Skatteministeriet
Pengesedler

1994-skatteomlægningen

Som led i den økonomiske politik (Ny kurs mod bedre tider) gennemførte den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti) i juni 1993 med virkning fra 1994 en skatteomlægning med indfasning i årene 1994-1998. Skatteomlægningen var et hovedelement i regeringens bestræbelser på at kickstarte den danske økonomi.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
1994-skatteomlægningen

Baggrund

Et sagkyndigt udvalg havde i 1992 fremlagt en rapport med forslag til en skattereform. Rapporten anbefalede videreførelse af grundstrukturen i 1987-reformen dog med ændringer for at styrke incitamentsstrukturen og reducere skattetænkningsmulighederne.

Hovedpunkterne var:

  • Skattegrundlaget opgøres så vidt muligt ens for alle.
  • Sænkning af marginalskatterne fuldt finansieret.
  • Ensartet beskatning af forskellige former for indkomst bl.a. for at modvirke skattearbitrage.
  • Positiv nettokapitalindkomst beskattes progressivt på linie med personlig indkomst.
  • Personalegoder mv. underkastes fuld beskatning.
  • Øget anvendelse af grønne afgifter på bl.a. energi, trafik og vand.
  • Langsigtet og holdbar afklaring af boligejernes skattemæssige stilling.
  • Størst mulig fordelingsmæssig balance.
  • Forenkling af skattereglerne.

Indhold

En stor del af udvalgets ideer var indeholdt i omlægningen, der blev gennemført i 1993 med virkning fra og med indkomståret 1994. Omlægningen var underfinansieret i 1994 med 4 - 5 mia. kr. som led i "kick-starten" af økonomien.

  • Marginalskatterne for lønindkomst sænkedes fra 1994 frem til 1998 på alle indkomsttrin.
  • Der indførtes en bundskat på 14,5 pct. faldende til 8 pct. i 1998 på basis af skattepligtig indkomst til afløsning af den hidtidige 22 pct.skat på samme grundlag.
  • Den hidtidige 6 pct.skat for indkomst over ca. 170.000 kr. udfasedes, og positiv nettokapitalindkomst udgik af grundlaget. Positiv nettokapitalindkomst indgik fortsat i grundlaget for topskatten, dog kun med den del der oversteg 20.000 kr. (ægtepar 40.000 kr.).
  • Kapitalindkomst - også negativ - indgik i grundlaget for den ny mellemskat på 6 pct. Herved bevaredes værdien af rentefradraget, selv om bundskatten blev reduceret.
  • Det skrå skatteloft sænkedes gradvist til 58 pct., og formueskatteloftet i takt hermed indtil det i 1997 blev ophævet i forbindelse med afskaffelsen af formueskatten.
  • Der indførtes et lønafhængigt arbejdsmarkedsbidrag på bruttoindkomst på 5 pct. i 1994 stigende til 8 pct. fra og med 1997.
  • Lejeværdisatserne for ejerboliger nedsattes, og der indførtes adgang til kontantlån og mulighed for konvertering af gamle kontantlån uden at miste fradrag for kurstab.
  • Der gennemførtes en sammenhængende udbytte- og aktieavancebeskatning, skærpet ejendomsavancebeskatning og beskatning af goodwill. Beskatningen af en række personalegoder, herunder fri bil, effektiviseredes og skærpedes, og der blev grebet ind overfor en række skattebetingede arrangementer.
  • Samtidig med skatteomlægningen blev sociale pensioner og kontanthjælp bruttoficeret, dvs. hidtil skattefri eller delvist skattefri ydelser blev forhøjet og gjort skattepligtige. Herved blev de sociale pensioner umiddelbart sammenlignelig med andre indkomster og fik del i skattereduktionerne i indfasningsperioden. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster, men ydelserne tilpassedes svarende til procentsatsen for arbejdsmarkedsbidraget.
  • Bruttoficeringen af overførselsindkomsterne medførte såvel et teknisk betinget højere udgiftstryk som et teknisk betinget højere skattetryk.
  • Miljøhensynet udmøntedes ved en større anvendelse af afgifter. Fuldt gennemført beløb de grønne afgifter sig til i alt ca. 12 mia. kr. på tre hovedområder - trafik, energi og vand. Provenuet medgik til finansiering af reduktion af indkomstskatten.

Temaside om skattereformer og skatteomlægninger siden 1987
Skiftende regeringer har siden 1987 gennemført en række forskellige skattereformer og skatteomlægninger. Skatteministeriet har lavet en samlet oversigt, som giver et overblik over dem alle.

Gå til temasiden