Skatteministeriet

Ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld)

Ejendomsbeskatning I Danmark betaler boligejere to typer af skat af fast ejendom – ejendomsværdiskat til staten og ejendomsskat (grundskyld) til kommunen. Skatterne beregnes med udgangspunkt i de offentlige ejen-domsvurderinger, som foretages af SKAT.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld)

Ejendomsværdiskatten beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien, mens ejendomsskatten (grundskylden) beregnes med udgangspunkt i grundværdien.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten beregnes som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering.  Ejendomsværdiskatten udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 pct. af resten, hvis ejendomsværdien er højere.

Ejendomsværdibeskatningen er underlagt et nominelt skattestop, sådan at grundlaget for ejendomsværdibeskatningen udgør det mindste af:

  • 2001-vurderingen tillagt 5 pct.
  • 2002-vurderingen.
  • Den aktuelle vurdering.

Den aktuelle vurdering har derfor i praksis kun betydning for ejendomsværdiskatten for relativt få boligejere. Det skønnes, at knap 5 pct. af boligejerne i øjeblikket betaler ejendomsværdiskat efter den aktuelle vurdering, mens de resterende 95 pct. betaler ejendomsværdiskat af 2001 eller 2002-vurderingen, som er lavere end den aktuelle vurdering.

Ejendomsskat (grundskyld)

Ejendomsskatten (grundskylden) er en skat på selve jorden. Grundskylden beregnes som en andel af ejendommens grundværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering.

Skatten tilfalder den kommune, hvor ejendommen ligger. Taksten eller grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser. Dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille.

Afgiftsgrundlaget for grundskylden er fastsat som det mindste af:

  • Den aktuelle grundværdi.
  • Forrige års grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent (grundskatteloftet). Reguleringsprocenten beregnes årligt og er mellem 3 og 7 pct.

Det skønnes, at afgiftsgrundlaget i 2013 er lig den aktuelle grundværdi for godt 10 pct. af enfamiliehusene, mens afgiftsgrundlaget er lig grundskatteloftet for de resterende knap 90 pct. Det betyder, at den aktuelle vurdering kun har betydning for et mindre antal boligejere.

Hvis grundværdien stiger, kan grundlaget for opkrævning af grundskyld også stige, men kun med reguleringsprocenten. Hvis grundværdien falder, kan grundlaget for opkrævning af grundskyld alligevel stige, så længe sidste års beskatningsgrundlag reguleret med reguleringsprocenten ("grundskatteloftet") ligger under den aktuelle vurdering.

Provenu fra ejendomsbeskatning på ejerboliger

Provenuet fra de samlede ejendomsskatter på ejerboliger var i 2012 ca. 25 mia. kr., fordelt nogenlunde ligeligt mellem grundskyld og ejendomsværdiskat. I 2013 skønnes provenuet fra ejendomsbeskatning på ejerboliger at stige til 26,1 mia. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Ejendomsbeskatning på ejerboliger i 2012 og 2013 (mia. kr.)
  2012 2013
Grundskyld, ejerboliger 12 12,9
Ejendomsværdiskat 13 13,2
Ejendomsbeskatning for ejerboliger i alt 25 26,1

Kilde: Skatteministeriet