Skatteministeriet
Pengesedler
Nyhed 30. juni 2017

Ny årlig rapport om skatter og afgifter: Dansk skattetryk er fortsat det højeste i OECD

Skatteøkonomi I dag offentliggør Skatteministeriet for første gang rapporten Skatteøkonomisk Redegørelse, som sætter lup på de danske skatter og afgifter. Rapporten viser blandt andet, at skattetrykket i Danmark fortsat er det højeste i OECD. Rapporten viser også, at personskatterne trods de senere års mange reformer stadig udgør over halvdelen af danskernes skattebyrde.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Ny årlig rapport om skatter og afgifter: Dansk skattetryk er fortsat det højeste i OECD

I dag udkommer en ny rapport fra Skatteministeriet, Skatteøkonomisk Redegørelse 2017, som kortlægger de danske skatter og afgifter.

Rapporten viser, at skattetrykket i Danmark har været nogenlunde stabilt siden midten af 1980’erne, og at Danmark set over en årrække har indtaget førstepladsen på listen over OECD-lande med det højeste skattetryk. I 2016 udgjorde det danske skattetryk knap 47 pct. af BNP.

Unavngivet

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 viser også, at skatter og afgifter udgør i størrelsesordenen 85 pct. af de samlede offentlige indtægter i Danmark.

Den største indtægtskilde er de personlige indkomstskatter – blandt andet i form af arbejdsmarkedsbidrag, statslig bund- og topskat samt kommuneskat – som udgør mere end halvdelen af de samlede skatter og afgifter.

I løbet af de seneste godt 20 år er der gennemført en række reformer af de personlige indkomstskatter.

Et gennemgående tema har været at reducere skatten på arbejdsindkomst blandt andet via lavere marginalskat, dvs. skatten på den sidst tjente krone. For en bundskatteyder nedbringes marginalskatten fra ca. 44½ pct. i 1998 til knap 39½ pct. i 2025, når 2012-skattereformen mv. er fuldt indfaset.

I samme periode reduceres topskatteyderens marginalskat fra godt 61 pct. til knap 56 pct., hvilket primært afspejler afskaffelsen af mellemskatten fra og med 2010. Skattereformerne de senere år har også betydet, at andelen af skatteydere, der betaler topskat, er blevet reduceret fra ca. 20 pct. til et stykke under 10 pct., som det ser ud i dag.

Skatteminister Karsten Lauritzen glæder sig over, at skiftende regeringer er lykkedes med at sænke skatten på den sidst tjente krone, men påpeger samtidig behovet for yderligere reformer, der mindsker danskernes samlede skattebyrde:

”De seneste skattereformer har været fornuftige, og det går den rigtige vej. Men der er behov for at sænke skatten på arbejde endnu mere, for danskerne er fortsat et af de mest skattebelastede folkefærd i verden. Derfor er det en hovedprioritet for regeringen at sænke indkomstskatterne, når vi til efteråret tager hul på JobReform fase II”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 kaster også lys på boligbeskatningen i Danmark. Rapporten konkluderer, at den nuværende boligbeskatning har haft en uens virkning på tværs af landet. Det skyldes, at ejendomsværdiskatten har været fastfrosset i kroner, samtidig med at boligpriserne – især i og omkring de større byer – er steget betydeligt.

Dermed er den effektive beskatning blevet lavere i kommuner med stigende boligpriser, mens boligejere i yderområderne ikke har oplevet en tilsvarende reduktion i den effektive beskatning.

Den nye Skatteøkonomisk Redegørelse viser også, at den nye boligbeskatning, som et bredt flertal i Folketinget har indgået forlig om, vil gøre op med de nuværende ubalancer. Ud over lavere skattesatser betyder forliget nemlig, at boligskatterne fra 2021 vil være baseret på de løbende ejendoms- og grundværdier på boligmarkedet.

Læs Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 her.