Skatteministeriet
Nationalbanken

1987-skattereformen

Med baggrund i en aftale fra juni 1985 mellem de daværende regeringspartier (Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre gennemførtes i marts 1986 et lovkompleks, der tilsammen udgjorde 1987-skattereformen.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
1987-skattereformen

Målsætningen med skattereformen var bl.a. at sænke marginalskatteprocenterne på personlig indkomst, styrke den private opsparing og gøre skattesystemet robust overfor skattespekulation.

Baggrund

Det danske skattesystem var forud for skattereformen i 1987 i international sammenhæng karakteriseret ved stor vægt på indkomstskatten med høje marginalskatteprocenter - også for lav- og mellemindkomster på grund af aftrapningen af sociale ydelser - og lav vægt på arbejdsmarkedsbidrag og sociale bidrag på bruttoindkomst. Skattegrundlaget var relativt smalt, fordi renteudgifter og andre fradrag kunne trækkes fra på toppen af indkomsten.

Derfor ønskede regeringen med skattereformen at sænke marginalskatten og nedsætte de skattemæssige fradrag.

I starten af 80erne havde Danmark desuden store underskud på betalingsbalancen. Derfor ønskede regeringen at øge den private opsparing og sænke det private forbrug. Det gjorde man dels i den såkaldte "Kartoffelkur" fra 1986, hvor det blev dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri. Skattereformen understøttede samme målsætning ved at forbedre vilkårene for privat opsparing.

Der var før skattereformen stærke incitamenter til skattespekulation og skattebetingede arrangementer på grund af høj skatteværdi af rentefradraget og lavt beskattede eller skattefri indkomstformer. Positiv kapitalindkomst placeredes, hvor beskatningen var lavest, og negativ kapitalindkomst (renteudgifter) hvor skatteværdien var højest (op til 73 pct.). Skattereformen skulle derfor bidrage til at gøre skattesystemet mere robust overfor skattespekulation.

Indhold

Reformen indeholdt følgende tiltag:

  • Indførelse af separat beskatning af personlig indkomst og kapitalindkomst med lavere skatteprocenter for kapitalindkomst (og ligningsmæssige fradrag) end for personlig indkomst. Statsskattelovens nettoindkomstprincip opretholdtes principielt.
  • Den højeste marginalskattesats for personlig indkomst (løn mv.) blev nedsat fra 73 pct. til 68 pct. Den hidtidige tretrins statsskatteskala med skatteprocenter på 19,9 pct., 34,3 pct. og 45,1 pct. erstattedes af tre nye skatter på 22 pct., 6 pct. og 12 pct., der gjaldt for hver sit beskatningsgrundlag. Betaltes alle tre skatter, kunne den højeste statslige beskatning af personlig indkomst blive på 40 pct.
  • Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag nedsattes fra 73 pct. til ca. 50 pct. Positiv nettokapitalindkomst indgik sammen med personlig indkomst i grundlaget for en 6 pct.skat og beskattedes med 50 pct. til 56 pct. (Op til 68 pct. i overgangsordning).
  • For at sikre, at erhvervsmæssige renteudgifter bevarede fuld skattemæssig værdi, konstrueredes en virksomhedsskatteordning, hvor virksomhedens renteindtægter og -udgifter ved skatteberegningen indgik i indkomstopgørelsen som hidtil, og virksomhedens overskud deltes mellem kapitalindkomst og personlig indkomst.
  • Til virksomhedsordningen blev der endvidere knyttet en konjunkturudligningsordning, der gav mulighed for såvel indkomstudjævning over årene som konsolidering af virksomheden. I stedet for at lade hele indkomsten beskatte efter personskattelovens regler, kan den selvstændigt erhvervsdrivende vælge at opspare en del af overskuddet i virksomheden mod betaling af en foreløbig skat på 25 pct.., der svarer til selskabsskattesatsen. Ved senere hævning af opsparingen beskattes beløbet med tillæg af den foreløbigt betalte skat som personlig indkomst efter de almindelige regler, og den foreløbige skat tilbagebetales.
  • Hidtil ubeskattede finansielle institutioner (fonde, foreninger, realkreditinstitutter mv.) beskattedes fra og med 1987 principielt efter samme regler som aktieselskaber med en skattesats på 50 pct.
  • Der gennemførtes en fradragssanering. Bl.a. begrænsedes fradraget for repræsentationsudgifter, forsikringsfradraget og visse lønmodtagerudgifter. Der indførtes et nyt fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr.
  • Dobbeltbeskatning af aktieudbytterblev afskaffet. Denne del af aftalen blev udmøntet med virkning fra 1991.
  • Børnefamilier tildeltes en skattefri, indkomstuafhængig børnefamilieydelse på 5.000 kr. (reguleret) pr. barn under 18 år i stedet for det indkomstafhængige almindelige børnetilskud.
  • Ved reformen indsnævredes afstanden mellem marginalskattesatserne, hvilket reducerede tilskyndelsen til at foretage skattebetingede dispositioner udelukkende begrundet i forskellige marginalskattesatser.

Samlet set gennemførtes med 1987-reformen således proportionalbeskatning med 50 pct. af skattepligtig indkomst hos personer, selskaber, fonde og foreninger, og negativ nettokapitalindkomst fik en skatteværdi ligeledes på 50 pct. Af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst over visse grænser betaltes ekstra 6 pct./12 pct.

Reformen indfasedes med 5-årige overgangsregler for stor negativ nettokapitalindkomst og store ligningsmæssige fradrag samt for stor positiv nettokapitalindkomst (over 60.000 kr.), hvor overgangsreglerne varede længere, men ophævedes i forbindelse med 1994-skatteomlægningen.

Temaside om skattereformer og skatteomlægninger siden 1987
Skiftende regeringer har siden 1987 gennemført en række forskellige skattereformer og skatteomlægninger. Skatteministeriet har lavet en samlet oversigt, som giver et overblik over dem alle.

Gå til temasiden