Skatteministeriet
Mennesker i fodgængerfelt

1999-skattejusteringen (Pinsepakken)

Som led i sikringen af en bedre balance i det økonomiske opsving siden 1993 gennemførte regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten en skattejustering i juni 1998 der indeholdt en række langsigtede justeringer af den økonomiske politik (Pinsepakken). Et afgørende bidrag hertil var justering af personskattesystemet.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
1999-skattejusteringen (Pinsepakken)

Baggrund

De kommunale skattestigninger siden 1993 havde især belastet personer med lav indkomst. Den højeste skatteprocent var i kraft af skatteloftet kun effektivt steget 1,0 procentpoint, mens den gennemsnitlige kommuneskatteprocent var steget 2,2 procentpoint fra 1993 til 1998. Derfor ønskede regeringen at sænke skatten for de lavtlønnede og hæve skatteloftet.

1999-skattejusteringen fulgte strukturelt sporene fra 1994-omlægningen med skattelettelser til de laveste indkomster, højere mellemskattegrænse, sænkning af skattesatserne på lønindkomst, højere skatteloft, forhøjelse af en række grønne afgifter og reduktion af rentefradragets skatteværdi til kommuneskatteniveau.

Indhold

1999-skattejusteringen indeholdt følgende elementer:

  • Den statslige bundskat sænkedes gradvis fra 8 pct. til 5½ pct. i 2002.
  • Det skrå skatteloft hævedes fra 58 til 59 pct. med virkning fra og med 1999.
  • Grænsen for mellemskatten forhøjedes over 4 år ekstraordinært med 8.000 kr. årligt.
  • Den midlertidige pensionsopsparing til ATP på 1 pct. blev fra 1999 gjort permanent med ens pensionstilskrivning uafhængig af indbetaling. Bidraget skiftede herved karakter til at være en skat, der indgik i skattetrykket. Overførselsmodtagere skulle betale bidrag på 1 pct.
  • Negativ nettokapitalindkomst udgik af grundlaget for mellemskatten fra og med 1999. Hermed reduceredes skatteværdien af rentefradraget fra typisk godt 46 pct. til ca. 40 pct. i 1999.
  • Negativ nettokapitalindkomst udgik af grundlaget for den statslige bundskat med halv virkning i 2000 og fuld virkning i 2001. Herved reduceredes skatteværdien af rentefradraget til ca. 36 pct. i 2000 og til ca. 33 pct. fra og med 2001 i en kommune med gennemsnitlig kommunale skatter.
  • Ligningsmæssige fradrag udgik af grundlaget for den statslige bundskat fra og med 2002. Ændringen reducerede skatteværdien af fradragene til ca. 33 pct. i en gennemsnitskommune.
  • Der indførtes overgangsregler for personer med renteudgifter over 20 pct. af personlig indkomst og for personer med store ligningsmæssige fradrag (over 40.000 kr.) frem til 2006.
  • Bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget ophævedes fra og med 1999.
  • Indbetalinger til kapitalpensionsopsparing kunne fra og med 1999 ikke fratrækkes i topskattegrundlaget. Det reducerede fradragsværdien for topskatteydere fra ca. 59 pct. til ca. 45 pct.
  • Kapitalindkomstbeskatningen af lejeværdien af egen bolig erstattedes fra 2000 af en progressiv kommunal ejendomsværdiskat på 10 promille/30 promille under/over ca. 2,7 mio. kr. Der gives nedslag for boligejere, der har erhvervet bolig senest 1. juli 1998 og der indførtes indkomstafhængige nedslag i ejendomsværdiskatten for pensionister.
  • Den skattepligtige værdi af firmabil forhøjedes.
  • Grønne afgifter på fyringsolie, naturgas, kul, el og benzin forhøjedes.
  • Beskatningen af afkast af pensionsordninger moderniseredes og tilpassedes et samfund med lav rente og lav inflation. Realrenteafgiften omlagdes til en fast kapitalafkastskat på 26 pct. på et bredere grundlag og med et lagerprincip. Aktieafkast i pensionssektoren beskattedes med 5 pct.

Med Pinsepakkens skattejustering skete der et yderligere skift fra skat på løn til grønne afgifter.

Temaside om skattereformer og skatteomlægninger siden 1987
Skiftende regeringer har siden 1987 gennemført en række forskellige skattereformer og skatteomlægninger. Skatteministeriet har lavet en samlet oversigt, som giver et overblik over dem alle.

Gå til temasiden