Skatteministeriet
Huse
2. maj 2017

Det betyder de nye boligskatteregler for danskerne

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om fremtidens boligbeskatning. På hjemmesiden nye-ejendomsvurderinger.dk kan man se, hvad aftalen kommer til at betyde for danske boligejere.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Det betyder de nye boligskatteregler for danskerne

Der er politisk enighed om nye boligskatteregler (læs forliget Tryghed om boligbeskatningen her). Fra 2021 bliver satserne på begge boligskatter sænket, så de fleste boligejere får en lavere skatteregning. Samlet set betyder det, at godt seks ud af ti boligejere i 2021 skal betale mindre i boligskat i forhold til de nuværende regler, mens resten – knap fire ud af ti – får en skatterabat, så de ikke skal betale mere ved overgangen til de nye regler.

Fremover bliver begge boligskatter samtidig låst fast til værdien af den enkelte bolig. Og de følger værdien, så skatterne udvikler sig i takt med prisen på boligen.

Allerede fra næste år kan det beløb, man som boligejer løbende betaler i boligskat, imidlertid ikke stige, så længe man ejer sin bolig. Hvis boligskatten stiger, bliver hele stigningen nemlig automatisk indefrosset. Det indefrosne beløb skal først afregnes, når man sælger boligen.

 

”Som boligmarkedet har udviklet sig gennem de seneste 10 år, har vi fået en mere skæv og urimelig beskatning mellem land og by - og mellem lejligheder og huse. Som skatteminister er jeg glad for, at vi nu stille og roligt får rettet op på nogle af de utilsigtede urimeligheder med en god og fornuftig aftale om fremtidens boligbeskatning. Det er godt for Danmark, det giver tryghed for boligejerne, og det er kun rimeligt”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

På hjemmesiden nye-ejendomsvurderinger.dk kan man læse mere om, hvad den nye aftale om boligskatteregler betyder for boligejerne, ligesom man kan se eksempler på, hvad aftalen betyder for forskellige boligtyper og fordelt på forskellige kommuner.

www.nye-ejendomsvurderinger.dk

Fakta: Det betyder boligskatteaftalen
  • En ejer af et hus i København, der er vurderet til 4,6 mio. kr. kan se frem til en samlet boligskatteregning på 48.600 kr. i 2021, når de nye regler træder i kraft. Det er knap 3.000 kr. mindre end i dag. Boligejeren skal dog kun betale samlet set 46.000 kr. i 2021, da resten indefryses. Derudover får boligejeren aflyst grundskyldsstigninger for knap 53.000 kr. på sigt.
  • For ejere af almindelige parcelhuse i Guldborgsund går den samlede boligskatteregning fra 11.400 kr. i dag til 6.400 kr. i 2021. Det er en skattelettelse på 3.700 kr. Boligejeren kan derudover se frem til at få tilbagebetalt godt 18.000 kr. i boligskat, fordi boligejeren siden 2011 har betalt skat af en for høj ejendomsvurdering.
  • Ejeren af en dyrere ejerlejlighed i Aalborg skal i 2021 betale 15.500 kr. i samlede boligskatter. Det er lidt mindre end i dag, og det skyldes blandt andet skatterabatten, som boligejeren har så længe, han eller hun bliver boende i sin lejlighed.
  • I Vejle kan boligejeren i huset til 1,8 mio. kr. se frem en boligskat, der er omkring 1.000 kr. lavere i 2021 end med de nuværende regler. Regningen falder nemlig fra 19.600 kr. i dag til i alt 18.500 kr. om året.
  • Boligejeren i et dyrt hus i Rudersdal – vurderet til 7,5 mio. kr. – betaler i dag omkring 76.200 kr. i samlede boligskatter. I 2021 står husejeren til en regning, der samlet set er lidt højere, nemlig 79.800 kr. i 2021. Men boligejeren får indefrosset skattestigningen, så den boligskat, han eller hun skal betale i 2021, lyder på godt 68.000 kr. Derudover får aflyses grundskyldsstigninger for omkring 37.000 kr., som boligejeren kunne se frem til med de gældende regler.