker der ændringer og forhøjelser af afgiften på tobak og afgiftsforhøjelser på en række usunde fødevarer.Det drejer sig om:

  • Afgiften på cigaretter og røgtobak omlægges og forhøjes. En pakke cigaretter på 20 stk. vil stige med ca. 3 kr. inkl. moms. 20 stk. hjemmerullede cigaretter vil ligeledes stige med ca. 3 kr.
  • Afgiften på chokolade og sukkervarer (slik) forhøjes med 3,55 kr./kg. En plade chokolade på 100 gram vil dermed stige med ca. 44 øre inkl. moms. En pose slik på 1 kg vil stige med ca. 4,50 kr.
  • Afgiften på is (konsumis) forhøjes med 0,85 kr./liter. Prisen på en liter is vil dermed stige med ca. 1 kr.
  • Afgiften på sodavand omlægges, så afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 0,34 kr./liter og afgiften på sukkerholdige sodavand forhøjes med 0,17 kr./liter. En 1½ liters sodavand med sukker vil dermed blive ca. blive 32 øre dyrere, mens en 1½ liters sukkerfri sodavand vil blive ca. 64 øre billigere.

Medio 2010 indføres tillige afgift på 25 kr./kg mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier. Afgiften betyder, at f.eks. en pakke smør på 250 gram vil stige med ca. 4 kr. inkl. moms.

Retur til oversigt.


Grønne afgifter

Pr. 1. januar 2010 forhøjes visse energi- og miljøafgifter.

For husholdningerne drejer det sig bl.a. om:

  • Energiafgifterne på brændsel forhøjes med 15 pct. Fjernvarme må ligeledes forventes at stige, men størrelsen af stigningen afhænger af, hvordan fjernvarmen er produceret.
  • Afgiften på el forhøjes med 5 pct. Det betyder, at afgiften på 1 kWh el i 2010 forhøjes med 3,1 øre før moms og ca. 3,9 øre med moms i 2010.
  • Afgiften på el til elvarme forhøjes ligeledes med 5 pct. I 2010 svarer det til en forhøjelse på 2,6 øre/kWh før moms og ca. 3,3 øre/kWh med moms.
  • Derudover ændres en række andre afgiftsregler vedrørende energiproduktion, der kan have afsmittende effekt på prisen på f.eks. el og fjernvarme.

Pr. 1. januar 2011 forhøjes spildevandsafgiften:

  • Spildevandsafgiften forhøjes med 50 pct. Afgiften på en m3 spildevand vil dermed stige med op til 2,10 kr. inkl. moms, men typisk vil stigningen være mindre. Det afhænger bl.a. af rensningsprocessen i det lokale spildevandsanlæg. De forhøjede satser skal dog notificeres til EU-kommissionen. Forhøjelsen af spildevandsafgiften træder derfor ikke i kraft, før EU-kommissionen har godkendt dem. Forhøjelsen får tidligst virkning fra 2011.

Retur til oversigt.


Bilafgifter

Pr. 1. januar 2010 sker der ændringer i vægtafgiften for varebiler:

  • Ejere af varebiler, der er erhvervet som nye den 18. marts 2009 eller senere, skal betale ejerafgift i stedet for vægtafgift. Satserne for ejerafgift afhænger af, om der er tale om en benzin- eller dieselbil, og af hvor langt den kører pr. liter. Der skal første gang betales ejerafgift pr. 1. januar 2010. Dvs. at der for de nye varebiler betales vægtafgift indtil udgangen af 2009, hvorefter der starter en nu afgiftsperiode. Samtidig ændres afgiftsperioden fra et helt år til et halvt år, på samme måde som for personbiler.

    Ejere af varebiler, der er erhvervet som nye inden den 18. marts 2009, skal som hidtil betale vægtafgift.
  • Der indføres et tillæg på 1.000 kr. til ejerafgiften for dieselbiler uden partikelfiltre. Tillægget vedrører alle dieseldrevne personbiler, uanset alder, og dieseldrevne varebiler, der er erhvervet som nye den 18. marts 2009 eller senere. Tillægget skal betales første gang der betales ejerafgift i 2010.

    Der er ikke partikeltillæg for varebiler, der er erhvervet som nye inden den 18. marts 2009.

Retur til oversigt.


Grøn check

Der indføres fra 2010 en skattefri kompensation - "grøn check" - for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v. Kompensationsbeløbet udgør 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år og på 300 kr. pr. barn for op til 2 børn.

Kompensationsbeløbet til børnene udbetales som udgangspunkt til moderen.

For personer med indkomster over 362.800 kr. (opgjort som indkomstgrundlaget for topskatten) aftrappes kompensationsbeløbet. Aftrapningsgrænsen reguleres årligt. Indkomstaftrapningen for børn baseres på den voksne modtagers indkomst.

Aftrapningen af kompensationsbeløbet sker med et beløb svarende til 7,5 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger aftrapningsgrænsen. Aftrapningen kan dog ikke overstige kompensationsbeløbet.

Beløbet efter eventuel aftrapning indregnes i forskudsopgørelsen og udmøntes ved, at skattekortfradraget bliver større end ellers. Ved årsopgørelsen vil et evt. overskydende beløb, der ikke har kunnet gives som "rabat" i skatten, blive udbetalt som overskydende skat.

I de følgende eksempler uddybes reglerne for beregning og aftrapning af den "grønne check" for personer uden og med børn.

  • Eksempel 1:

    En person har i 2010 fået opgjort sit beregningsgrundlag for topskat til 362.800 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da topskattegrundlaget netop ikke overstiger aftrapningsgrænsen i 2010, bliver den "grønne check" på 1.300 kr. - der indregnes i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2010 og ydes endeligt i forbindelse med årsopgørelsen for 2010 - ikke aftrappet for personen.
  • Eksempel 2:

    En person har i 2010 fået opgjort sit topskattegrundlag til 372.800 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da topskattegrundlaget overstiger aftrapningsgrænsen med 10.000 kr., skal den "grønne check" på 1.300 kr. aftrappes for personen. Beløbet aftrappes med 7,5 pct. af 10.000 kr., hvilket udgør 750 kr. Personen modtager således en reduceret "grøn check" på 550 kr., der ydes foreløbigt i løbet af indkomståret og opgøres endeligt i forbindelse med årsopgørelsen for 2010.
  • Eksempel 3:

    En person har i 2010 et topskattegrundlag på 380.133 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da den personlige indkomst m.v. overstiger aftrapningsgrænsen med 17.333 kr., skal den "grønne check " på 1.300 kr. aftrappes. Aftrapningen sker med 7,5 pct. af 17.333 kr., hvilket udgør 1.300 kr. Personen modtager således ikke en "grøn check", da beløbet aftrappes fuldt ud.
  • Eksempel 4:

    En enlig forsørger har i 2010 et topskattegrundlag på 380.133 kr. Personen har et barn under 18 år. Da personen har et topskattegrundlag, der overstiger aftrapningsgrænsen i 2010 med 17.333 kr., modtager den pågældende ikke det skattefri beløb på 1.300 kr. Personen vil derimod modtage et beløb på 300 kr. for barnet under 18 år. Havde den pågældende derimod et topskattegrundlag på 384.133 kr. eller derover, ville også den supplerende "grønne check" blive aftrappet fuldt ud.
  • Eksempel 5:

    Et ægtepar har i 2010 henholdsvis et topskattegrundlag på 382.800 kr. og på 342.800 kr. Den første ægtefælle får aftrappet sin "grønne check" på 1.300 kr. fuldstændigt. Da den anden ægtefælle har et topskattegrundlag, der ligger under aftrapningsgrænsen på 362.800 kr. i 2010, sker der ingen aftrapning af denne ægtefælles "grønne check" på 1.300 kr.
  • Eksempel 6:

    Reglerne indebærer, at aftrapningsgrundlaget som udgangspunkt opgøres på grundlag af den enkelte ægtefælles personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud. Har ægtefællerne tilsammen positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. (2010-niveau), opgøres kapitalindkomsten for ægtefællerne under ét. Aftrapningsgrundlaget forhøjes i disse tilfælde ved, at ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst ud over 80.000 kr. lægges til den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

    Denne ægtefælles aftrapningsgrundlag består således af vedkommendes personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud med tillæg af ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst ud over 80.000 kr., mens den anden ægtefælles aftrapningsgrundlag udgøres af den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud og uden hensyntagen til positiv nettokapitalindkomst.

    Hustruen har i 2010 en personlig indkomst på 380.133 kr. Manden har en personlig indkomst på 100.000 kr. og positiv nettokapitalindkomst på 88.000 kr. Ægteparret har to børn under 18 år. Positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr., medregnes til hustruens aftrapningsgrundlag, da hun har den højeste personlige indkomst. Hustruens aftrapningsgrundlag udgør herefter 388.133 kr. Hustruens "grønne check" på 1.300 kr. aftrappes fuldt ud. Det samme gør den supplerende "grønne check" på 600 kr. Mandens aftrapningsgrundlag udgør alene hans personlige indkomst på 100.000 kr. Mandens "grønne check" på 1.300 kr. aftrappes derfor ikke.

Retur til oversigt.


Dag til dag rente ved procentgodtgørelse og restskattetillæg

Med virkning fra den 1. januar 2010 ændres reglerne for indbetaling af forskudsskat samt for procenttillæg til restskat og procentgodtgørelse for overskydende skat.

Det bliver muligt ubegrænset at indbetale yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret mod betaling af en årligt variabel dag-til-dag rente. Den hidtidige 40.000 kr.'s grænse for indbetaling af restskat uden procenttillæg ophæves.

Dag-til-dag renten beregnes for perioden fra 1. januar i året efter indkomståret og frem til og med den dag, hvor skatteyderen indbetaler beløbet. Renten fastsættes til renten i opkrævningsloven tillagt 2 procentenheder. Dag-til-dag renten vil for 2010 udgøre 5,4 pct., forudsat at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts 2009.

Rentebeløbet fradrages i indbetalingen, inden den resterende indbetaling og de øvrige forskudsskatter for året indgår i opgørelsen af slutskatten.

Der vil på SKATs hjemmeside blive etableret et regnemodul, hvor skatteyderen kan beregne rentebeløbet ud fra oplysninger om, hvor stort et beløb der ønskes indbetalt i yderligere forskudsskat, og hvilken dag beløbet indbetales.

Procenttillæggene ved tilbagebetaling af overskydende skat og tillægget til restskat gøres tilsvarende variable.

Procenttillægget til overskydende skat opgøres som rentesatsen i opkrævningsloven med fradrag af 2 procentenheder. Konkret betyder det, at satsen for godtgørelse ved udbetaling af overskydende skat i 2010 for indkomståret 2009 vil være på 1,4 pct. forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts 2009.

Procentsatsen af restskattetillægget opgøres som rentesatsen i opkrævningslovens med tillæg af 4 procentenheder. Konkret betyder det, at satsen for restskattetillægget ved opkrævning af restskat i 2010 for indkomståret 2009 vil være på 7,4 pct. forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts 2009.

Retur til oversigt.


Indeholdelsesprocenten for A-skat

Fra indkomståret 2010 nedsættes indeholdelsesprocenten ved manglende skattekort fra 60 til 55 pct.

Indeholdelsesprocenten anvendes i tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort. I disse tilfælde skal der fremover indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag.

Langt de fleste arbejdsgivere indhenter skattekortet elektronisk fra time til time hos SKAT. Situationen, hvor arbejdsgiveren skal foretage et skattetræk på 55 pct., fordi skattekortet ikke forefindes hos arbejdsgiveren, er oftest forekommende, hvor der udbetales A-indkomst til personer, der ikke er forskudsregistreret med skattekort. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende samtidig oppebærer lønindkomst eller får udbetalt dagpenge fra en arbejdsløshedskasse. Det kan også være tilfælde, hvor en skatteyder fra udlandet tager ansættelse i en dansk virksomhed.

Retur til oversigt.


Det sker i 2011:

Udligningsskat

Der indføres fra 2011 en midlertidig udligningsskat med følgende indhold:
- Udligningsskattesatsen er 6 pct.
- Udligningsskatten skal kun betales af samlede pensionsudbetalinger over et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau), svarende til hvad mellem- og topskattegrænsen ville have været i 2010 uden Forårspakke 2.0. Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der overføres op til 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst til den anden ægtefælle.
- Den samlede varighed af udligningsskatten er 9 år. Satsen på 6 pct. fastholdes på samme niveau i 4 år, dvs. for 2011 - 2014. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 procentenheder årligt.
- Udligningsskatten er dermed fuldt udfaset i 2020.
- Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra kapitalpensioner eller invalidepension.
- Udligningsskatten pålægges heller ikke førtidspension eller efterløn.

Retur til oversigt.


AM-bidrag

Fra 2011 bliver der indført en ny og forenklet arbejdsmarkedsbidragslov.

Arbejdsmarkedsbidraget er også i den nye lov en almindelig indkomstskat på 8 pct., og man har stadig fradrag for arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den personlige indkomst.

En række historisk begrundede fritagelser bliver afskaffet med den nye lov. Det drejer sig om følgende:

  • Fritagelse for personer, som er socialt sikret i udlandet.
  • Fritagelse for indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast ejendom beliggende i udlandet.
  • Fritagelse for indkomst, som Færøerne eller Grønland ikke er afskåret fra at beskatte.
  • Fritagelse for honorarindkomster, som ikke kan henføres til personligt arbejde eller til selvstændig virksomhed.

De hidtidige regler om fritagelse for forfatteres bibliotekspenge bliver opretholdt.

Retur til oversigt.


Opkrævning af AM-bidrag

Fra 2011 ændres reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det fremover sker efter samme regler, som gælder for de øvrige skatter.

Reglerne i kildeskatteloven om tillæg, godtgørelse og forrentning af forfaldne indkomstskatter kommer således også til at gælde for arbejdsmarkedsbidrag.

Integreringen i de almindelige opkrævningsregler indebærer ikke nogen ændring af den måde, indeholdelse af AM-bidraget administreres på.

Retur til oversigt.


Det sker i 2012:

Reduktion af værdien af fradrag

Fra 2012 sammenlægges sundhedsbidraget og bundskatten gradvist, så beskatningsgrundlaget udgøres af grundlaget for bundskatten.

Sundhedsbidraget sænkes med 1 pct.enhed og bundskatten forhøjes tilsvarende med 1 pct.enhed årligt fra 2012 til 2019.

Da negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag kan fradrages i grundlaget for sundhedsbidraget, men ikke i grundlaget for bundskatten, medfører den gradvise sænkning af satsen for sundhedsbidraget og den tilsvarende forhøjelse af bundskatteprocenten, at skatteværdien af fradragene gradvist reduceres med 8 procentenheder fra ca. 33,5 pct. til ca. 25,5 pct. over perioden 2012 til 2019 (gennemsnitskommune inkl. kirkeskat).

Der henvises til oversigten Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 - indfasning af satser og beløbsgrænser 2010 til 2019.

Retur til oversigt.


Bundfradrag ved reduktion af rentefradraget

Reduktionen af værdien af rentefradraget kommer ikke til at omfatte negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. for ugifte og op til 100.000 kr. for ægtepar.

For rentefradrag under denne beløbsgrænse fastholdes skatteværdien på ca. 33,5 pct. som hidtil. Bundfradraget på 50.000 kr./100.000 kr. reguleres ikke.

Fastholdelsen af fradragsværdien sker skatteteknisk ved, at der beregnes et nedslag, der gives i de beregnede skatter. I 2012 udgør nedslaget 1 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 500 kr. for ugifte og 1.000 kr. for ægtepar. Fra indkomståret 2019 udgør nedslaget i skatten 8 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 4.000 kr. for ugifte og 8.000 kr. for ægtepar. Nedslaget modregnes i skatterne på samme måde, som der sker modregning af skatteværdien af personfradraget.

For en person, der eksempelvis i 2012 har negativ nettokapitalindkomst på 50.000 kr., beregnes nedslaget som 1 pct. af 50.000 kr. eller 500 kr. Den 1 pct. svarer til nedsættelsen af sundhedsbidraget, der i 2012 er sket med 1 pct.enhed. Er den negative nettokapitalindkomst kun på 20.000 kr., udgør nedslaget 200 kr., og hvis den negative nettokapitalindkomst udgør 75.000 kr., beregnes nedslaget af maksimalt 50.000 kr., dvs. 500 kr.

For ægtefæller opgøres nettokapitalindkomsten samlet, således at eventuel positiv nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes ved opgørelsen af den anden ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst. Har en gift person eksempelvis negativ nettokapitalindkomst på 40.000 kr., mens ægtefællen har positiv nettokapitalindkomst på 20.000 kr., beregnes nedslaget på grundlag af ægteparrets samlede nettokapitalindkomst, der udgør en negativ nettokapitalindkomst på 20.000 kr. Et evt. uudnyttet nedslag hos den ene ægtefælle kan overføres til modregning i den anden ægtefælles skatter.

Nedslaget beregnes og gives automatisk i forbindelse med beregningen af indkomstskatterne.

Retur til oversigt.


Beskæftigelsesfradraget

I 2012 forhøjes beskæftigelsesfradraget til 4,4 pct., og det maksimale fradrag hæves til 14.100 kr. (2010-niveau).

De følgende år forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere, således at skatteværdien af beskæftigelsesfradraget fastholdes på det hidtidige niveau på trods af den gradvise reduktion af værdien af ligningsmæssige fradrag. Fra 2019 udgør beskæftigelsesfradraget således 5,6 pct. og det maksimale fradrag 17.900 kr. (2010-niveau).

Der henvises til oversigten Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 - indfasning af satser og beløbsgrænser 2010 til 2019.

Retur til oversigt.


Tillæg til befordringsfradraget for lavtlønnede

Det særlige tillæg til befordringsfradraget for lavtlønnede forhøjes fra 25 pct., maks. 6.000 kr., til 29 pct., maks. 7.000 kr. Fra 2013 til 2019 forhøjes tillægget yderligere gradvist til 64 pct., maks. 15.400 kr., således at der kompenseres for reduktionen af fradragenes værdi fra ca. 33,5 pct. til ca. 25,5 pct.

Tillægget aftrappes som hidtil i indkomstintervallet mellem 248.700 kr. og 298.700 kr. (2010-niveau).

Der henvises til oversigten Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 - indfasning af satser og beløbsgrænser 2010 til 2019.

Der henvises også til særskilt side med belysning af reglerne om befordringsfradrag (åbner i nyt vindue).

Retur til oversigt.


Standardfradraget for dagplejere

I 2012 forhøjes standardfradraget for dagplejere fra 46 pct. til 47 pct. af vederlaget. Fra 2013 til 2019 forhøjes standardfradraget yderligere gradvist til 60 pct., således at der kompenseres for reduktionen af fradragenes værdi fra ca. 33,5 pct. til ca. 25,5 pct.

Der henvises til oversigten Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 - indfasning af satser og beløbsgrænser 2010 til 2019.

Retur til oversigt.


Gaver til almenvelgørende foreninger

Fra 2012 kan man få fradrag for hele donationen, som gives til en eller flere velgørende foreninger. Der er fortsat maksimalt fradrag for donationer på samlet op til 14.500 kr. årligt (2010-niveau).

Det vil ikke som hidtil være en betingelse, at donationen til en forening udgør mindst 500 kr., og skatteyderen vil få fradrag for hele det beløb, som i løbet af året bliver givet til velgørende formål uden fradrag for de første 500 kr.

Det er som hidtil en betingelse for fradraget, at beløbet indberettes af foreningerne med oplysning om giverens cpr-nr., således at det automatisk indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Retur til oversigt.


Kilometergrænsen for daglig befordring

Fra 2012 forhøjes kilometergrænsen fra 100 km til 120 km for befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, hvor der gives ­fradrag med normalsatsen. For daglig befordring ud over 120 km udgør satsen 50 pct. af normalsatsen.

I 2012 beregnes det almindelige befordringsfradrag med 1,90 kr. pr. km (2009-sats) for daglig befordring mellem 24 og 120 km (100 pct. af satsen), og med 0,95 kr. pr. km for daglig befordring over 120 km (50 pct. af satsen).

Satsen fastsættes en gang årligt af Skatterådet.

Der henvises også til særskilt side med belysning af reglerne om befordringsfradrag (åbner i nyt vindue).

Retur til oversigt.


Udkantskommuner

Den midlertidige ordning vedrørende forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til 2018.

Ordningen indebærer, at pendlere, der bor i 16 særligt udpegede udkantskommuner, får et forhøjet befordringsfradrag for kørsel over 100 km dagligt (120 km fra 2012) mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget for kørsel ud over 100 km (120 km) kan beregnes med samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km (>120 km) dagligt.

Der henvises også til særskilt side med belysning af reglerne om befordringsfradrag (åbner i nyt vindue).

Retur til oversigt.


Kompensationsordningen

Fra 2012 indføres der en kompensationsordning, så personer med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten ikke kan miste mere som følge af reduktionen af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag, end de får i indkomstskattelettelser. Kompensationsordningen løber fra 2012 til 2019.

Kompensationsbeløbet beregnes maskinelt på baggrund af oplysningerne på selvangivelsen for det enkelte indkomstår og vil automatisk blive indregnet i forskuds- og årsopgørelsen.

Kompensationsordningen består af følgende elementer:

  • Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem:
    1. skattenedsættelsen i det givne år som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen samt nedsættelsen af aktieindkomstskatten med fradrag af skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010, og
    2. skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar samt ligningsmæssige fradrag som følge af nedsættelsen af værdien af fradragene.
  • Er forskelsbeløbet negativt (skattestigningen er større end skattenedsættelsen), gives der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb.
  • Kompensationsbeløbet udmåles på grundlag af det aktuelle års indkomster, fradrag og negativ nettokapitalindkomst. Der ydes således også kompensation for negativ nettokapitalindkomst, der kan henføres til f.eks. boligkøb i nuværende og fremtidige år. Ordningen betyder i praksis, at skatteværdien af rentefradrag m.v. højst kan svare til værdien i dag.

Nedenfor er vist et eksempel på opgørelsen af kompensationsbeløbet i 2016 for en ugift skatteyder med en lønindkomst på 400.000 kr., rentefradrag på 110.000 kr. og ligningsmæssige fradrag inkl. beskæftigelsesfradrag på 76.000 kr. Det bemærkes, at der er tale om atypisk store fradrag i forhold til indkomsten.

Eksemplet viser, at den beregnede skattenedsættelse beregnet på indkomsten i indkomståret 2016 udgør 5.915 kr., mens skattestigningen som følge af nedsættelsen af værdien af fradragene beregnet på fradragene i indkomståret 2016 udgør 7.301 kr. Da forskelsbeløbet er negativt, modregnes beløbet på 1.386 kr. i indkomstskatten for 2016.

Eksempel på beregning af kompensationsbeløbet i 2016 for en skatteyder med store fradrag i forhold til indkomsten
(Alle beløb er i 2010-niveau)
Indkomster og fradrag i 2016: Kr.
Lønindkomst (1) 400.000
Arbejdsmarkedsbidrag, 8,0 pct. af (1) (2) 32.000
Personlig indkomst (1) ÷ (2) = (3) 368.000
Negativ nettokapitalindkomst (4) 110.000
Ligningsmæssige fradrag ekskl. beskæftigelsesfradrag (5) 60.000
Beskæftigelsesfradrag, 5,0 % af (1), dog maks. 16.000 kr.1) (6) 16.000
Samlede ligningsmæssige fradrag (5) + (6) = (7) 76.000
Aktieindkomst (8) 8.000
Bundfradrag efter hidtidige regler 2) (9) 44.800
Opgørelse af forskelsbeløb:
Skattenedsættelse: Kr. Kr.
1) Bundskattelettelse:
    1,5 pct. af (3) ÷ (9)
1,5 pct. af 323.200 kr.   4.848
2) Mellemskattelettelse:
    6 pct. af (3) ÷ 362.800 kr.3)
6,0 pct. af 5.200 kr.   312
3) Topskattelettelse:
     15 pct. af (3) ÷ 362.800 kr.3)
  ÷ 15 pct. af (3) ÷ 409.100 kr.
15,0 pct. af 5.200 kr.
÷ 15,0 pct. af       0 kr.
780
÷    0

780
4) Aktieindkomstskattelettelse:
     1 pct. af (8)
1,0 pct. af 8.000 kr.   80
5) Skattelettelse ved forhøjelse af beskæftigelsesfradrag:
     33,5 pct. af (6)
  ÷ 33,5 pct. af 4,25 pct. af (1), maks. 14.200 kr.3)
33,5 pct. af 16.000 kr.
÷ 33,5 pct. af 14.200 kr.
5.360
÷ 4.757
603
6) Skatteskærpelse ved nulregulering af personfradraget i 2010:
    Skatteværdien beregnet som for personfradraget
37,26 pct. af 1.900 kr.   ÷ 708
Samlet skattenedsættelse 1) - 6): 5.915
7) 8 pct. ÷ sundhedsbidragsprocenten i 2016:
    8 pct. ÷ 3 pct. = 5 pct.
     
    Rentefradrag: 5 pct. af (4) ÷ 39.975 kr.4) 5 pct. af 70.025 kr. 3.501  
    Ligningsmæssige fradrag: 5 pct. af (7) 5 pct. af 76.000 kr. 3.800  
Samlet skattestramning på fradragene 7): ÷ 7.301
Forskelsbeløb/kompensation: ÷ 1.386

1) Beskæftigelsesfradraget i 2016. (2010-niveau)
2) Bundfradraget svarer til det personfradrag, der ville have været gældende i 2010 uden Forårspakke 2.0.
3) Det maksimale beskæftigelsesfradrag og mellem- og topskattegrænsen, der indgår i kompensationsordningen, svarer til de beløbsgrænser, der ville have været gældende i 2010 uden Forårspakke 2.0.
4) Kun negativ nettokapitalindkomst over bundgrænsen medregnes. Bundgrænsen, der udgør 50.000 kr. i 2010, reguleres ikke. Beløbsgrænsen er derfor i eksemplet deflateret med 3,8 pct. årligt fra 2010 til 2016. Det er dog af illustrative årsager forudsat, at renteudgifterne ikke falder i takt med amortisationen af lånet i den samme periode.

 

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, foretages en samlet beregning af kompensationen. Kompensationen opgøres således som summen af forskelsbeløbene, der beregnes for hver ægtefælle. Herefter fordeles forskelsbeløbet i forhold til størrelsen af det beløb, der for hver af ægtefællerne medregnes som skattestigning.

Negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes i den anden ægtefælles eventuelle positive nettokapitalindkomst, inden lempelsesbeløbet som følge af ophævelsen af mellemskatten beregnes. Beregningen foretages således på det grundlag, som mellemskatten hidtil er beregnet på. Tilsvarende kan uudnyttet bundfradrag i mellemskatten i beregningen overføres til den anden ægtefælle.

I relation til beregningen af skattestigningen (den reducerede værdi af fradragene), modregnes evt. positiv nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle i den anden ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst.

Beløbsgrænserne i kompensationsordningen reguleres årligt.

Retur til oversigt.

 

Mere information på SKATs hjemmeside

Har du yderligere spørgsmål til de nye regler, henvises også spørgsmål/svar for henholdsvis borgere og virksomheder på SKATs hjemmeside (åbner i nyt vindue).