Skatteministeriet
Tastatur
Nyhed 4. april 2017

Skatteminister: Simpel tastefejl skal ikke have økonomiske konsekvenser

Tinglysningsafgift Skatteminister Karsten Lauritzen ændrer nu reglerne, så åbenlyse tastefejl i forbindelse med tinglysning ikke får økonomiske konsekvenser. Forslaget er netop blevet førstebehandlet.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteminister: Simpel tastefejl skal ikke have økonomiske konsekvenser

Det skal være nemmere at få tilbagebetalt tinglysningsafgift, når der er sket en åbenlys fejl ved tinglysning af et ejerskifte af fast ejendom.

Det mener skatteminister Karsten Lauritzen, der nu har fået et forslag om at ændre tingslysningsafgiftsloven, sådan at almindelige tastefejl ikke medfører store økonomiske omkostninger, førstebehandlet i Folketinget.

Skatteministeren er blandt andet blevet gjort opmærksom på en tinglysningssag, hvor Vesthimmerland Kommune skulle betale mere end 400.000 kr. på grund af en tastefejl i det digitale tingslysningssystem.

Det vil ikke kunne ske med de nye regler.

”Vi skal have mere sund fornuft ind i lovgivningen. Og det er jo ikke sund fornuft – eller rimeligt for den sags skyld – at man får en stor regning i hovedet på grund af en simpel tastefejl. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu ændrer reglerne, så vi fremadrettet kan undgå sager, som den Vesthimmerlands Kommune har været igennem”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Når lovforslaget er vedtaget, vil de nye regler finde anvendelse på tinglysninger, der er foretaget fra 1. juli 2014 og frem.