Skatteministeriet
Iværksætter-tour Lyngby Gymnasium 20150316
Nyhed 19. marts 2015

Kast jer ud på dybt vand - bliv iværksætter

Mandag eftermiddag talte skatteminister Benny Engelbrecht til 2.g'ere på Lyngby Gymnasium og handelsgymnasium for at give eleverne mod på at starte egen virksomhed. Besøget var en del af skatteministerens iværksætter-tour.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Kast jer ud på dybt vand - bliv iværksætter

I mandags tog 400 elever fra Lyngby Gymnasium og handelsgymnasium imod skatteminister Benny Engelbrecht. De to gymnasier har fokus på, at eleverne udvikler kompetencer inden for innovation og iværksætteri.

I sin tale opfordrede skatteministeren eleverne til at omsætte teori til praksis og på et tidspunkt få gjort noget ved iværksætterdrømmene og komme i gang med at starte egen virksomhed:

”Jeg håber, jeg i dag kan være med til at give jer mod på en dag at kaste jer ud på dybt vand og gøre noget ved jeres drømme om at starte egen virksomhed. For Danmark har brug for jeres idéer. Vi har brug for, at de bliver omsat til virksomheder. Danmark skal leve af jeres idéer. Vi skal finde morgendagens LEGO, Danfoss eller Novo.”

Under besøget i Lyngby var to unge iværksættere Karim Ben M’Bek og Casper Blom ligeledes tilstede for at give de unge en peptalk udi iværksætterlivet. Skatteministeren understregede i sin tale, at han var glad for, at han ikke stod alene med en opfordring til de unge:

”Det er så ufattelig vigtigt, at de unge, som har iværksætterdrømme faktisk møder andre unge, som de kan spejle sig i. At de ser nogle unge mennesker som jer, der har fået succes som iværksættere, fordi I har turdet kaste jer ud på dybt vand.”

Besøget var en del af skatteminister Benny Engelbrechts iværksætter-tour, hvor ministeren siden november måned har deltaget i en lang række informationsmøder og arrangementer. Her har han fået input og idéer fra iværksættere til, hvordan skat kan blive nemmere at forstå.

Skatteministeren afslutter sin iværksætter-tour torsdag i næste uge på et iværksætterarrangement i Odense, hvor borgmester Anker Boye, Casper Blom og en række iværksættere vil deltage.