Skatteministeriet
Biler I Koe
Pressemeddelelse 6. december 2017

Mere rimelighed i reglerne for biler på prøveplader

Bilbeskatning Reglerne om prøveskilte bliver nu mere fleksible for både brugere og bilbranche – eksempelvis, når en bilkøber henter en bil hjem fra udlandet. Der skal være rimelighed i reglerne og den sunde fornuft skal råde, siger skatteministeren.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Mere rimelighed i reglerne for biler på prøveplader

Fremover skal det være slut med at få beslaglagt en bil og få en regning på flere hundrede tusinde kroner, fordi man i en bil på prøveskilte har kørt en lille omvej i forhold til den direkte rute.

Det er et af resultaterne af en række ændringer og justeringer af motorlovgivningen. Dermed bliver det nemmere for bilbranchen at håndtere nogle af de praktiske udfordringer, når en uindregistreret bil på prøveskilte for eksempel skal gøres klar til salg og levering eller skal hentes hjem fra udlandet.

”Det er vigtigt, at vi hele tiden forsøger at gøre skattereglerne så rimelige som muligt, og at den sunde fornuft råder i administrationen af reglerne. Der er kørsel på prøveplader et godt eksempel. Skattevæsenet skal selvfølgelig have mulighed for at fange dem, der snyder bevidst. Men med de her ændringer bliver loven mere tidssvarende, og vi får en rimelig balance, som ikke inviterer til misbrug. Og med de nye regler vil vi forhåbentlig ikke se flere enkeltsager, hvor ellers lovlydige borgere straffes uforholdsmæssigt hårdt for mindre fejl”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

De nye regler betyder ikke, at der kan afviges fra den direkte rute i alle tilfælde. Det kommer an på omvejens størrelse. Hvis for eksempel en bilforhandler har købt en brugt bil i Sverige og skal køre flere hundrede kilometer hjem, vil det blive accepteret, at chaufføren afviger nogle kilometer fra ruten for f.eks. at spise frokost.

Men hvis for eksempel den planlagte tur er på to kilometer mellem en klargøringshal og en udstillingshal, vil det ikke være lovligt at køre en omvej på for eksempel 10 kilometer for at besøge et supermarked. Omvejen skal være ubetydelig i forhold til den planlagte og direkte rute.

Hidtil har en bilkøber hos en bilforhandler kunnet prøvekøre en bil på prøveskilte, mens et leasingselskab ikke efter reglerne har kunnet tilbyde sin kunde den samme mulighed for at prøvekøre bilen. Fremover bliver bilforhandleren og leasingselskabet stillet lige.

Loven er den 5. december 2017 blevet vedtaget i Folketinget og vil træde i kraft ved årsskiftet.