Skatteministeriet
Slik
12. juni 2018

Grænsehandlen falder: Danskerne henter færre øl, sodavand og slikposer på den anden side af grænsen

Grænsehandel Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler er næsten halveret siden starten af 00’erne. Og den årlige grænsehandel med nydelsesmidler er faldet fra 1.200 kr. til 600 kr. per dansker. Det fremgår af Skatteministeriets årlige publikation Skatteøkonomisk Redegørelse 2018. Med Erhvervs- og iværksætterinitiativerne fra november 2017 ventes grænsehandlen at falde yderligere i de kommende år. Skatteministeren glæder sig over udviklingen.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Grænsehandlen falder: Danskerne henter færre øl, sodavand og slikposer på den anden side af grænsen

Danskernes privatforbrug består i mindre grad end tidligere af varer, som er købt over grænsen. Siden starten af 00’erne er der sket omtrent en halvering af danskernes traditionelle grænsehandel med nydelsesmidler i form af fx øl, slik og sodavand.

Det fremgår af Skatteministeriets årlige publikation, Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

SR18 Graensehandel

Udviklingen glæder skatteminister Karsten Lauritzen:

”Det er positivt, at den traditionelle grænsehandel med nydelsesmidler falder. Det betyder øget omsætning i de danske butikker, hvilket gavner dansk erhvervsliv og er med til at skabe flere danske arbejdspladser. Mindre grænsehandel betyder også færre omkostninger og mindre besvær for danskerne, når det i højere grad kan svare sig at handle lokalt, ” siger skatteminister Karsten Lauritzen.

I 2017 udgjorde grænsehandlen med såkaldte nydelsesmidler, som blandt andet omfatter øl, slik og sodavand, ca. 0,3 pct. af det samlede privatforbrug. Det er omtrent en halvering i forhold til niveauet i starten af 00’erne, hvor grænsehandlen udgjorde ca. 0,6 pct. af privatforbruget.

I kroner og øre grænsehandlede danskerne nydelsesmidler for ca. 3,5 mia. kr. i 2017. Det er ½ mia. kr. mindre end i 2016.

I november 2017 indgik regeringen sammen med et flertal i Folketinget en aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Som et led heri fjernes eller sænkes afgifterne på en række varer, som danskerne ofte kører over grænsen efter.

Eksempelvis afskaffes emballageafgiften på øl og sodavand, og den planlagte stigning af en række afgifter (vin og chokolade mv.) i 2018 annulleres.

Afgiftslempelserne ventes i de kommende år at bidrage til et yderligere fald i grænsehandlen med nydelsesmidler - og dermed øget omsætning med disse varer i danske butikker.

Faktaark: Udviklingen i grænsehandlen med nydelsesmidler.